TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Foto af den heilende tjekkoslovakiske "politiker" Emanuel Moravec, som under det tyske herredømme i Protektoratet Böhmen & Mähren fra 15. marts 1939 til 9/10. maj 1945, var den som havde den reelle magt i protektoratet, næst efter tyskerne og Reichprotektor Reinhard Heydrich, som overtog styringen i protektoratet den 27. september 1941. Moravec var vild med nazismen og i særdeleshed med Heydrich, som indsatte ham som "Undervisningsminister" i protektoretets marionet-regering i starten af 1942. -- Emanuel Moravec var født den 17. April 1893 i Prag. Han var ud af en småborgerlig forretningsfamilie. Han tog eksamen fra en teknisk skole i 1912. På dagen for udbruddet af 1. Verdenskrig den 28. juli 1914, blev han indkaldt til den østrig-ungarske hær, i hvis rækker han deltog i kampene om Galicien. I 1915 faldt Emanuel Moravec i russisk fangenskab. I Rusland anmodede han om russisk statsborgerskab, for at komme med tilbage som soldat i den russiske hær, sådan at han kunne komme tilbage til sit hjemland på den måde. Men det mislykkedes og i stedet meldte han sig til den 1. Serbisk Frivillige Division, hvor han gjorde tjeneste som maskingeværdelingsfører. I september 1916 blev han såret i Slaget ved Amzaci og efter behandlingen blev han i marts 1917, efter anmodning, inkluderet i en Tjekkoslovakisk hærenhed, som kæmpede mod Østrig/Ungarn. Han deltog i Slaget ved Zborova. I januar 1920 efter krigen, blev han gift med den 17 årige russiske pige Grigoryevna Beková. Da var han selv 27 år. -- Efter hjemkomsten til den nyoprettede stat Den 1. Republik Tjekkoslovakiet, blev han professionel soldat i den nyligt oprettede tjekkoslovakiske hær. Fra 1920 fungerede han som efterretningsofficer i det militære hovedkvarter i Uzhgorod. Fra 1923-1927 arbejdede han på det militære hovedkvarter i Prag. -- Fra 1931 underviste Emanuel Moravec på Prag´s Militærakademi. I 1932 blev han skilt fra sin første kone, med hvem han havde to børn (Igor og Georg). Samme år giftede han sig med Pavel Szondyovou, hvorefter de fik en søn Paul Emanuel. ---I trediverne støttede Emanuel Moravec åbent en politisk gruppe kaldet "Castle" (Borg), som tilhørte de demokratisk sindede politikere omkring Præsident Masaryk og politikeren Eduard Benes. Da Præsident Masaryk døde i 1937, udtalte Moravec ved militærparaden under begravelsen, at Masaryk havde ledet den 1. Republik Tjekkoslovakiet af 1919 med stor autoritet. Under München-krisen i efteråret 1938 var Emanuel Moravec modstander af den tjekkoslovakiske politiske kapitulation og tiltrædelse af München-aftalen omkring Tysklands anektering af det tjekkoslovakiske, men tyskdominerede Sudetenland. I sine foredrag og i sine artikler i pressen, opfordrede han til væbnet modstand mod Tyskland. Efter vedtagelsen af München-aftalen den 29/30. september 1938 (München-diktatet), hvor tyskerne ikke nøjedes med at annektere Sudeterlandet, men få dage efter aftalens underskrift, den 1. oktober, startede et storstilet militært angreb på Tjekkoslovakiet, fik Emanuel Moravec et dybt psykiske chok over dette udfald. Tyskerne kunne dog ikke i første omgang erobre Tjekkoslovakiet hen over efteråret og vinteren 1938/1939, men måtte samle nye militærstyrker og militærteknologi, for at erobre landet i deres offensiv fra 1. marts 1939 til 15. marts 1939, hvor Tjekkoslovakiet endelig blev besejret militært. Moravec blev da pludselig tilhænger af et samarbejde med Tyskland. Tyskerne opdelte landet i Protektoratet Böhmen & Mähren ("Den 2. Tjekkoslovakiske Republik") og marionetstaten "Tjekko-Slovakiet. Moravec blev som alle andre tjekker sendt hjem fra det tjekkoslovakiske militær og blev forbudt at offentliggøre sine taler og kronikker i medierne. Af den årsag overvejde Moravec, at emigrere til Costa Rica, som han dog ikke gjorde. -- Efter besættelsen af Tjekkoslovakiet, havde de tyske ledere fået øje på Moravec´s politiske potentiale, sådan at forstå, at hvis de kunne vikle ham ind i et "spin" af lokkende fordele for ham, kunne de måske bruge og udnytte hans frygt og frustration, sådan at han kunne blive manden, som ville være deres bedste aktiv og entusiastisk promotor for den nazistiske ideologi i landet. -- Deres plan lykkedes fint - Moravec samarbejdede med SD, Abwehr, Gestapo og andre tyske "herremænd", herunder med den reelle leder i protektoratet, Karl Hermann Frank og ikke den vege Reichprotektor Neurath. Ved ankomsten af "den stedfortrædende" nye Reichprotektor Reinhard Heydrich den 28. september 1941, besøgte Moravec ham personligt og svor troskab til det tyske rige. Emanuel Moravec besøgte også Heydrich´s familie. Moravec´s søn Igor tiltrådte SS og Georg gik ind i Hitlerjugend. Moravec´s tredje kone Jolana blev ansat i Gestapo. -- I 1941 blev han formand for et Kuratorium for obligatorisk uddannelse af unge mellem 10 og 18 år i Böhmen og Mähren (hjernevask af unge i den nazistiske ideologi /den tjekkiske udgave af "Hitlerjugend"). -- Da Moravec var en næsegrus beundrer af Reinhard Heydrich, blev han i 1942 medlem af protektoratets "regering", som "undervisningsminister". -- Efter likvideringen af Heydrich blev Moravec´s positioner i "regeringen" endnu stærkere. "Nikkedukken" Præsident Hacha og de andre i "regeringen", havde ikke mod til at modsætte sig Morave´s beslutninger. Han blev ofte citeret og fetteret i den tyskkontrolerede radio og skrev kronikker i aviserne, som ikke var frie medier mere. Han opfordrede borgerne til at samarbejde med tyskerne. Den tjekkoslovakiske eksil-regering i London, som lededes af den, i oktober 1938, flygtede Præsident Eduard Benes, rasede imod Moravec´s opførsel og udtalelser, som man med god grund mente, skadede Tjekkoslovakiet´s omdømme i udlandet. Man besluttede derfor, at sende 2 faldskærmsagenter til protektoratet, for at myrde Moravec. Til dette formål blev agentgruppen "Tin", med Ludvik Cupal og Jaroslav Svarc sendt af sted. -- Man havde også besluttet at myrde Reinhard Heydrich, via en anden gruppe faldskærmsagenter ("Anthropoid"). Da dette lykkedes og tyskernes efterfølgende brutale hævn over Tjekkoslovakiet, betød at landets modstandsbevægelse og agentgrupper stort set blev udryddet, resulterede det også i, at mission "Tin" også blev en fiasko, både fordi de 2 agenter kom til skade ved landingen med faldskærm, heraf Cupal med skader, som forhindrede ham i at deltage i nogen form for attentat, og fordi han blev dræbt for egen hånd under et skudopgør med Gestapo den 15. januar 1943. Den anden agent Svarc, blev ligeledes dræbt for egen hånd i krypten under kirken i Resslovagaden i Prag den 18. juni 1942, sammen med de 6 andre agenter, som havde være med til at få Heydrich likvideret den 27. maj (døde den 4. juni af sine sår). Angrebet på Moravec blev derfor aldrig gennemført. -- Moravec's yngste søn Georg døde i et bombeangreb og hans to andre sønner var savnet ved fronten og var antagelig døde. Da russerne stod lige uden for Prag den 8. maj 1945, startede tjekkernes opstand mod tyskerne den 4/5. maj. Moravec tog konsekvensen og skød sig den samme dag. -- Emanuel Moravec´s samarbejde med nazityskland blev et symbol for den frie verden, over en forræder, som samarbejdede med den nazistiske besættelsesmagt. Moravec´s forræderi er blevet sammenlignet med Norges berømte nazistiske samarbejdspartner, Vidkun Quisling. Moravec fik derfor også tilnavnet Den Tjekkiske Quisling. (læs lidt mere ved det næste foto).

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...