TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Nedkastningsområdet for de 5 missioner "Bioscop", "Bivouac", "Steel", "Intransitive" og "Tin", som blev nedkastet den 27./28. og den 29./30. april 1942. Det meste af deres udstyr i de samtidigt nedkastede containere, var de ikke i stand til at få med sig, men for noget af udstyret, var det lykkedes agenterne at gemme i et gammelt træskur i skoven. Agentgruppen "Zink´s" ene agent Arnost Miks, som landende den 27./28. marts 1942, tog sammen med en fra agentgruppen "Silver A" (nedkastet 28/29. december 1941), Josef Valcik og nogle modstandfolk, ud for at hente udstyret om aftenen den 30. april. Man vidste ikke, at udstyret var blevet fundet og fjernet af tyskerne. Skovområdet, Misto Prestrelky, var ret øde og træskuret hvor udstyret skulle ligge i, var beliggende ved en skovvej, i en skovlysning nær de åbne marker. Fotoet viser kanten af skovvejen, hvor Arnost Miks, efter at han skød sig selv, ligger død. Scenen for dramaet i skoven skete sent om aftenen den 30. april 1942. Gestapo vidste, at der ville ske et forsøg fra agenter eller modstandsbevægelsen, på at hente udstyret, som var blevet fjernet i løbet af dagen. Gestapo havde beordret gendarmeriet til at patruljere og lægge en fælde for den mulige afhentningsaktion. Patruljeringen gik i gang om eftermiddagen den 30. april, men koordinationen med Gestapo var ikke god nok, så gendarmeriet kom til helt alene, at stå for opgaven, uden at folk fra Gestapo var til stede - en klar fejl, skulle det vise sig. Aftenens gendarmpatrulje var sat i værk af Gendarmløjtnant Václav Komínek og hvor Gendarmsergent František Ometák modstræbende var beordret med. Gestapo vidste fra forræderen og faldskærmsagenten i mission "Zink" Vilém Gerik, hvor gruppen tidligere havde landet med faldskærm og kunne derfor udpege området i skoven, hvor patruljer både ville kunne finde udstyret og fange Miks og måske andre fra modstandsbevægelsen. Patruljeringen og bevogtningen af området og skuret, startede allerede fra om eftermiddagen. Her ville man kunne lægge en fælde og opdage Miks og de andre medlemmer af modstandsbevægelsen, når de nærmede sig træskuret. Det er forår og månen danner en natlig baggrundsbelysning. Klokken er omkring 22:00 om aftenen, da gendarmerietpatruljens folk hører knasen fra knækkende grene i skoven. I spændt agtpågivenhed kommer der 2 skygger listende i måneskinnet ud i skovrydningen. Pludselig kommer der 2 ultrakorte lyssignaler og de 2 skygger nærmer sig langsomt og forsigtigt snigende. Nu satte gendarmeripatruljens folk sig i bevægelse og kom hurtigt løbende med tændte lygter og skudklare rifler og råbte: "Stop, hænderne op!" Arnost Miks løfter kun sin venstre arm og holder den højre i frakkelommen, hvor han har sin skudklare pistol. Den anden "skygge" var modstandsmanden Joseph Kusy, som løfter begge arme i overgivelse. Miks råber tilbage: "Jeg har en pistol" og affyrer et skud gennem frakkens lomme, som træffer gendarmsergenten Ometáka, som styrter om på ryggen, ramt alvorligt i hovedet og derfor dør få sekunder senere. Miks affyrer derefter et skud mod Løjtnant Komínek, samtidig med, at denne skyder mod Miks med sin riffel. Skuddet fra Miks træffer Kominek, men ikke dødeligt og hans riffelskud træffer Miks, som falder til jorden, alvorligt såret. Da han kan mærke, at han ikke vil kunne klare anholdelse og forhør med det alvorlige sår og måske også vil dø af det, råber han: "Joseph løb, jeg kommer senere!" Joseph Kusy snurrer om og styrter afsted ind i mørket i skoven og det lykkedes ham at flygte. Inde i skoven kaster han sin pistol væk. Miks ved godt, at spillet er slut og han foretrækker at dø for egen hånd, fremfor at blive fanget, tortureret og måske komme til at røbe sig - for så at blive henrettet alligevel. Liggende i græsset i vejkanten, sætter han sin pistol til tindingen og skyder sig. Kort efter ankommer der til stedet, en gendarmkaptajn med en anden patrulje i bil. Han havde også set glimt af lys (skuddene), men han anså det for et genskin/lysglimt fra bilens forlygter og lyden fra skuddene var blevet overdøvet af bilens motorstøj. Da patruljen forlader bilen, ser de Gendarmsergent Ometáka liggende ubevægelig i udkanten af lysningen i skovbrynet, hvor Løjtnant Komínek sidder på hug ved hans side. Han fortæller hvad der er sket. Senere forlades stedet, med den døde Ometáka i et andet tilkaldt køretøj. Løjtnant Komínek sidder let såret bag i køretøjet og siger: "Jeg vil altid beklage, at jeg fik skudt en ven på den måde, det bør ikke være svært at forstå". ---- Nyheden om skyderierne fik Gestapo i Kladno om morgenen næste dag. Forræderen Viliam Gerik sidder bundet til en stol i en fængselscelle i Prag, da man siden hans oplysninger om Miks, ikke har stolet på, at han ikke ville advare denne eller andre, eller stikke af, hvis han var på fri fod. Den risiko ville Gestapo ikke tage. I cellen befinder sig også Gestapokommissær Oscar Fleischer. Han forhører Gerik ud fra de oplysninger og fakta, som man har fundet på Miks og det sted hvor Miks døde. Man har fundet en lille skjult lommebog med adresser på liget, som Gerik skal svare på, om disse er modstandsfolks adresser. Gestapo er sikker herpå, men vil have Gerik til at uddybe disse oplysninger. Ud over lommebogen hos den døde Arnost Miks, har Fleischer fundet nogle andre papirer med skriblerier på og en giftampul. Fleicher var rasende over den mangelfulde kontrol og koordinering mellem Gestapo og gendarmeriet, som var skyld i, at man ikke fik Miks levende og de andre deltagere fra modstandsbevægelsen: Skylden herfor blev "tørret af" på den næstkommanderende i Gestapo i Kladno, Thomsen. Liget af Arnost Miks blev overført til Petschova hospitalet og derefter til det tyske institut for retsmedicin og kriminologi.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...