TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Agentgruppen "Zink". Vilém Gerik (født 28.12.1920). Han var i lære som radiomekaniker, da han i november 1939 forlod landet og kom via Ungarn, Jugoslavien og Beirut til Frankrig, hvor han i april 1940, blev optaget i det 1. Tjekkoslovakiske Infanteriregiment, som kæmpede forenet med de franske og engelske styrker i Frankrig, mod de tyske invasionsstyrker. Han kom også med over til England via Dunkirk og blev optaget i en radiokommunikationsdeling ved 2. Bataljon. Han blev også uddannet som faldskærmsagent og blev udtaget til at deltage i missionen "Zink". Gruppen bestod af 3 agenter, hvor Vilém var radiospecialisten og blev nedkastet fra samme fly, som nedkastede den anden gruppe "Out Distance", natten mellem den 28. og 29. marts 1942. Landingen af gruppen "Zink" gik heller ikke godt. Gruppen sprang ud med faldskærm, langt fra det sted som var planlagt og landede i Gbely i Slovakiet og ikke som planlagt nord for Prag. Flyvningen med de 2 agentgrupper endte med, at begge grupper blev nedkastet et helt forkert sted, da navigationen fra den polske flybesætning ikke var god nok. De 2 andre agenter i mission "Zink" var Løjtnant Oldrich Pechal og lederen, Warrant Officer (Chefsergent) Arnost Miks (læs om deres skæbne ved det foregående og følgende fotos). Efter landingen kunne man ikke finde hinanden og Gerik var ikke i stand til at skabe kontakt med nogen som helst og vidste ikke hvad der var sket med sine 2 kammerater og begav sig derfor mod Prag. Den 4. april 1942 mødte han op i hovedkvarteret for Prag´s Politi & Gendarmeri. Gerik var ikke klar over situationen i sit hjemland og stolede på, at da han var slovakisk statsborger (landet var efter tyskernes erobring, delt op i Böhmen & Mähren og Tjekko-Slovakiet), formodede han, at han ville blive sendt hjem, men han blev i stedet overgivet til Gestapo. Han prøvede på ikke at røbe de vigtigste forhold for Gestapo, men samarbejdede alligevel om, at fange sin agentleder Arnost Miks, noget som i første omgang kun delvist lykkedes, men senere da Gestapo var ret heldige, lykkedes det at eliminere Miks (se og læs ved de følgende fotos om Miks´s skæbne). Da dette var overstået, vurderede Gestapo, at Gerik ikke ville bidrage med mere værdifuldt i efterretningsmæssig forstand. Det lykkedes derfor Gerik at undslippe en dag fra Gestapo. I efteråret 1942 blev han dog igen arresteret og blev sendt til Dachau KZ-lejren ved München for resten af krigen. Her overlevede han. Efter krigen, den 25. maj 1945, blev han arresteret af de tjekkoslovakiske myndigheder. Han blev fængslet og anklagen for højforræderi mod ham og Karel Curda, førte til, at de begge blev idømt dødsstraf. Vilém Gerik blev henrettet den 29. april 1947.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...