TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Operation "Intransitive": Opgaven bestod i at forøve sabotage i Böhmen og herunder foretage sabotage mod mineralolieraffinaderierne i Kolin. Disse mål lykkedes ikke for nogen af agenterne i de 2 agentgrupper "Intransitive og "Tin". Missionen "Intransitive" bestod af Sergent Bohuslav Grabovský, som ses på fotoet, lederen Løjtnant Václav Kindl og Korporal Vojtech Lukaštík. ---- De fløj med samme Halifaxfly, ført af piloten Leo Anderle, som også medførte de 2 agenter i mission "Tin" (se og læs ved de foranstående fotos). Missionens kode var: VK=Vaclav Procházka og BG=Josef Stepan. Flyet fra specialeskadrille nr. 138, som næsten udelukkende havde tjekkoslovakisk mandskab, lettede den 29. april 1942 kl. 20:58 fra Tangmere Basen i Sussex, England. Med sig havde de 5 agenter og 3 containere med udstyr til de 2 agentgrupper, foruden de 6 mænd i flybesætningen. Udstyret bestod bl.a. af 100 kg. sprængstof. Nedkastningen af agenterne fandt ikke sted nøjagtigt efter planen, da de landede i området Rožmitál, nær landsbyen Vesin i stedet for Vaclavka Padrtskych. Agenterne hoppede ud med et interval på 7 sekunder mellem sig og agterskytten på flyet talte 8 faldskærme dale ned, indtil de forsvandt i mørket. De landede alle i nærheden af en skovkant, hvorved de 2 agenter i missionen "Tin", kom til skade, Svarc med et skadet ben og Cupal med alvorlige smerter i brystet. Heldigvis fandt og hjalp Vojtech Lukaštík ham, selv om han ikke tilhørte Cupal´s gruppe. De øvrige fra de 2 agentgrupper var nødt til delvis at klare sig selv iht. hver deres opgaver. Ved daggry var det meningen, at man skulle søge mod byen Chrudim nær byen Pilsen, hvortil de havde kontaktmuligheder og adresser hos modstandsbevægelsen (familien Bernatice Krzákova og Josef Bilek-Zajecice). Grabovsky besluttede dog, at søge mod provinsen Mähren, hvor han havde slægtninge, som måske kunne hjælpe ham. Jaroslav Svarc fra gruppen "Tin", ledte forgæves i kort tid, efter deres udstyr i de nedkastede containere, da han ikke var i stand til megen søgning pga. sit, skadede ben. Da deres personlige papierer og udstyr var nødvendige for at komme til Pilsen og de ikke kunne finde containerne, valgte de hver deres egen løsning. Lederen af gruppen "Intransitive", Vaclav Kindl, måtte også klare sig selv og søgte til sin kontakt i byen Bernartice, som var Løjtnant Krzak og hans familie. Alle i agentgrupperne regnede med, at man hver især skulle søge mod Pilsen og senere til Prag, hvor kontaktadresserne og hjælpen var at finde. Uden sine personlige papirer og andet udstyr, var man næsten "nøgen" og ville ikke kunne klare sig ret længe i protektoratet. Det viste sig senere, at de fleste kontakter i både Pilsen og Prag var blevet anholdt af Gestapo og fængselet eller henrettet. Den eneste, der hårdnakket forsøgte at finde udstyret, var Bohuslav Grabovský. Om morgenen efter landingen om natten, kom han til landsbyen Vesin, hvor han søgte hjælp hos bonden Joseph Victor. Han overtalte ham til at bistå med, at finde udstyret samme dag. Sammen fandt de noget af udstyret. Grabovský blev hos Viktor et par dage. Gestapo havde en godt billede af hvor agenterne var landet, da deres radiopejling og flyets motorstøj fortalte dem, hvor de skulle lede. Grabovsky undgik at blive fundet af Gestapo under en ransagning den 2. maj, da han med held skjulte sig i et garderobeskab. ---- Bohuslav Grabovský blev født 19. januar 1917 i Kylešovice nær Opava. Han havde to søstre og to brødre. Han arbejdede først i landbruget og blev senere uddannet kontorassistent. I 1937 indkaldtes han til militærtjeneste. Straks efter den tyske besættelse af landet i marts 1939, flygtede han sammen med resterne af hæren til Polen og opholdt sig en tid i Krakow og Bronowice, inden han søgte mod Frankrig og den 26. september 1939 nåede til Agde i Frankrig og den oprettede tjekkoslovakiske hær. Ligesom de andre faldskærmsagenter, kæmpede han mod de fremrykkende tyske panserstyrker i Nordfrankrig og endte efter evakueringen fra Dunkirk i England i forsommeren 1940. I begyndelsen af 1941 blev han forfremmet til sergent sammen med den senere faldskærmsagent i opertion "Antropoid" Jan Kubis, som blev den agent, som fik likvideret Heydrich i Prag den 27. maj 1942. I august 1941 blev Grabovsky sendt til uddannelsen som commandosoldat / agent i Skotland. Efter hjemkomsten til sin egen afdeling i slutningen af januar 1942, blev han derefter tilknyttet gruppe D, som blev yderligere trænet på centret "Villa Bellasis". Han blev placeret i agentgruppen "Intransitive". ---- For Grabovsky lykkedes det efter hans landing, at skjule sig i temmelig lang tid i protektoratet, uden at bidrage til modstandsopgaverne, da han blev ansat i en privat virksomhed af folk fra modstandsbevægelsen, som endnu ikke var blevet fanget af Gestapo. Men i marts 1943, fangede Gestapo ham og den anden agent Vaclav Kindl og under trusler om tortur og henrettelse, blev de tvunget til at samarbejde. Grabovsky deltog i dette forræderi og samarbejdet med Gestapo. Grabovský´s betydning var dog meget sparsomt for tyskerne, da han ikke kunne eller ville oplyse om sin viden og ikke kunne gennemføre radiosendinger til London, som man her kunne fæste lid til, ligesom det samlede samarbejde med ham, ikke gav noget brugbart udbytte for tyskerne. Da Gestapo kom frem til dette faktum, blev Grabovsky arresteret igen i oktober 1944 og henrettet i KZ-Lejren Theresienstadt (Terezin) i Prag. For at undgå, at Grabovsky skulle blive en slags "dobbeltagent", som Gestapo havde oplevet med agenten Paul Thümmel, alias "A-54" / René" / "Eva", tidligere i 1941/1942, blev han henrettet. Thümmel blev ligesom Grabovsky først henrettet i slutningen af krigen, da man heller ikke fra ham, kunne "vride" mere brugbart samarbejde ud.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...