TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

De 57 mennesker fra byen og omegnen, var samlet i en lille slugt i et stenbrud ved godset Pardubice. Her gik man igang med at skyde alle de 34 voksne indbyggere i Lezaky, 18 kvinder og 16 mænd. Yderligere 7 mennesker som opholdt sig i Lezaky den dag og mere end 40 mennesker fra omegnens landbrug og virksomheder, blev skudt den følgende dag den 25. juni og den 2. juli 1942. Alle 13 børn blev transporteret til Prag om natten mellem den 24. og 25. juni. De blev derefter kørt til ghettoen/fangelejren i Lodz, Polen og til sidst til et børnehjem i Plušcikov nær Poznan, Polen. Søstrene Jarmila og Marie Štulíks blev anerkendt som egnet til "germanisering" og blev overgivet til tyske familier under forskellige navne. Efter krigen opsporede politi-inspektør Josef Ondrácek dem og bragte dem tilbage til Tjekkoslovakiet. De 11 andre børn fra Lezaky blev senere myrdet i en gas lastbil i den polske KZ-dødslejr Chelmno. Sammen med dem myrdede man også en pige fra Lidice, som i første omgang overlevede, da man tidligere havde myrdet de andre 81 børn fra Lidice, som jo blev udryddet den 10. juni 1942. Senere på året den 24. oktober, havde man samlet 254 mennesker, som havde slægtninge i De Allieredes styrker, hæren, flyvevåbnet eller flåden, modstandsfolk, familier hertil, folk som måske kun havde kendt modstandsfolk og mange andre, som nazisterne bare mistænkte eller var i tvivl om. Alle disse mennesker blev henrettet i hobetal den 24. oktober 1942 i koncentrationslejren Mauthausen. ---- Hævnen over Heydrich´s likvidering og død den 27. maj/4. juni 1942 fortsatte hen over vinteren og fortsat i januar 1943, hvor mange flere myrderier på tjekkoslovakiske modstandsfolk og andre patrioter fortsatte i Mauthausen. Desuden anholdt nazisterne mange flere mænd og kvinder fra nabolaget af Lezaky og fra regionen Pardubice, hvor Gestapo mistænkte alle for at have andel i hjælpen til modstandsbevægelsen og agentgruppen "Silver A". Disse blev sendt til koncentrationslejrene Osvetim, Buchenwald og Ravensbrück. Kun nogle få af disse overlevede opholdet der og kunne opleve freden bryde ud i maj 1945.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...