TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Lederen af faldskærmsgruppen "Silver A", Løjtnant Alfred Bartos (født 23.9.1916) i Wien. Familien vendte efter 1. Verdenskrig tilbage til Sezemic i Tjekkoslovakiet, hvor de stammede fra. Alfred Bartos tog i 1935 eksamen fra gymnasiet i Pardubice. Han kom til at tjene i 8. Kavaleriregiment i Pardubice, hvor han senere blev udnævnt til løjtnant efter sin uddannelse på militærakademiet i Hranice. Efter den tyske besættelsen af landet, lykkedes det også ham, at komme til Frankrig, hvor han i juni 1939 sluttede sig til Fremmedlegionen. Efter en kort tid her, blev han optaget i den tjekkoslovakiske hær i Agde i Sydfrankrig, hvor han arbejdede som efterretningsofficer. Efter evakueringen fra Dunkirk til England - (med det 55 tons tunge sejlskib "Rod El Farag", som senere i krigen, den 27. februar 1944, blev sænket i Middelhavet ved Beirut, da den tyske u-båd U-407 beskød skibet med sin dækskanon indtil det sank), blev han delingsfører i 2. Bataljon i den tjekkoslovakiske hær her. Bartos uddannede sig også til faldskærmsagent, sådan at han kunne deltage i agentvirksomheden i sit hjemland. Han blev leder af faldskærmsmissionen "Silver A", hvor gruppen foruden ham, var sammensat af Sergent Josef Valcík og Korporal Jirí Potucek. Deres opgave var at opsøge modstandsbevægelsen og forny radio- og telegrafikommunikationen med London, foruden at støtte likvideringsgruppen "Anthropoid". En af de vigtigste opgaver for "Silver A" gruppen var også, at etablere kontakt med Kaptajn Václav Morávek. Han var et af de 3 mest berømte medlemmmer af "Nation's Defence"/Nationens Forsvar", som var den militære del af de modstandsorganisationer, som opererede i Protektoratet (hjemlandet). Moravec var til stadighed på flugt fra Gestapo, som i øvrigt med respekt, kaldte de 3 modstandsledere for "de tre tjekkiske konger af modstandsbevægelsen". Med agenternes mission, søgte den tjekkoslovakiske efterretningstjeneste i London, at genetablere informationsstrømmen fra bl.a. Agent A-54, alias Paul Thümmel, som havde kontakter til "de 3 konger". Informationerne stoppede brat den 4. oktober 1941, ved Gestapo´s opdagelse og konfiskation af den sidste tilbageværende radiosender, SPARTA 1 i byen Jinonice. Agent A-54 Paul Thümmel, med hvem den tjekkoslovakiske efterretningstjeneste, havde samarbejdet siden 1936, var ansat i den tyske Efterretningstjeneste og chef for afdelingen for kontraspionagen (Afdeling III, litra F, i Prag, Abwehr). Han leverede mange oplysninger via modstandsbevægelsen til den tjekkoslovakiske efterretningstjeneste i London. Herfor fik han lidt penge af modstandsbevægelsen. Han fortalte også modstandsbevægelsen en del løgne og misinformation, sådan at han ikke så let kunne opdages af sine egne folk i Abwehr og Gestapo. Alfred Bartos havde forsøgt at få kontakt med Morávek i lang tid uden held. Ingen kunne formode, at bestræbelserne på at få flere oplysninger fra A-54 (også kendt som RENÉ eller EVA), samt alle andre bestræbelser var meningsløse, fordi Gestapo sammen med senderen SPARTA 1, fik mange radioforsendelser, som de var i stand til at dechifrere. Gestapo vidste derfor allerede, at de vigtigste nyheder, som blev sendt af modstandsbevægelsen til London, måtte kommme fra en person, som sad højt oppe i den tyske militære ledelse i Prag og hvor denne brugte dæknavnet RENÉ. Den 19. oktober 1941 blev Paul Thümmel anholdt med Reinhard Heydrich's samtykke. Men da Gestapo var ude af stand til at bevise noget imod ham, blev han løsladt den 25. november 1941, bl.a. pga. pres fra fremtrædende repræsentanter i det nazistiske regime. Men efter at Gestapo fik indhentet flere beviser, blev Thümmel igen arresteret den 22. februar 1942. Han tilstod da, at han var meddeleren "René" i Abwehr, men forsøgte at overbevise Gestapo om, at hans hensigt var at indkredse og fange hele lederskabet af den tjekkoslovakiske modstandsbevægelse. Den 2. marts 1942, blev han løsladt på betingelse af, at han ville bringe Kaptajn Morávek til et møde, hvor Gestapo ville lægge en fælde, så de kunne fange ham levende. - Læs videre om denne historie ved de nedenfor viste fotos. - De 2 andre af de "tre konger" fangede Gestapo i april/maj 1942. Kun Kaptajn Václav Morávek undslap med nød og næppe. De 2 andre var Oberstløjtnant Josef Balaban, der blev anholdt den 22. april 1941, med hjælp fra Gestapo´s stikker A. Nerad. Han blev henrettet ved skydning i Ruzyne Kaserne den 3. oktober 1941. Den sidste af trioen var Oberstløjtnant Josef Masin, som blev anholdt den 13. maj 1941, på fersk gerning under en radiotransmission til London. Han blev henrettet den 30. juni 1942 i Prag-Kobylisy. ---- For at vende tilbage til Alfred Bartos og mission "Silver A", starter vi igen med, at han i første halvdel af 1941 blev udvalgt som leder af en særlig vigtig mission i landet, nemlig "Silver A". Gruppen skulle også bistå med de forskellige sabotage- og efterretningsopgaver, der skulle foretages mod tyskerne i landet. Her skulle den vigtige radio Mark III med kodenavnet "Libuse" anvendes. ---- Men først skulle gruppens 3 agenter efter landingen med faldskærm midt om natten, begive sig mod byen Pardubice, som skulle være deres primære opholdssted. Nedkastningen gik ikke som planlagt, Josef Valcik landende et sted, som betød, at han ikke kunne finde de andre to, Alfred Bartos og Jiri Potucek, som søgte hjælp i en nærliggende landsby. De ringede på hos skolelederen Josef Glos. Hans kone var tidligere blevet vækket, da hun hørte flystøj fra det fly, som kastede de 3 agentgrupper ned, så skolelederen var ikke så overrasket over at åbne for de 2 fremmede. Glos spurgte hvor de kom fra og de 2 agenter fortalte kort om deres nedkastning ("vi er kastet ned med faldskærm fra flyet "Legend of the Ladybird") og at de havde brug for hjælp. Familien Glos gav da villigt husly og soveplads for resten af natten. Næste dag hjalp han med at skabe kontakt til modstandsbevægelsen. Skolelederen havde et værdifuldt budskab til brug for afsendelse via "Libuseradio". Næste dag fulgte skolelederen dem til deres primære opholdsted i Pardubice. ---- I mellemtiden havde Josef Valcik fået sin faldskærm pakket sammen og fundet containeren med udstyr og radioer. Han begravede faldskærmen og skjulte radioudstyret og efter en mislykket søgning af sine kammaerater, gik han til byen Podebrad. Den første adresse, som han have mulighed for at finde og søge skjul på, var ikke til at anvende, bl.a. på grund af, at han var landet det forkerte sted. På denne adresse var man her allerede bange for, at han var fanget og i fængsel. Valcik kom dog til en anden adresse, som var mere sikker at anvende. Problemet var nu for Valcik og hans kontaktpersoner, at få fat i og fjerne det gemte udstyr ude i felten, hvor han var landet. Inden de kunne komme uset til landingsstedet, som var meget farligt at komme tilbage til, da man vidste, at Gestapo ofte hurtigt fandt ud af hvor man var landet og derfor kunne ligge på lur. Ligeledes kunne man heller ikke stole på alle i befolkningen. Mange sympatiserede med nazisterne. Der skete også det, at en landmand fandt containeren, hvor noget af udstyret stadig lå i. Der lå en faldskærm og en radio, Valsik´s faldskærmsbeklædning, et jakkesæt og hans feltspade, hvormed han havde gravet det øvrige udstyr ned et andet sted. Landmanden overgav de fundne ting til den lokale politistation. Politi og gendarmerne, søgte primært efter den formodede nedkastede agent og ikke efter at finde mere udstyr. Det lykkedes derfor Valcik af finde og fjerne de andre vigtige ting. Nytårsdag 1941 lykkedes at samle alle 3 agenter hos en familie i Mikulovice. Mission "Silver A" var fuldstændig igen og klar til at udføre sine opgaver. I begyndelsen af maj 1942 forsøgte Alfréd Bartos at kontakte de andre faldskærmsagenter i Protektoratet via små annoncer i aviser, som ved hjælp af aftalte "adgangskoder", kunne give agenterne adressen på en kontaktperson, sådan at missionerne kunne videreføres. Efter at attentatet på Reinhard Heydrich var udført, hvor han i første omgang blev såret, men senere døde den 4. juni 1942, og en af medlemmerne i agentgruppen "Out Distance", Karel Curda den 16. juni, frivilligt gav Gestapo alle de oplysninger om navne, dæknavne, opholdssteder for de tjekkoslovakiske agenter, deres hjælpere i modstandsbevægelsen m.m., havde alle de agenter, som ikke deltog og døde i den heroiske kamp i krypten af kirken i Resslova-gaden i Prag, ikke noget sted at skjule sig og ingen chance for at flygte - Gestapo var hele tiden lige i hælende på dem. Sådan blev det også for Alfred Bartos, som søgte at skjule sig i Pardubice - Lige før han blev opdaget, tog han sin skæbnesvange beslutning og skød sig selv den 21. juni 1942.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...