TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Lige inden og det første år af besættelsen af Tjekkoslovakiet, som trådte i kraft ved landets kapitulation den 15. marts 1939, sluttede hundredvis af tidligere militære officerer sig til Nationens Forsvar, som på militær vis prøvede at opbygge en slagkraftig modstandsbevægelse i protektoratet. Mange kom til at betale dette med tabet af deres liv. Vidnesbyrd om dette, er et fotografi af en genforening af fjerde års kandidater fra Krigsstudiets Universitet fra oktober 1935. Af de seksten officerer på billedet, mistede syv deres liv i kampen mod nazisterne. Første række fra venstre: 1. Oberst Josef Dvorák. 2. Brigade General Václav Volf. 3. Oberstløjtnant František Mašek. 6. Oberstløjtnant Rudolf Feistmantl. 7. Anden række fra venstre: 1. Oberstløjtnant František Chládek. 2. Oberst František Pohunek. 4. Oberst Josef Kohutek. 5. De hundrevis af medlemmer i "Nationens Forsvar" blev i de første år af besættelsen næsten udryddet, da tyskernes efterretningsvæsen Abwehr, Gestapo, SD, SS og de mange tjekkoslovakiske nazisympatisører i politi og gendarmeri, var meget dygtige til at optrevle og udrydde de forskellige modstandsgrupper under ikke blot "NF", men også over for de 3 andre hoved modstandsbevægelser, som kæmpede mod tyskerne og deres medløbere i landet. ---- Den tjekkoslovakiske modstandsbevægelse bestod af fire hovedgrupper: 1). Hærkommandoen koordinerede et væld af spontane grupperinger da man dannede "Nationens Forsvar" (Obrana národa, ON), med afdelinger i England og Frankrig. 2). Eduard Benes's samarbejdspartnere, som blev i landet, skabte organisationen "Politisk Center" (Politické ústredí, PU), ledet af Prokop Drtina. PU blev næsten ødelagt af anholdelser i november 1939, hvorefter de yngre politikere overtog kontrollen. 3). Socialdemokraterne og venstreorienterede intellektuelle, dannede modstandsgrupper, med medlemmer fra fagforeninger og uddannelsesinstitutioner m.fl., som samledes i organisationen "Vi Forbliver Tro" (Peticní Výbor Verni Zustaneme, PVVZ). 4). Det Kommunistiske parti i Tjekkoslovakiet (KSC) var den fjerde store modstandsgruppe. KSC havde været en af over tyve politiske partier i den demokratiske 1. Tjekkoslovakiske Republik, men det havde aldrig opnået stemmer nok til at ryste den demokratiske regering. Efter München-Aftalen flyttede ledelsen af KSC til Moskva, og resten af medlemmerne "gik under jorden". ---- Den militære/demokratiske modstandsgruppe ON, gruppen PU og gruppen PVVZ, slog sig sammen i begyndelsen af 1940 og dannede den centrale ledelse af modstandsbevægelsen (Ústrední výbor odboje domácího, ÚVOD. Ud over selve modstandskampen, deltog UVOD også i indsamling af efterretninger. ÚVOD samarbejdede også med den sovjetiske efterretningstjeneste (Benes beslutning om at stå sig godt med Stalin), som også var til stede i Prag. Efter den tyske invasion af Sovjetunionen i juni 1941, forsøgte de demokratiske grupper at skabe en fælles front, der kunne omfatte den kommunistiske KSC. Reinhard Heydrich's udnævnelse i efteråret 1941, forpurrede disse bestræbelser. I løbet af 6-9 måneder, ved midten af 1942, havde nazisterne udryddet i hundredvis af de mest erfarne personer i den tjekkiske modstandsbevægelse. Indtil 1943, var den modstand KSC kunne mønstre, svag. Den Tysk-Sovjetiske Ikke-angrebspagt i 1939, havde efterladt KSC i forvirret uorden. Men de var stadig tro mod den sovjetiske linjen og KSC begyndte en mere aktiv kamp mod nazisterne, efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941 (Kodenavn: Barbarossa).

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...