TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Forløbet efter attentatet og agenternes flugt: Løjtnant Opalka og Sergent Josef Valcik slap ubemærket væk på deres cykler. Opalka søgte skjul hos Tereza Kasperova og Valcik fandt tilflugt hos Frantisek Sulek. Jan Kubis undslap på sin cykel, da SS-Oberscharführer Klein opgav at fange ham, endsige ramme ham med sine pistolskud. Jan Kubis turde ikke blive ved med at flygte på sin cykel, der var påfaldende blodig pga. blod fra hans egne sår i ansigtet. Under flugten på cyklen, kom en lille kvinde ud af et hus, da hun havde hørt skrig og skud fra attentatstedet. Hun så den blodige Jan Kubis på hans cykel, da han ihærdigt bøjet over styret, cyklede hurtigt ned ad bakken. Hun reagerede hurtigt og kastede den gryde med vand, hun havde i hænderne, ud under forhjulet på Kubis´s cykel, som var lige ved at styrte, men undgik det i sidste øjeblik og "jollede" videre. Han stoppede uden for en skoforretning ved navn Bata og stillede sin cykel der. Det lykkedes ham derefter, via bus, at nå uopdaget og sikkert til familien Novak´s sikre hus. Fru Novak sendte hendes unge datter, Jindriska, hen for at hente Jan's forladte og blodige cykel, men dette førte til, at hun blev opdaget, identificeret og anholdt af Gestapo. Inden Gestapo kunne nå at forhøre hende og angribe familien Novak´s hus, nåede Jan Kubis at flygte igen og hans næste flugtmulighed var hos familien Fafek, som tilhørte modstandsbevægelsen. Kubis håbede, efter krigen, at han kunne gifte sig med deres 19-årige datter, Libena Fafek (eller tjekkisk: Liboslava). -- Men nu tilbage til situationen ved stabsbilen og Heydrich, der havde forfulgt og skudt efter Josef Gabsic med sin pistol, men som havde slæbt sig de få meter tilbage til stabsbilen, hvor han faldt tungt op mod motorhjelmen på bilen, for afkræftet og såret til at fortsætte kampen, og beordrede sin "body-guard" Johannes Klein til at sætte efter Josef Gabsic. -- Klein optog forfølgelsen af Gabsic og da Klein kunne fysisk løbe ham op, kom det til en nærmest Wild-West agtig pistol skudduel mellem de to modstandere, hvor de skiftesvis, løbende, skyder efter hinanden, ofte kun med en afstand af ca. 10 meter mellem sig. Uheldigvis for Klein og heldigt for Gabsic, går Klein's automatiske pistol i baglås, da en patron sætter sig i klemme i pistolen. Den flygtende Gabcík bliver dernæst indhentet af Klein, ved en nærliggende slagterbutik "Braunerovo" (se foto), hvor det i døråbningen til slagterbutikken, kommer til håndgemæng mellem dem. Her har Josef Gabsic held til at skyde Klein gennem låret og i anklen og slap på den måde væk fra Klein, som måtte bede om hjælp i butikken, så man kunne ringe efter en ambulance. Gabsic løber hen ad gaden til hjørnet ved gaden Holesovickam, hvor han gemmer sin pistol der og i let løb komme forbi og rundt om restauranten på gaden Rokosce nær en bro ved floden. Her kunne han hoppe på en bus, hvor ingen i bussen vidste, hvad der lige var sket, på det nærliggende gadehjørne. Gabcík undslab på den måde med bussen ind mod Prags centrum. -- Hos familien Fafek får Jan Kubiš mulighed for lægehjælp af en læge tilknyttet modstandsbevægelsen, Dr. Bretislav Lycka. Han var samtidig et vigtigt medlem af landsbyen Sokol´s modstandsorganisation "Jindra", som i de foregående måneder, havde hjulpet faldskærmsagenterne, med mange vigtige kontakter. Han behandler Kubiš´s sår i hovedet. Men den 21. juli 1942, i Oubenice, opdagede Gestapo Dr. Bretislav Lycka. I denne håbløse situation, valgte Lycka at begå selvmord, inden han blev anholdt.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...