TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Den nazistiske ledelse i Prag og Protektoratet: Karl Hermann Frank, SS-statssekretær i Protektoratet Böhmen og Mähren (anden person fra venstre), Reinhard Heydrich, fungerende Rigsprotektor for de 2 regioner (tredje fra venstre) og Heinrich Müller, chef for Gestapo (fjerde fra venstre), på et møde i Prag omkring 1941-42. Så megen ondskab på et så lille et område - Rummet må have lugtet og emmet af frygt og underdanighed fra de ansatte, mistænkelig vogten på hinandens hensigter og rænkespil, spytslikkeri, korporlig svedlugt, dårlig ånde, læderlugt, skosværte, mølpulver, barbervand, cigaretter og cigarer. Det eneste man nok ikke kunne lugte, var al det blod, som disse umenneskelige svin fik til at flyde overalt på Jorden. ---- Når der var ubehagelige ting på dagsordenen - og det ville der altid være, når så modbydelige mænd var samlet, var den daværende Rigsprotektor von Neurath fraværende. Han var en konfliktsky person, som altid sørgede for at være ude af protektoratet, når der skulle foregå ubehagelige ting. Han blev skiftet ud med Reinhard Heydrich den 27. september 1941, som den 27. maj 1942 blev likvideret med en håndgranat, kastet af en af de tjekkiske faldskærmsfolk fra England. Heydrich blev efterfulgt af Kurt Daluege og senere Wilhelm Frick. ---- Den 22. juni 1941 invaderede Hitler og tyskerne Rusland. Den pro forma indsatte Parlamentsformand Emil Hacha i Protektoratet, støttede denne aktion, da han var imod kommunismen, men eksilregeringen i London anført af Eduard Benes lavede en aftale med Rusland om den kommende efterkrigstid, når tyskerne var besejret, idet han anså faren fra tyskerne som større. ---- Fra oktober 1944 til maj 1945 gjorde tjekkoslovakkerne voldsomt oprør mod besættelsesmagten, kulminerende med det væbnede oprør den 4 . maj 1945. ---- USSR og USA kom tjekkerne til undsætning og befriede dem fra Tysklands besættelse den 8.- 11. maj 1945. Herefter henstod landet i et vakuum oven på den frygtelige krig og dens uhyggelige efterslæb af frygtelige opdagelser af tyskernes bestiale fremfærd i landet og det øvrige Europa. I februar 1948 blev kommunismen ved et kup indført i Tjekkoslovakiet, trods modstand fra store dele af folket. Det ene diktatur afløste det andet....

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...