TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

En af de første og vigtigste ofre for massehenrettelserne, var regeringslederen og General Alois Eliás. - Jeg har nævnt ham tidligere ovenfor, ved de fotos, som omhandler tyskernes invasion i Tjekkoslovakiet. Efter hans ledende rolle i hærens forsvar af landet, blev han regeringsleder i marionet-regeringen i landet, efter tyskernes overtagelse. Eliás var født 7. marts 1890. Han havde tjent i de tjekkoslovakiske hærenheder, som soldat i både Rusland og Frankrig i løbet af 1. Verdenskrig og opnåede rang af general. I 1920-1921 blev han som ung general ,chef for forsvarsministeriets kontor og i 1921 - 1923 studerede han på The University of War Studies i Paris. Hjemvendt herfra havde han flere chefstillinger i den tjekkoslovakiske administration, herunder den fortsatte kontrol med nedrustnings- og afmilitariseringen af bl.a. Tyskland. 1931 - 1933 Kommandør af den 2. Infanteribrigade, 1933 - 1935 Kommandør af 3. Division. 1935 - 1938 Kommandør af 5. Korps og dernæst transportminister indtil den 27. april 1939, hvor han blev udnævnt til Premierminister i marionetregeringen, som blev dannet efter tyskernes erobring af Tjekkoslsovakiet den 15. marts 1939. Den første "regering", efter tyskernes erobring af landet og deres dannelse af Protektoratet Böhmen og Mähren, var kun af midlertidig karakter, fordi tjekkoslovakkerne kun betragtede den som en erstatning for Den 1. Tjekkoslovakiske Republik fra 1919. En udskiftning af den førnævnte regering blev drøftet i slutningen af april 1939. Statens Formand for Protektoratet Böhmen og Mähren ,Emil Hácha, mente at udnævnelsen af Alois Eliáš, var det bedste valg. Hácha håbede, at den popularitet, som Elias havde erhvervet i løbet af hans tidligere militære karriere, ville være gavnligt for Emil Hácha´s marionetregering under tysk overherredømme. Selv om det er noget tvivlsomt, har nogle historikere skrevet, at Hácha havde håbet, at Elias' tidligere kontakter med Reichsprotektor Konstantin von Neurath, kunne få denne til se det ønskelige i, at Elias blev den nye Premierminister i Protektoratet. ---- Det faldt i god jord hos den vege og konfliktsky Neurath og den 27. april 1939, blev Elias udnævnt til Premierminister. Elias tog ledelsen ud fra den overbevisning, at han kunne få en enestående mulighed for at hjælpe sit land. Under hans embedstid, samarbejdede han tæt med modstandsbevægelsen "Nationens Forsvar" og eksil-præsidenten Eduard Benes i London, i deres fælles kamp mod den nazistiske besættelsesmagt. Den 27. september 1941, en uge efter udnævnelsen af Reinhard Heydrich, som den nye stedfortrædende Reichsprotektor i stedet for Neurath, som mistede sine beføjelser, trådte Heydrich straks i karakter, allede den første dag i embedet. Han havde store planer med landet og ville starks have knust den tjekkoslovakiske modstand og få landet "germaniseret". Elias og mange hundrede andre militære og civile blev anholdt. Elias blev stillet for retten og dømt til døden. -- Efter at Heydrich blev likvideret (se fremad ved alle de andre fotos med tilhørende historie om Operation "Anthropoid") og nøjagtig på årsdagen et år senere, den 27. maj 1942, blev Elias henrettet på Kobylisy skydebanerne ved Prag, som en yderligere hævn for attentatet på Heydrich den dag. Tyskernes hævn var enormt omfattende og skånselsløs brutal og blodig! ---- Elias fik først en statslig begravelse med fuld udmærkelse den 7. maj 2006 og blev efterfølgende begravet på Vítkov kirkegården i Prag.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...