TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Operation "Anthropoid og den anden faldskærmsagent: Sergent Josef Gabcík (Født 8. april 1912) i Poluvsie nær Žilina. Han var født ind i en håndværksfamilie, hvor hans far, Franz Gabcík, var håndværksuddannet og gift med hustruen Marie. Efter at have forladt skolen i Rajeckych Teplice, kom han til Böhmen, hvor han fra 1927 til 1932 tog en uddannelse som smed med speciale som låsesmed. Den 1. oktober 1932, startede han sin værnepligt i militæret i Košice i Det 14. Infanteriregiment. I 1933 deltog han i underofficersuddannelsen i Presov og blev den 1. marts 1933 forfremmet til korporal. Den 1. oktober 1933 blev han fastansat i aktiv tjeneste. 1. november 1934 blev han forfremmet til sergent. Efter hans bror Michaels tragiske død, trak han sig ud af militæret den 1. april 1937, efter pres fra sin far. Han blev herefter ansat i en fabrik i Žilina, som fremstillede våben til kemisk krigsførelse, hvor han arbejdede indtil 1. december 1938. Under dette arbejde kom han ud for en ulykke, da han kom til at indånde noget kemisk stof under fabrikationen, og det var kun held, at han ikke blev skadet eller døde heraf. Efter den begivenhed, blev han overført til Trencín, hvor han arbejdede som lagerarbejder. Efter tyskernes erobring af landet i marts 1939, blev fabrikken før erobringen og overtagelsen af den tyske hær, søgt saboteret af tyskerne, hvorved de ansatte kom i stor fare. Efter tyskernes overtagelse af fabrikken, blev flere arbejdere, truet med arrestation, hvis de ikke fortsatte med at arbejde for tyskerne på fabrikken. Dette ville Josef Gabcik ikke finde sig i og den 3. juni 1939 lykkedes det ham, at krydse grænsen til Polen og melde sig til det tjekkoslovakiske konsulat i Krakow, hvorefter han senere blev indskrevet i den tjekkoslovakiske hær i Bronowice i Polen. Senere kom han, som mange af de tjekkoslovakiske soldater fra Polen, til Frankrig, Fremmedlegionen, som var det eneste type militær, som Frankrig lod udlændinge komme ind i. Under de første dage af 2. Verdenskrig i september 1939, forlod han legionen i Algeriet, for at tilslutte sig den oprettede tjekkoslovakiske hær i den sydfranske by Agde. Han tog del i krigshandlingerne i Nordfrankrig og blev tildelt medalje for sin tapperhed. Ved ankomsten til England, efter den store evakuering af allierede tropper fra Dunkirk, blev han den 12. juli 1940, sendt til Den 1. Bataljon af 1. Tjekkoslovakiske Brigade, hvor han fungerede som næstkommanderende for 2. Deling i 3. Kompagni. Den 28. februar 1941 påbegyndte og fuldførte han en uddannelse for infanterisergenter, som han herefter blev forfremmet til, den 7. juli 1941. -- Lige som sin kammerat og ven Jan Kubis, var han blandt de første mænd, der tilmeldte sig uddannelsen til faldskærmsagent i sommeren 1941, hvor han den 17. juli rejste til Skotland, hvor han fuldførte agentuddannelsen i STS 26. Straks efter kom han til faldskærmsuddannelsen i tidsrummet 8. til 16. august 1941 ved kurset under STS 51, Ringway, London. Fra den 14. til den 18. oktober 1941, deltog han i den særlige skydetræning i Skotland. Herefter skulle han tilbage til London, hvor et afsluttende 5-dages kursus, fra den 20. oktober, lærte ham alt vedr. skydning og behandling af sprængstoffer. Kort tid efter, blev han tilknyttet Operation "Anthropoid", hvor han skulle være leder for Jan Kubis og hvor opgaven for deres mission, var at likvidere Reichprotektor Reinhard Heydrich i Prag. Opgaven var delvis en reaktion fra den tjekkoslovakiske eksil-regering og eksil-præsidenten Dr. Eduard Benes og skulle have været iværksat den 28. oktober 1941, som hævn for Heydrich´s grusomme opførsel og terror og drab på befolkningen i Protektoratet, straks han ankom dertil, den 28. september 1941. Gabcík var oprindelig medlem af gruppen, sammen med Karel Svoboda, men da denne måtte udgå af missionen pga. et alvorligt uheld under faldskærmstræningen, valgte man nu at fortsætte med Josef Gabcík og Jan Kubiš i missionen. Begge blev samlet den 8. november 1941 i STS 2 i "Villa Bellasis". Her deltog de begge i ekstra træning med skydning, sprængstoffer, autokørsel og selvforsvar indtil den 27. december 1941. Operation "Anthropoid" skulle oprindeligt udsendes den 7. november, men dårligt vejr forhindrede flyet i at flyve - det samme gentog sig den 30. november. Men det tredje forsøg lykkedes og begge medlemmer af gruppen sprang ud med faldskærm om natten til den 29. december 1941 i området ved Nehvizdy i nærheden af Prag. Efter landingen fortsatte de mod byen Pilsen. Gabsic havde mistet sine personlige papierer og andet udstyr ved landingen, men de kom uden uheld til byen, hvor de fik kontakt med den adresse, som de havde som første mål. Her fik Gabsic nye falske papirer under navnet Zdentek Vyskocil, udarbejdet sammen med modstandsbevægelsen. Herefter drog de begge til Prag. I samarbejde med modstandsbevægelsen, hjælpere og ophold hos forskellige familier i byen, fik de bl.a. også kontakt og hjælp af de to tidligere nedkastede agenter Adolf Opalka og Joseph Valsic. Alle fik sat en plan sammen, sådan at det lykkedes Kubis og Gabsic, at likvidere Reinhard Heydrich den 27. maj kl. 10:35 1942. Begge slap væk i første omgang og blev iht. planerne skjult i flere families lejligheder rundt om i byen, bl.a. Familien Novak, den dag de likviderede Heydrich. Tyskernes brutale eftersøgninger af Heydrich´s attentatmænd og efterfølgende grusomme repressalier, betød, at en anden faldskærmsagent Karel Curda, af skræk og grådighed efter den udlovede dusør, frivilligt mødte op hos Gestapo og fortalte dem alt det han vidste om modstandsbevægelsen og alle agenterne i landet. Denne landsforræderiske gerning førte til, at de 7 faldskærmsagenter, som nu var samlet i Prag, blev opdaget i kirken i Resslovagaden (se forrige foto med Jan Kubis og alle de nedenstående fotos, hvor dette omtales). Efter den heroiske sidste kamp i kirkens krypt den 18. juni 1942, skød også Josef Gabsic sig i tindingen med sin pistols sidste skud og døde. -- Også han blev som Kubis i 1942, posthumt forfremmet til rang af løjtnant af infanteriet og umiddelbart efter krigen med rang af kaptajn. Den 24. juni 2002 blev han ligeledes posthumt, udnævnt til oberst. I modsætning til Jan Kubis´s familie, overlevede det meste af Josef Gabcík´s familie den nazistiske gengældelse og kunne opleve freden i Prag den 11. maj 1945.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...