TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Fra Czernin Slottet, den 2. oktober 1941, holdt Reinhard Heydrich en tale til de ledende repræsentanter for besættelsesmagten i Tjekkoslovakiet. I talen fjernede han al tvivl om sine planer og mission: "Jeg må utvetydigt og med ubøjelig hårdhed, bringe borgerne i dette land, såvel tjekkoslovakiske som andre, til forståelse for, at der ikke er nogen der kommer uden om det faktum, at de er medlemmer af Das Reich (Det Tyske Rige) og som sådan skylder de troskab hertil ... Disse mine opgaver, er prioriteret og kræves af hensyn til krigen. Jeg vil have ro i sindet, velvidende, at alle tjekkoslovakiske arbejdere yder sit maksimum for den tyske krigindsats ... Dette omfatter, at den tjekkoslovakiske arbejder behandles - for at sige det helt ærligt - således at han kan gøre sit arbejde bedst muligt". - I en del af talen, hvor det handlede om den "endelige løsning", sagde han, at Protektoratets fremtid, skal én gang for alle, afgøres ved tysk beslutningskraft: "At være i stand til at træffe en beslutning om, hvem der er egnet til at blive "germaniseret". Jeg har brug for oversigt mht. folkets racesammensætning ... Vi har alle slags mennesker her, nogle af dem er fra en god race, med kvalitet og god dømmekraft. De vil være enkle at arbejde med, dem kan vi "germanisere". På den anden side har vi racemæssigt mindreværdige mennesker og, hvad der er værre, de udviser forkert adfærd. Disse vil vi smide ud. Der er masser af plads mod øst. Mellem disse to yderpunkter er der dem i midten, som vi er nødt til at undersøge grundigt. Vi har altså racemæssigt mindreværdige mennesker, men med god dømmekraft, så har vi racemæssige uacceptable folk med dårlig affærd. Hvad angår den første slags, skal vi genbosætte dem i Riget eller et andet sted, men vi er nødt til at være sikker på, at de ikke længere er en race, som vi er ligeglade med at udvikle på ... En gruppe er der fortsat, selv om disse mennesker er racemæssigt acceptable, med fjendtlighed i deres tankegang - det er den farligste gruppe, fordi det er en ledende race-ren klasse. Vi er nødt til at tænke gennem nøje, hvad vi skal gøre med dem. Vi kan flytte nogle af dem til Das Reich, placere dem i en rent tysk miljø, og derefter "germanisere" og genopdrage dem. Hvis dette ikke kan lykkes, skal vi stille dem op mod væggen"! ---- Straks efter sin ankomst i Prag begyndte Heydrich, at gennemføre sin idé om "den endelige løsning på det jødiske problem". En af hans første dekreter, dateret den 29. september 1941, berørte foranstaltninger mod tjekkoslovakiske jøder i blandende ægteskaber, tjekkoslovakker som var venner med jøder, og krav om lukninger af synagoger. Det fremgår blandt andet: "... Jødiske synagoger og steder med bøn, er ikke blevet brugt til religiøse formål i nogen tid. I stedet er de blevet centre for alle former for jødisk undergravende "virksomhed" og arnesteder for ulovlig skjult propaganda. Af denne grund har jeg beordret lukning af alle jødiske synagoger og bedesteder. Dette skal træde i kraft straks ... Visse tjekkoslovakiske kredse opfører sig på en meget venlig måde mod jøderne, især i den seneste tid. Det er hovedsageligt de tjekkoslovakiske "elementer", der forsøger at vise deres anti-tyske tænkning. Jeg har befalet, at statens politi, skal gribe ind mod tjekkoslovakkerne, som åbent demonstrere deres venskab med jøderne i gaderne og på offentlige steder - de skal varetægtsfængsles!". Denne foranstaltning blev skabt, fordi nogle tjekkoslovakker udviste støtte til jøderne, efter at alle jødiske borgere blev tvunget til at bære den gule Davidsstjerne fra september 1941. Nogle ikke-jøder var begyndt demonstrativt at bære davidsstjernen, således at de åbent viste deres støtte til jøderne. Samtidig indledte Heydrich forberedelserne til at etablere en jødisk ghetto i Theresienstadt ved Prag. Den tyske hær forlod området med den gamle borg, så tidligt som i oktober 1941. De første jødiske "beboere" (fanger), ankom til Theresienstadt den 24. november 1941. Fra 9. januar 1942, blev i alt 86.934 fanger sendt ud fra Theresienstadt til udryddelseslejre, oprettet i det tidligere polske område. Kun 3.097 overlevede, så de kunne opleve slutningen af krigen.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...