TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

En af Lidice´s gamle kroer "U Silhanu", nr. 19, som havde sin oprindelse helt tilbage fra 1500-tallet. Ud over kro hørte der også et lille landbrug til matriklen. Fotoet viser fra højre, ejeren af kroen, det ældre ægtepar Mataj Silhan med sin kone Anna og dernæst deres søn Vaclav og yderst til venstre datteren Helena. Medlemmer af familien Silhan, havde gennem 239 år, siden 1703, ejet og drevet kroen, men Mataj Silhan blev den sidste ejer, da han blev henrettet sammen med byens øvrige mænd den 10. juni 1942 og kroen jævnet med jorden, sammen med alle byens huse. Kroen var gennem århundrederne samlingspunkt for landsbyens sociale liv, hvor f.eks. sportsklubben havde sit eget rum ved siden af barren. Biblioteksklubben "Vlast" ("Fædrelandet"), holdt også sine møder og læseaftener på kroen. Kroen havde en stor dansesal, hvor brandkorpsets store årlige bal foregik, hvor også nabolandsbyernes indbyggere deltog. Kroen lå klos op af Lidice´s skolebygning. I hus nr. 16 lå der også en lille pub, som blev drevet af Antonin Kozel og hans hustru Marie. Deres lille søn Tonicek på 6 år, omkom i Chelmno dødslejren, sammen med de andre børn fra Lidice. Antonin Kozel myrdedes i massakren den 10. juni og moderen Marie, omkom den sidste dag i krigen i maj 1945, da hun og andre fanger blev gasset i KZ-Lejren Ravensbrück.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...