TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Mission "Silver A" startede oppe i Halifax-flyet med at piloten sænkede flyets næse ned for at orintere sig og finde den rette flyvehøjde for nedkastningen af agentgruppen og dens container med udstyr. Nedkastningsstedet var beliggende mellem Prave Podebrady og Mestce Kralove. Landingsområdet for agenterne skulle ske over et stort område sådan, at det ikke var så svært at for flyets besætning at identificere landingsområdet for agenterne. Agenterne og deres udspringsleder Sustr så, at det røde lys i kabinen blev tændt og at man nu skulle være klar til at springe, når lyset skiftede til grønt. Man gjorde sig klar, åbnede lemmen i bunden af flykabinen, sådan at når lampen skiftede til grøn, var det bare ordet "go" fra flyvelederen Sustr, inden man siddende på kanten af hullet, med benene ude i slipstrømmen af flyet, bare skal lade sig glide ud af hullet og ud i den isnende mørke vinternat. Alle tre hilses med et "held og lykke" og de 3 agenter hilser igen og beder udkastningslederen Sustr, hilse alle deres venner, når flyet når tilbage til England. --- Da flyet passerer hen over landsbyen Senice, hvis konturer kun lige akkurat er synlige at se i den piskende sne og iståge, lader co-piloten lyset skifte fra rødt til grønt bagude i kabinen, hvor agenterne nervøst venter. Kommandoen grøn og ordren til at springe er endelig frigivet. I lastrummet på flyet reagerer man omgående. Den første af gruppens agenter, der skal springe, er Jiri Potucek og hurtigt efter glider Alfred Bartos også ud af hullet i kabinens gulv og hvirvler ned i mørket lige efter Potucek. Valcik skal springe lige efter, at Sustr har fået containeren kastet ud og da det volder noget besvær, går der værdifuld tid, inden Valcik kan kaste sig ud også. Hastigheden med at komme ud af flyet tager kun nogle få sekunder, men det føltes som en evighed for agenterne. Selv om de 2 første agenet kom ud meget hurtigt efter hinanden, var der allerede stor afstand mellem dem (ca. 200 m) og de havde svært ved at se Valcik´s og containerens faldskærm. Oppe i flyet oplyste nedkastningslederen, Sustr, på den interne radiokanal, at han havde set 4 faldskærme folde sig ud over det kolde vinterlandskab, over området mellem landsbyerne Senice, Vrbice og Podmoky. Halifaxflyets brummen fra motorerne forsvinder i mørket og stilheden spreder sig igen ud over området. Stilheden oppe i luften for de 3 agenter, blev kun brudt af en gøende hund og vindens susen i faldskærmens liner og silkekuppelen over deres hoveder. De oplever en overbevisende følelse af fred, mens de hænger alene og suser ned i mørket, ned mod jorden. De 3 agenter lander hårdt på den frosne jord og let dækkede tilsneede marker. Kl. er 02:37 om morgenen den 29. december 1941, da Mission "Silver A" går igang. ---- Den tredie mand Josef Valcik var også den sidste af gruppen, som sprang ud fra flyet. Man havde erfaring for, at den seperat udkastede container med udstyr, havde størst chance for at blive fundet på jorden, hvis man kastede den ud sammen med den sidste eller anden sidste af agenterne. Flyets agterskytte holdt Valcik fra at springe en kort stund, efter at containeren var udkastet, sådan at Valcik kunne se dens faldskærm dale ned og selv styre hen mod nedfaldsstedet for containeren. Valcik sprang ud i det isnende mørke og piloten gav motorerne på flyet gas, løftede næsen af flyet og inden for få minutter var flyet oppe i den planlagte flyvehøjde og flyvehastighed. Valcik driver i sin faldskærm mere mod øst. Flyets navigitør mener, at de har kastet gruppen ud over "Kildare", i virkeligheden var stedet de kastede gruppen ud, omkring 40 kilometer for langt mod nord.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...