TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Mindesten og blomster ved det sted i Prag, hvor Kaptajn Vaclav Moravek døde for egen hånd, som sin sidste udvej. Der er den dag i dag, altid friske blomster ved stenen! -- Historien bag: Den tjekkoslovakiske efterretningstjeneste i London forsøgte i efteråret 1941, at genetablere informationerne fra Agent A-54, Paul Thümmel, som blev afbrudt den 4. oktober 1941, ved Gestapo´s fund og konfiskation af den sidste tilbageværende radiosender - SPARTA 1, i byen Jinonice. Paul Thümmel var ansat i det tyske Abwehr (kontraspionagen), som leder af Afdeling III, litra F i Prag med kodenavnet Agent A-54, med hvem den tjekkoslovakiske efterretningstjeneste havde samarbejdet, så tidligt som fra 1936. Uden at andre i Abwehr vidste noget om det, fungerede han som dobbeltagent og leverede værdifulde oplysninger til den tjekkoslovakiske efterretningstjeneste i London og dermed også til modstandsbevægelserne. Han modtog penge for at levere disse oplysninger, men for at undgå opdagelse, leverede han også misinformation til de forskellige modtagere. Faldskærmsagenten Alfred Bartos fra agentgruppen "Silver A" (læs ovenfor ved de tilhørende fotos, om denne gruppe, deres mission og medlemmer), havde forsøgt at få kontakt med Morávek i lang tid, efter sin faldskærmslanding med agentgruppen "Silver A", den 28/29 december 1941, men uden held. Ingen kunne formode, at alle bestræbelserne på at få flere oplysninger fra A-54 (også kendt som RENÉ eller EVA), var meningsløse, fordi Gestapo sammen med erobringen af radiosenderen SPARTA 1 og stationens modstandsfolk, kunne spore og opfange mange radiosendinger, som de var i stand til at dechifrere. Gestapo vidste derfor allerede, at de vigtigste nyheder og oplysninger, som modstandsbevægelsen sendte til London, kom fra en person som måtte sidde højt oppe i den tyske militære ledelse og, at denne brugte dæknavnet RENÉ. Den 19. oktober 1941, på grundlag af uafdækkede kendsgerninger, blev Paul Thümmel agent A-54 anholdt med Reinhard Heydrich's samtykke. Men da de var ude af stand til at bevise noget imod ham, blev han løsladt 25. november 1941, efter indlæg fra fremtrædende repræsentanter for det nazistiske "maskineri". Gestapo gik nu efter at salme flere beviser mod ham. Thümmel blev igen arresteret den 22. februar 1942. Han indså hurtigt, at nu var spillet ved at være slut og tilstod anklagerne, men søgte at overbevise Gestapo om, at hans hensigt med sine hemmelige oplysninger til modstandsbevægelsen og eksil-organisationen i London var at indkredse og hermed anholde alle ledere i den tjekkoslovakiske modstandsbevægelse. Den 2. marts 1942, blev han løsladt på betingelse af, at han ville bringe Kaptajn Morávek til et møde (se foregående foto og tekst her). Det gik Thümmel med til og han fik Moravec til at komme til et møde den 21. marts 1942, hvor Gestapo havde lagt en fælde for ham. Man måtte dog kæmpe med ham i hidsige skuddueller, inden Moravec hårdt såret skød sig selv. ---- En af de "tre konger", som Gestapo fangede, inden man fik mulighed for at få fat i Kaptajn Václav Morávek, var Oberstløjtnant Josef Balaban, der blev anholdt den 22. april 1941, med hjælp fra en Gestapo stikker ved navn A. Nerad. Balaban blev henrettet ved skydning i Ruzyne Kaserne den 3. oktober 1941. Den næstsidste af trioen, Oberstløjtnant Josef Masin, blev anholdt den 13. maj 1941, da han blev taget på fersk gerning, under en radiotransmission til London. Han blev henrettet den 30. juni 1942 på skydebanen i Prag-Kobylisy. Se de næste fotos af Balaban og Masin, hvor deres skæbne beskrives. Dobbeltagenten Paul Thümmel A-54 blev igen arresteret den 20. marts 1942, dagen før sit "møde" med Moravec. Gestapo turde ikke have Thümmel på fri fod, i forbindelse med fælden, man havde sat op for Moravec. Thümmel havde også advaret Moravec om, at Gestapo var på sporet af ham. Nu vidste Gestapo hvor man havde Thümmel - at man ikke kunne stole på ham og Gestapo kunne derfor ikke bruge Paul Thümmel mere og han blev sat i fængsel i KZ-gennemgangslejren Theresienstadt i Prag og blev henrettet ved skydning den 20. marts 1945, lige inden de sovjetrussiske hære befriede Prag og Protektoratet.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...