TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Prag sommeren 1937, før nazisterne invaderede landet og byen. ---- Fortsat fra forige foto.... Vigtigst for Nazisterne var altså våbenfabrikkerne i området. Det betød at de andre samfundsklasser blev overset eller ignoreret. Det gik især hårdt ud over middelklassen, der blev meget berørt af lukningen af mange middelstore virksomheder. De blev i stedet anvist arbejde som arbejdsmænd på en af de fabrikker tyskerne ønskede at holde i gang. I slutningen af krigen blev det dog værre for alle. En arbejdsuge på våbenfabrikkerne var i teorien 64 timer om ugen. Men rent faktisk arbejdede man 12 timer om dagen, 6 dage om ugen og dertil kom søndagsarbejde engang imellem. For eksempel skulle en arbejdsmand, der arbejdede i et af Prags yderområder, hjemmefra klokken 4 om morgenen for at komme hjem igen omkring klokken 22. Man kunne ikke bare skifte job, hvis man fandt noget der lå tættere på, dertil skulle man have sin arbejdsgivers samtykke, og det var ikke altid lige let. -- Rationerne blev også mindre i de sidste år af krigen, samtidig fik butikkerne og restauranterne færre og færre varer. Der er eksempler på restauranter, der genbrugte det, der blev tilovers på tallerkenerne, for at kunne servere for den næste gæst. Prags gader blev i denne periode fyldt med affald. Der var ikke arbejdskraft nok til også at fjerne skraldet. Hospitaler og andre offentlige bygninger samt folks lejligheder blev ikke varmet op - man skulle bruge de midler andre steder. Transportsystemet led også nød. Kun priviligerede grupper som f.eks. læger havde lov til at køre i privatbil. Benzinmanglen betød at busser og lastbiler kørte på kulos. -- I slutningen af '44 kom forbudet mod alle privatbiler og alle lagre af dæk blev fjernet af Nazisterne. Herefter blev cyklen det vigtigste transportmiddel for mange. Sporvognene kørte også stadigvæk. Det kunne dog være farligt at køre med den. Der var mange uheld på grund af manglende reservedele. -- Besættelsen betød, at staten fik en større rolle i den enkelte tjekkoslovaks liv. Man skulle have nye identitetskort og samtidig underskrive en erklæring om at man ikke var jøde eller sigøjner. Dette skulle man bevise med et stamtræ, der viste begge sæt bedsteforældre. Man skulle også registres for rationeringskort og arbejdsformidling. Efter mordet på Heydrich skulle alle husholdninger også have registreret alle medlemmer over 15 år. Rejsende skulle reportere til politiet inden 24 timer efter de ankom. -- Det var meget farligt at blive anholdt uden at have papirerne i orden. Under den værste periode var folk paniske for at have papirerne i orden og huske at have dem på sig. Havde men ikke orden i disse sager, betød det anholdelse og fængsling hos Gestapo, hvilket ofte medførte døden. Samtidig med registreringen og rationeringen kom køerne. Man skulle stå i kø for alt. Den sørgeligste kø af dem alle var nok den, hvor jøderne stod i kø for at blive registreret for deportation til Theresienstadt eller gaskamrene i Auschwitz-Birkenau. -- Sygdom fulgte også med krigen. De dårlige rationer og presset fra våbenfabrikkerne var en medvirkende faktor til dette. En anden medvirkende faktor var truslen fra Gestapo, og de folk/stikkere, de havde, til at spionere mod deres egne landsmænd. Dette betød, at man aldrig kunne vide sig helt sikker på, om noget af det man havde sagt, selv til venner eller familie, ville havne hos Gestapo. -- Tyskerne havde fra starten haft styr på alt kulturelt. Man havde en helt speciel afdeling til at tage sig af den tjekkoslovakiske kultur, som man i sidste ende ønskede at afskaffe, så der kunne blive plads til den tyske kultur i stedet for. Alt hvad der blev skrevet kom under skrap censur, ikke bare aviser men også bøger, musik og drama. Nazisterne opfordrede de intellektuelle til, at skrive om arbejderne i rosende toner, samt at give læserne en mundsmag på, hvad tiden efter krigen ville byde på, ånden af det nye Europa - tysk overherredømme. Da man ønskede at indføre den tyske kultur i stedet for den oprindelige tjekkoslovakiske, betød det, at man på teatrene rundt om i Prag hovedsageligt spillede tyske komponister og dramaer. Al denne "finkultur" betød dog intet for masserne. Især de unge ville hellere lytte til jazz, hvilket tyskerne ikke så på med milde øjne. Jazzen var nemlig skabt af dårlige racer - jøderne og negrene i USA. Dette mente man var et symbol på, at der var noget rivende galt i Amerika. -- En af de fornøjelser tjekkoslovakkerne satte mest pris på under krigen var sport. Især ishockey, hestevæddeløb og fodbold var populært. Men alt som krigen skred frem, blev det sværere og sværere at få tid til en hobby. Der blev også arrangeret sportskampe mellem tyske og tjekkiske hold. Dette blev bevidst brugt som propaganda fra tyskernes side. For at vise den ariske races overlegenhed, ordnede de det sådan, at det tyske hold aldrig tabte når publikum var til stede. -- For den største del af befolkningen var biografen midlet til at slippe væk fra virkeligheden. Før krigen havde den tjekkiske filmindustri været under en rivende udvikling. Dette havde tyskerne ingen intentioner om at stoppe. Man gav dog de tjekkiske filmfolk nogle retningslinier; eksempelvis måtte jøder ikke vises i positivt lys, man skulle også undgå alt antitysk. Tyskerne filmede også en del af deres egne propagandafilm i områderne omkring Prag - her var de fri for de allieredes bomber og kunne benytte sig af de gode tekniske faciliteter. -- Under det meste af krigen blev Prag sparet for bombninger og ødelæggelser. Men i maj 1945, blev byen dog udsat for intense tyske bombeangreb, for at stoppe det igangværende oprør. -- Den første bombning fandt sted den 15. november 1944. Det gik ud over et elektricitetsanlæg i en forstad til Prag. Pragerne tog det dog ikke særligt alvorligt, det var jo ikke den store katastrofe. Det var først da Mozartbroen i centrum af byen, blev bombet d.14. februar, at alvoren gik op for dem. Ved denne lejlighed blev en del bygninger nær broen bombet, heriblandt flere hospitaler og der var mange døde og sårede. Det viste sig senere at dette angreb var en misforståelse. Det var amerikanske flyvere, som var kommet ud af kurs, og om troede at de bombede den tyske by Dresden. -- Den 25. marts 1945 blev Prag udsat for en del industri-bombninger, som også medførte mange dødsfald, men alt i alt slap byen relativt ubeskadiget fra krigen.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...