TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

R.A.F. flybesætningen fra eskadrille nr. 138, som ses på dette foto, var dem der fløj den historiske flyvning fra England til Tjekkoslovakiet med 3 agentgrupper, bl.a. gruppen med de 2 faldskærmsagenter Jan Kubis og Josef Gabcik, på deres mission "Anthropoid" den 28/29. december 1941. Fra venstre: Flyverløjtnant Hockey, Pilot Officer Wilkin, Flyver Sergent Holden, Flyver Sergent Burke, Sergent Hughes, Sergent Berwick, Sergent Walton og et ukendt besætningsmedlem. -- Specialeskadrille Nr. 138, blev etableret den 21. august 1940, som en særlig enhed, der skulle flyve agenter på missioner i de tyskbesatte lande i Europa, for det engelske SOE (Special Operations Executive). Inden der blev dannet en egentlig specialeskadrille, havde flyver-enheden benævnelsen Nr. 419 Special Duties Flight og skete i starten fra North Weald luftbasen. Til at begynde med, havde denne enhed kun tre enmotorede fly, af typen Westland Lysander Mk. III, der primært anvendtes til at flyve agenter til / fra det besatte Frankrig. Senere fik eskadrillen tre tomotorede fly, af typen Armstrong-Whithworth Whitley Mk.V, sådan at man kunne flyve agenter til mere fjerntliggende fjendtlige områder. Fra 1. marts 1941, blev antallet af flyvninger i eskadrillen øget og flightnummeret blev ændret til Nr. 1419 og igen seks måneder senere den 21. august 1941, da der var et stort antal flyvninger på særlige opgaver. Eskadrillen måtte derfor udvides og fik nu betegnelsen Nr. 138 Special Duties Squadron. Eskadrillen var blev først stationeret på Newmarket basen og fra den 18. januar 1942, på Stradishall basen, og endelig fra 11. marts 1942 på Tempsford basen. I juni 1944 blev eskadrillen udstyret med andre fly, af de 4-motorede Stirling Mk.IV, hvorefter den fortsatte med at udføre specielle flyvninger indtil 9. marts 1945. Eskadrillen blev opløst den 1. september 1950.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...