TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Den første østrigske kammandant i Theresienstadt, Siegfried Seidl, blev født 1911 i Tulln, Østrig og kom som mange Wienerbørn, syv måneder til Danmark i 1920/1921. Seidl blev medlem af nazipartiet i 1930. I 1931/32 var han med i SA samtidig med, at han havde en lederstilling i sognet Brigittenau. Da han trådte ud af SA, blev han medlem af SS og fik rang af scharführer. Da SS blev forbudt i Østrig i 1933, fortsatte han medlemsskabet illegalt. I 1934 blev han forfremmet til hauptscharführer. I 1932/33 arbejdede han som fyrbøder i Bundeskanzleramt (statsministeriet). I 1935 forlovede han sig med Elisabeth Stieber. Efter det Østrigske "Ansluss" til Tyskalnd i 1938, ville parret giftes, men brylluppet skulle godkendes af SS-race– og bosættelseshovedkontoret i Berlin, men Seidl kunne ikke skaffe det nødvendige bevis på, at han var race-ren. Han fik alligevel tilladelsen og giftede sig i 1939. Efter Tysklands og Østrigs "Ansluss" i 1938, blev Seidl ansat i 11. SS-Standarte. I 1939 blev han forfremmet til SS-Untersturmführer og beklædte derpå funktionen som adjudant ved 11. SS-Standarte. Han arbejdede samtidig som vagtmand i fabrikken Austro-Fiat Flyvemaskinemotorer i Wien. Sidst på året 1939, blev han imidlertid inspektør for sikkerhedspolitiet (SIPO) og sikkerhedstjenesten i Wien. I 1940 skiftede han til det centrale kontor for jødisk udvandring i Wien. Han måtte rejse til Berlin og melde sig hos sin foresatte Adolf Eichmann. Denne sendte ham til Polen til SD-afdelingen i Poznan. Her beskæftigede han sig med at flytte polakker og jøder fra de områder, der var blevet erobret af Tyskland, over til Generalguvernementet (det erobrede sydøstlige område af Polen). Han fik på et vist tidspunkt bevilget to måneders studieorlov og kom på kursus i Berlin, hvor han afsluttede sin uddannelse på det filosofiske fakultet. Straks derpå rejste han til München og videre til Rom, hvor han kom på en italiensk skole for indvandrere. I 1941 blev han overflyttet til Sikkerhedstjenesten i Berlin. Han blev i denne forbindelse forfremmet til obersturmführer og sendt til Maribor i Østrig, hvor han i nogle måneder fik teknisk ansvar for deportationen af slovenere. Den 30. oktober 1941 fik han af Eichmann til opgave, at oprette ghettoen Theresienstadt i Protektoratet. Seidl gik straks i gang med denne opgave og den 24. november ankom en opbygningskommando til Theresienstadt (RAD). Seidl flyttede derpå selv til Theresienstadt. Seidl havde i Theresienstadt et personale på 54 'ariske' personer, hvoraf 10 var SS-folk og resten civile. Han havde som chef stor indflydelse på udformningen af ordensregler for lejren. Han skaffede sig derved bemyndigelse til at omstøde de domme, som lejrens jødiske "selvstyre" havde afsagt og han kunne straffe folk med piskning eller fængsel, hvis de røg eller læste under arbejdet. I sin administration var han meget vilkårlig. Straffene var ikke kun individuelle men også kollektive. Personer over 70 år blev på hans befaling, sat til at gøre rent. Fanger, der havde begået fejl, blev sendt til den lille fæstning, hvad der betød tortur og døden, eller de kom med på næste transport til Auschwitz. Seidl gav sine underordnede SS-folk frie hænder med hensyn til at terrorisere fangerne. -- I juni 1943 besøgte en delegation fra Røde Kors ghettoen sammen med Eichmann. Delegationen fik kun forevist området med prominente fanger. Men den kritiserede fangernes indkvartering og ernæringssituation, hvilket Seidl fik skylden for. Han blev derpå forflyttet til Bergen-Belsen, der netop var under oprettelse. I Seidls tid blev 121.083 personer deporteret til Theresienstadt, hvor 24.864 personer døde, 16 blev dræbt uden dom, 21 personer flygtede, 43.875 personer blev deporteret til udryddelseslejre i Østeuropa. Kun 248 personer overlevede disse deportationer. -- I Bergen-Belsen blev Seidl lejrinspektør. På dette tidspunkt var der ca. 400 fanger i lejren. Seidl fik specielt ansvaret for jøder fra Sydamerika og Spanien, der kunne bruges til fangeudveksling og derfor fik en særlig behandling. Seidl havde dog bortkastet nogle af fangernes papirer, så han kunne sende fangerne til Auschwitz. Efter en periode i Bergen-Belsen kom Seidl til Mauthausen, hvor han skulle deltage i forberedelsen af Eichmanns Specialindsatskommando (SEK), der havde til opgave at hjælpe de ungarske myndigheder med indfangning, koncentrering og deportation af jøder til udryddelseslejrene. I 1943 marts kom Seidl med 58. panserdivision til Budapest som officer i sikkerhedspolitiet. Han var først i Erlach og i Debrecen, den tredjestørste by i Ungarn. Seidls aktiviteter bestod i at beslaglægge værdier og møbler. Disse genstande lod han senere transportere til Wien. I påsken 1944 blev Seidl flyttet til Eichmanns hovedkvarter i Budapest. Senere kom han tilbage til Debrecen, hvor han gentagne gange mishandlede jøder. Han opkrævede beskyttelsespenge, som han ikke gav videre til sine foresatte. Den 21. juni 1944 gav han ordre til, at alle byens jøder skulle samles i et teglværk og fem dage senere begyndte man at transportere dem til Auschwitz-Birkenau, hvor de straks blev myrdet ved ankomsten. Seidl blev derpå forflyttet til Wien. Her blev Seidl udnævnt til repræsentant for Specialindsatskommandoen for Wien, hvor han kontrollerede de ungarske jøders arbejdsindsats. Han befalede, at børn over ti år skulle deltage i det sværeste manuelle arbejde. Seidl bestemte endvidere, at gamle og syge jøder skulle sendes til Laxenburg og derfra videre til udryddelseslejrene. De sukkersyge fanger nægtede han insulin og lægen ville han også sende til Auschwitz. -- I juli 1945 blev Seidl arresteret af det østrigske politi. Han blev ved retten dømt til døden og henrettet den 4. februar 1947. ---- Sådan - han fik sin straf.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...