TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Tjekkoslovakiet, som det så ud lige efter 15. marts 1939, da Nazityskland havde erobret landet og døbt det "Rigsprotektoratet Böhmen & Mähren". München-Aftalen/Diktatet fra 29. september 1938, betød at Tyskland skulle have det blå område på kortet, kaldet Sudeterlandet, hvor befolkningen overvejende havde tysk baggrund. Det lyserøde landområde skulle afstås til Ungarn og det lille røde polskdominerede område, erobrede Polen under Tysklands "uerklærede krig" mod Tjekkoslovakiet, som de indledte på baggrund af Münchenaftalen den 1. oktober 1938. Tyskland havde ikke noget mod dette og accepterede Polens begrænsede erobring. (Polen samarbejdede med Tyskland indtil sommeren 1939, da Polen selv kunne se "skriften på væggen" og at Hitler og tyskerne havde hemmelige planer for invasion af Polen selv, med start den 1. september 1939. Polens "Herskende Klasse" og Kirken, ville gerne af med jøderne og polakkerne havde, lige som Tyskland, en kedelig tradition for antisemitisme, både før, under og også efter 2. Verdenskrig og foretog flere gange hensynsløse udryddelser af jøder (pognomer - det hører man ellers ikke om - men det er historiske fakta). Det gule landområde med røde prikker, var det tyskerobrede landområde pr. 15. marts 1939, med benævnelsen Rigsprotektoratet, der af Tyskland blev opdelt i Böhmen og Mähren. Tyskland havde ellers ved München-Aftalen, lovet Premierminister Neville Chamberlain fra England, at man ikke ville kræve mere "Lebensraum" og erobre resten af Tjekkoslovakiet. Som alle ved gjorde Hitler og tyskerne det alligevel iht. til de planer, de allerede havde udarbejdet op til "skuespillet München-Aftalen" i september 1938, planer som var påbegyndt, så tidligt som i 1936. Kun det landområde, som er gult, blev til staten Tjekko-Slovakiet (egentlig kun Slovakiet), som var en "marionet-stat" under Tyskland. Ved splittelsen af Tjekkoslovakiet, hvor Tyskland fik herredømmet over de mest udviklede dele af landet, herunder Sudeterlandet, mistede landet 70% af jern-og stålproduktionen, 70% af el-produktionen, 3,5 millioner indbyggere (de fleste ikke-tjekker, men sudetertyskere) samt de berømte Skoda-Fabrikker og de store sværindustrier i f.eks. området omkring byen Brno. -- Da Hitler uden Englands og Frankrigs modreaktion, ignorerede München-Aftalen, og erobrede den sidste del af landet den 15. marts 1939, var Hitler nu sikker på, at han kunne gå videre med sine erobringsplaner i Europa. Han var en "mester" i at opfinde anledninger og påskud til at iværksætte sine erobringskrige - ofte ved selv at få det til at se ud, som om det var modparten, som provokerede Tyskland. Vestens forræderi mod Tjekkoslovakiet betød, at man lod som ingenting, medens tyskerne underlagde sig Tjekkoslovakiet og brød alle de aftaler, som de havde indgået. Tjekkoslovakiet etablerede dog, som en af de få nationer i Europa, straks en uforsonlig modstand mod Nazityskland, lige til 9. maj 1945. -- Den eneste aftale Hitler holdt, var sin aftale med "Djævelen" selv! En "aftale", som kastede verdenssamfundet ud i verdenshistoriens største ragnarok nogensinde, et ragnarok, som da det var ovre, førte til både højreorienterede og venstreorienterede diktaturer, juntaer osv. verden over, med kommunismens diktatur og folkemord, fra 1945 og de næste ca. 55 år frem og stadig forefindes i mange lande ud over kloden (Nordkorea, Venezuela, Cuba osv.).

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...