TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Jan Hruby blev født 4. marts 1915 i Kunovice i Ungarn. Han var den yngste af fire søskende. Hans familie hørte til den bedre stillede klasse i samfundet og Jan var en dygtig skoleelev. Men sammenfaldet af den finansielle situation for familien i og omkring 1930´erne, betød at kan kom i lære som tjener i hotellet Union City Zlin og blev færdigudlært i hotel Golden Hvezda. Herefter arbejdede han i Zlín som chefbutler. Jan kunne tale flere fremmedsprog. I 1937 skulle han til den obligatoriske militære tjeneste, hvor han blev anbragt i den 10. Bataljon i Trebišov. Efter militærtjenesten så han, at man søgte arbejdskraft til havneanlæggene i Kiel i Tyskland (Tysklands krigsforberedelser på flådeområdet). Her drog han til den 8. maj 1939, efter at hans land var erobret af tyskerne i marts 1939. Jan Hruby arbejdede i 6 måneder med opbygningen af havnen i Kiel. Under hans ferie i december 1939, lykkedes det ham den 2. januar 1940, at komme ind i det slovakiske område, og komme til Ungarn, hvor han dog blev fanget af politiet og sendt tilbage senere i januar. Han forsøger så igen og denne gang lykkedes ham at flygte ad "Den Sydlige Rute" via Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet og Beirut, hvorfra han med skib kom til Frankrig den 4. juni 1940. Han bliver straks forfremmet til korporal og efter kampene i Nordfrankrig kom han også med sejlskibet "Rod El Farag" til England. Han får her tjeneste den 13. juli 1940 i 1. Regiment i den tjekkoslovakiske eksil-hær. Han fuldførte også uddannelsen som commandosoldat/agent under STS/SOE. Han blev vurderet som energisk og fuldstændig pålidelig. Han var ivrig sportsmand, var en god sanger, selskabelig og havde en livlig karakter. Den 28. oktober 1940 blev han forfremmet til sergent. Han deltog fra den 15. august 1941 på kurserne på STS 26 og STS 51, hvor han dimitterede 4. oktober 1941. Han lærte alt om industriel sabotage på kurset STS 17 i Hatfield og 8. november 1941, blev han tilknyttet STS 2, som planlagde de operationelle agenteopgaver i Protektoratet. Han blev udvalgt til den særlige opgave i missionen "Bioscop". Den 27. april 1942 fløj hans gruppe i aktion. Hans falske identitet i missionen "Bioscop" var Jan Gross. Da gruppen blev splittet efter landingen om natten den 27. / 28. april 1942 i Krivoklátsko området, søgte også Rhuby mod Prag via sin hjemegn og landsbyen i Krivoklátu. Sammen med Bublik, som han får kontakt til, finder de til Prag. Her lykkedes det at få kontakt til andre agenter. Efter attentatet på Heydrich, som de er med til at planlægge, skjuler han sig sammen med de 6 andre agenter, i krypten i kirken i Resslova gaden. Her har Sergent Jan Hrubý heller ikke anden mulighed end at tage sit eget liv, med et skud fra sin 9 mm. Browning pistol. Overraskende nok, blev hans familie aldrig udsat for tyske repressalier. Alle andre familier til agenter og modstandsbevægelsen, blev enten henrettet eller sendt i KZ-lejr.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...