TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Operation "Intransitive": Vojtech Lukaštík blev født 11. juli 1920 i Chropyne i Kromeriz. Hans mor Anna Lukastik, født Kocvarova, var lettere handikappet/døvstum, og hans far var vicevært i deres boligkompleks. Efter at have afsluttet skolen blev Lukastik kommunal arbejdsmand bl.a. med deltagelse i opførelsen af militære anlæg. I sommeren 1939 drog han til Polen for at træde ind i resterne af den tjekkoslovakiske hær her. Sammen med så mange andre kom han senere til Frankrig og også ind i Fremmedlegionen. I september 1939 blev han sendt til den tjekkoslovakiske hær i Nordfrankrig og deltog i kampene her mod de fremrykkende tyske hære. Efter Frankrigs fald og evakueringen af de allieredes tropper via Dunkirk til England, hvor han også kom med, fik Lukastik den franske medalje for tapperhed i kamp tildelt: Croix de Guerre, i 1940 og også den tilsvarende medalje fra den tjekkoslovakiske hær. I England gjorde han tjeneste i 3. Division, 1. Bataljon. I juli 1941 meldte han sig også til uddannelsen som commandosoldat/agent, hvorefter han blev forfremmet til sergent. Da han havde bestået alle kurser, blev han udtaget til at deltage i mission "Intransitive". Efter landingen med faldskærm i Protektoratet, viste det sig, at de 2 faldskærmsagenter i den anden gruppe "Tin", som blev nedkastet sammen med mission "intransitive", var blevet skadet ved landingen. Den ene Jaroslav Svarc med et skadet ben og især Ludvik Cupal, som havde pådraget sig nogle alvorlige kvæstelser i brystet. Lukastik trådte til og hjalp Cupal med at komme videre, sådan at de begge klarede, at få kontakt til Cupal´s kontaktadresser, hvor denne kunne få lægehjælp og pleje. Lukastik fortsatte derfor alene, men fik kontakt til de andre fra gruppen i Pilsen/Prag. Sidst i maj 1942, rejste Lukastik til Mähren (den anden provins i protektoratet), for at mødes med agent Ludvik Cupal fra gruppen "Tin". Han ville se om han var blevet rask og om de kunne samles om at lave sabotage mod tyskerne. Men Cupal var ikke at finde. Lukastik udførte så alene et mislykket sabotageangreb på en jernbanestrækning. Lukastik måtte hen over sommeren, efteråret og vinteren 1942, ligesom resterne af de agenter, der var tilbage i protektoratetet, leve i konstant fare for at blive afsløret og anholdt. Det var næsten umuligt, at klare sig i Protektoratet, både for modstandsbevægelsen og de få overlevende agenter og den 8. januar 1943, havde Gestapo fundet frem til den adresse i Jankovic (Remesovych), hvor Lukastik lige var ankommet. Lukastik havde gemt sig bag en skjult ekstra "blind" trævæg. Da Lukastik forstod, at Gestapo stod på den anden side og vidste at han var bag den tynde trævæg, åbnede han ild med sin pistol, men skuddene var i blinde og ramte ikke nogen af gestapofolkene. Det var hans sidste desperate handling. Gestapo skød tilbage og Lukastik døde heroisk kæmpende mod overmagten. En uge efter kom skæbnen også til Ludvik Cupal, da han den 15. januar 1942 ligeledes kom i en skudveksling med Gestapo og hvor han modigt skød sig selv med sin pistol, da der ingen anden mulighed var, hvis han ville undgå anholdelse, forhør/tortur og den visse død bagefter.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...