TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

SS-Obergruppenführer Karl Hermann Frank (24. januar 1898 - 22. maj 1946) var en fremtrædende Sudetertysker og den nazistiske Rigssekretær i Protektoratet Böhmen & Mähren (Tjekkoslovakiet) før og under 2. Verdenskrig og blev henrettet ved hængning efter 2. Verdenskrig, for sin rolle i organiseringen og udførelsen af massakrerne af befolkningen i de tjekkiske landsbyer i Lidice og Lezaky. ---- Han var en ekstrem fortaler for indlemmelsen af Sudeterlandet til Tyskland. Da den sudetertyske befolkning mente sig undertrykt af den tjekkoslovakiske regering, hjalp Frank med at organisere Sudeten Deutchen Partei (SDP) i 1935, hvor Frank også blev stedfortrædende leder af Socialdemokratiet i landet og blev valgt til medlem af det tjekkoslovakiske parlament. Han kom derfor til at repræsentere de mest radikale nationale socialister i Socialdemokratiet. Frank blev assisterende Gauleiter (guvernørlignende titel) for Sudeterlandet, da det blev en del af Tyskland i oktober 1938. Frank's radikalisme fandt gehør hos SS´s øverste chef Heinrich Himmler, som derfor gav Frank titlen SS Brigadeführer i november 1938. -- I 1939 blev Frank forfremmet til SS Gruppenführer og blev senere valgt ind i det højere SS og politiet og Statssekretær (for Det 3. Rige) i protektoratet Böhmen og Mähren under Reichprotektor Konstantin von Neurath. Frank havde dog den egentlige reelle magt i protektoratet, på grund af hans enorme viden om tjekkiske anliggender og fordi han havde Himmlers støtte. -- Som egentlig leder i protektoratet og leder af politiet, førte Frank en politik med hård undertrykkelse af tjekkiske "systemkritikere" (modstandsfolk og politiske modstandere, den tjekkiske intelligensia, m.fl.). Frank pressede på for arrestationen af Böhmen og Mähren´s premierminister, Alois Eliáš, og i al hemmelighed arbejdede han på at miskreditere sin chef Neurath. Da Neurath blev "afskediget" fra sin stilling i september 1941, havde Frank håbet på at blive udnævnt til Reichprotektor i hans sted, men blev forbigået til fordel for SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich. Selv om samarbejdet mellem Karl Hermann Frank og Reinhard Heydrich oprindeligt var spændt, lagde de to i sidste ende deres forskelle væk og blev en effektiv terror - og dræberduo. Da Heydrich blev myrdet i maj 1942 Blev Karl Hermann Frank igen forbigået til forfremmelse, da Kurt Daluege blev den nye midlertidige Reich Protector. Daluege og Frank var medvirkende til ødelæggelsen af de tjekkiske landsbyer Lidice og Lezaky, for at få hævn over den tjekkiske befolkning pga. Heydrich's likvidering og død. Under Daluege, fortsatte Frank med at konsolidere sin magt og da Wilhelm Frick blev udnævnt til Reich protektor i 1943, efter Daluege, var Frank var den mest magtfulde embedsmand i Böhmen og Mähren. I august 1942 blev han udnævnt til Reichminister for Böhmen og Mähren. I juni 1943 blev han forfremmet til SS-Obergruppenführer og General for politiet i Prag. Frank var også generalsekretær i Waffen SS. Fra den 30. april - 1. maj 1945, før opstanden i Prag, meddelte Frank over radioen, at han ville drukne ethvert oprør, i et "hav af blod". Senere, da rygter om en forestående allieret fremrykning mod Prag, strømmede folk i Prag ud i gaderne for at glæde sig over sejrherrerne. Frank beordrede at gaderne skulle ryddes og pålagde den tyske hær og politistyrker i Prag, at skyde på enhver, der ikke lystrede. -- Efter at have overgive sig til den amerikanske hær i Plsen den 9. maj 1945, blev Frank udleveret til "Folkets Domstol" i Prag, og blev her dømt i en retssag, som foregik mellem marts og april 1946. Efter at være blevet dømt for krigsforbrydelser og udslettelse af Lidice og Lezaky, blev Frank dømt til døden og hængt, via den østrig-ungarske "pole-metode", i gården af Pankrac fængslet i Prag, med 5.000 tilskuere til stede, den 22. maj 1946. Han blev begravet i en anonym grav i Prag's Dáblice kirkegård. -- Se de næste fotos med hans henrettelse og teksterne hertil.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...