TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Albert Göring - en meget anderledes tysker end sin bror - virkelig aktiv modstander af nazismen og lige så "god", som den i dag mere kendte Oscar Schindler, som blev udødeliggjort af Steven Spielberg i filmen "Schindlers Liste". Ligesom "Schindlers Liste", på flere tusinde jødiske navne og personer, som han frelste på sine fabrikker, som leverede til den tyske krigsmaskine - havde Albert Göring også en lille privat liste, med 24 kulturpersonligheder, som han hjalp, herunder komponisten Franz Lehar. Men mange hundrede eller tusinde mennesker frelste han også, på lignende måde som Oscar Schindler. Nemlig via sit arbejde med at effektuere arbejdskraft til eksportordrerne (biler, tanks, skydevåben m.m.). Holde på denne arbejdskraft og ikke bare lade nazisterne skifte den ud og gasse de gamle arbejdere og sætte nye ind. -- Efter krigen blev broderen Hermann Göring kendt skyldig i krigsforbrydelser og dømt til døden ved hængning. Den 15. oktober 1946, to timer før henrettelsen, begik han selvmord i sin celle ved at sluge en cyanid-kapsel, han havde haft held til at skjule. Kort tid forinden havde Albert lovet ham, at han ville tage sig af Hermanns kone Emma og den lille datter Edda. -- Selv sad Albert Göring fængslet i et par år – navnet Göring viste sig at være en næsten uovervindelig belastning, og selv om mange overlevende jøder taknemligt vidnede om hans indsats for at redde dem, blev rapporterne begravet dybt i de britiske arkiver. Som Oskar Schindler klarede han sig kun igennem efterkrigsårene takket være hjælp og støtte fra de mange, han havde frelst fra de nazistiske kz-lejre. ---- Albert Göring var gift adskillige gange og døde i 1966, efter at have arbejdet gennem nogle år som designer i et byggefirma i München. -- Historien om Albert Göring er først kommet frem i lyset på det seneste, måske især takket være dokumentarfilmen The Real Albert Goering, produceret af 3BM og Channel 4. Og selv om han ikke passer helt ind i vor opfattelse af den barmhjertige ikke-voldelige samaritan, som Gandhi med sit spartanske lændeklæde eller Moder Teresa i sin ydmyge nonnedragt, er Albert Göring et bevis på, at humanisme går videre end race, grænser eller familiebånd.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...