TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Hluboká stenbruddet i Dachov, ikke langt fra landsbyen Lezaky. Bygningen på fotografiet er maskinrummet og kontoret i stenbruddet. Herfra sendte agentgruppen "Silver A", sine radiomeldinger til London, fra et lille hemmeligt rum, som var placeret bag en dobbetvæg i bygningens venstre side. Radiostationen havde kodenavnet "Libuse" og blev betjent af faldskærmsagenten Jiri Potucek, der sendte sin første radiomelding ca. 14 dage efter, at agentgruppen "Silver A", var landet med faldskærm, i området nær byen Pardubice den 29. december 1941. Da Gestapo hele tiden fik færten af modstandsbevægelsen i og omkring Pardubice, var radioen med kodenavnet "Libuše", blevet flyttet rundt til andre steder og bagefter returneret til stenbruddet Hluboká. Men i april 1942 var radioen og Jiri Potucek placeret på møllen i Lezaky hos mølleren Jindrich Švanda. Potucek boede på første sal i lejligheden i Lezaky, hvor møllerens svoger Josef Štulík boede med sin familie. Potucek undslap dagen før, da en ansat ved møllen i Lezaky kom cyklende hen til lejligheden og fik ham advaret om, at Gestapo var på vej. Landsbyen Lezaky blev kort tid efter jævnet med jorden, den 24. juni 1942 og alle dens indbyggere myrdet af tyskerne. Massakrerne i Lezaky og i Lidice den 10. juni 1942 (læs udførligt om dette længere nede i fotserien), var kun en del af den uhyrlige hævnudfoldelse, som nazisterne foretog pga. likvideringen af Reichprotektor Reinhard Heydrich. Der var også hundredvis af henrettelser af tjekkoslovakiske modstandsfolk og andre mere eller mindre skyldige borgere. Fra den 28. maj til den 24. juni 1942 (dvs. på mindre end en måned), blev der på grundlag af den militære undtagelsestilstand og krigsret, udstedt fra Prag af Kurt Deleuge, efterfølgeren for Heydrich, arresteret og dømt 448 personer til døden, hvoraf 381 var mænd og 67 var kvinder. Samtidig dømte provinsdomstolen i byen Brno, 247 personer til døden, hvoraf 208 var mænd og 39 var kvinder. I løbet af den tid, at krigsretstilstanden var gældende, blev 1.585 tjekkoslovakiske mænd, kvinder og børn (herunder de 173 mænd, som blev myrdet i Lidice den. 10. juni, uden medvirken af domstolen i Prag) henrettet i Protektoratet. Desuden foretog man andre straffende foranstaltninger, med det formål at udslette den tjekkoslovakiske intelligensia, som tegnede sig for 21% af de henrettede. ---- I begyndelsen af marts 1943, blev Hluboká stenbrud overdraget til den tyske stat og kom under tilsyn af Gestapo i Pardubice, hvis øverste chef Clages, solgte det videre, langt under dets værdi, til sin nevø K.H. Becher. Clages besøgte ofte stenbruddet selv, iført sit civile tøj. Han gik meget op i sin egen velstand og ragede til sig, ved enhver given lejlighed, medens han var i Protektoratet under hele krigen.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...