TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Dr. Paul Eppstein, "Formand for Theresienstadt´s Jøderåd" ("Judenälteste"), modtager på fotoet, en ny sending jøder fra Holland den 20. januar 1944. Mange herfra, vil han blive nødt til, efter kort tid, at udvælge og sende videre til de egentlige udryddelslejre, f.eks. i Polen: Chelmno, Belzec, Sobibor, Treblinka, Kleine Trostenez og Auschwitz-Birkenau, hvor de vil blive skudt, gasset, brændt - udryddet! -- Holocaust i Protektoratet Böhmen og Mähren: Delingen af Tjekkoslovakiet i 1938-1939 afgjorde skæbnen for landets jøder under 2. Verdenskrig. Ifølge 1930-folketællingen, var der 356.830 personer i den Tjekkoslovakiske Republik, som identificerede sig som jøder af religion: 117.551 i Böhmen og Mähren, 136.737 i Slovakiet, og 102.542 i det russiske Subkarpatien. Efter opløsningen af Tjekkoslovakiet i 1938/39, levede der ca. 118.310 personer, der defineredes som jøder, i Böhmen og Mähren. Før 1941 var omkring 26.000 jøder i stand til at udvandre. -- I november 1941, gav RSHA chef Reinhard Heydrich, ordre til oprettelsen af en lejr-ghetto på borgområdet Theresienstadt, ca. 60 km. nord for Prag. Mellem 1941 og slutningen af 1944, deporterede de tyske myndigheder, bistået af lokal tjekkisk gendarmeri, 73.603 jøder fra Prag, Brno, Ostrava, Olomouc, og andre byer i Protektoratet til Theresienstadt. De fleste opholdt sig kun kort i Theresienstadt, der fungerede som en transit-lejr for Protektoratets og andre landes jøder. SS og politiet deporterede langt de fleste til de baltiske lande, hvor man her oprettede Einsatskommandoer, som udryddede jøderne, primært ved skydning. Andre jøder blev deporteret til lejr-ghettoer i Lublin-distriktet (KZ-Majdanek) i det besatte Polen i 1941-1942. Fra 1942 blev de fleste sendt videre til udryddelslejren Auschwitz. -- Af de 82.309 jøder, som blev deporteret fra Protektoratet, myrdede tyskerne og deres kollaboratører ca. 71.000 jøder. Ca. 7.000 af Protektoratets jøder, blev myrdet i Böhmen og Mähren uden at blive deporteret. I 1945, var kun ca. 14.000 af Protektoratets jøder i live i de tjekkiske landområder. -- Fra 1942 til 1945, deporterede tysk SS og politi ti-tusinder af jøder bosat i det såkaldte Stortyske 3. Rige, sammen med et par tusinde hollandske, slovakiske og ungarske jøder til Theresienstadt. Fra Tyskland kom 42.821 jøder. Fra Østrig 15.266. Fra Holland 4.894. Fra Slovakiet 1.447. Fra Ungarn 1.150 og fra Danamrk 476 jøder. Der ankom 1.260 jødiske børn til Theresienstadt fra Bialystok distriktet i det tysk-besatte Polen. Langt størstedelen af disse jøder døde enten i Theresienstadt eller blev deporteret til udryddelse i Auschwitz og andre kz-lejre. -- Af de næsten 141.184 jøder, som opholdt sig i Theresienstadt, deporterede tyskerne 88.202 mod øst, hvor de fleste af dem blev myrdet. 33.456 døde i Theresienstadt. 2.418 enten flygtede eller blev frigivet af tyskerne i 1945. -- 16.832 jødiske indbyggere var i live i Theresienstadt, da sovjetiske tropper ankom til lejren den 9. maj 1945. -- Tyskerne og deres kollaboratører myrdede i alt ca. 263.000 jøder, der havde opholdt sig i Den Tjekkoslovakiske 1. Republik i 1938. -- Dr. Eppstein og hans hustru klarede at overleve i Theresienstadt, indtil Dansk Røde Kors kom på besøg i lejren, et besøg som tyskerne havde forberedt og planlagt, sådan at danskerne kun så et stort anlagt skuespil, hvor alt så godt og velordnet ud, med bl.a. musikorkester osv. Eppstein var sønderknust, da han sammen med de danske Røde Kors folk og SS-folk, måtte gå med dem rundt og spille "Borgmester" og fortælle dem, den ene løgn efter den anden og uden at lade sig mærke med, at virkeligheden var en helt anden - Danskerne spurgte heller ind til, hvor alle de jøder, som blev sendt væk med togtransporter, kom til. hvad de skulle der osv. - der var no kaf spørgsmål. -- Det menes i dag, at danskerne, havde aftalt med tyskerne, at der ingen kritiske spørgsmål blev stillet og at man også spillede det samme skuespil, som nazisterne - på den måde kunne man undgå, at de danske jøder ikke led overlast og Danmark kunne opnå yderligere tysk velvillighed over for landet og befolkningen osv. Den danske Rødekors rapport, lovpriste da også nazisternes lejr og forhold! Efter danskerne var rejst, blev alle musikerne og andre med tilknytning til nazisternes "skuespil", sendt afsted til KZ-udrydelseslejrene, hvor de blev gasset!! Men de 3 danske jødiske musikere i orkestret, blev ikke sendt med, de overlevede!! Eppstein havde sammen med sin kone, under besøget af de danske rødekorsfolk, antagelig kommet til at sige noget til Kommandanten Rahm, som denne ikke brød sig om. 2 dage efter at den danske Røde Kors delgation var rejst, blev Appstein afhentet og smidt i fængselsbygningen "Kleine Festung" uden for lejren. SS havde under SS-Hauptsturmführer Heinrich Jöckel (ham der også kommanderede de jøder fra lejren, som blev sendt til landsbyen Lidice, hvor de skulle grave massegraven og anbringe de henrettede mænd fra byen og brænde deres tøj m.m. den 11-13. juni 1942), indrettet fængslet til et frygteligt torturkammer. Her blev Eppstein voldsomt torturreret og til sidst kastet ud fra bygningens balkon, hvorved han blev dræbt på stedet. I en hel uge sørgede jøderne mere eller mindre officielt i lejren. Eppsteins hustru blev samtidigt også afhentet og sendt med togtransport til Auschwitz, hvor hun blev myrdet. -- Det danske Røde Kors blev dermed indirekte og vil nogen måske sige, direkte ansvarlige for udryddelsen af hundredvis af jøder, som var tvunget til at deltage i nazisternes "Theresienstadt - Skuespil".

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...