TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

De faldskærmsagenter, som deltog i likvideringen af Heydrich, var hyppigt skjult hos af familien Fafek i Kolínská Gaden 11, i Vinohrady distriktet i Prag. De samarbejdede meget med Jan Zelenka-Hajský og hans familie. Foto´et viser Petr Fafek med sin kone, Libena. Hele familien inklusive deres 2 piger, blev henrettet i Mauthausen den 24. oktober 1942. -- Modstandsbevægelsen medvirkede til, at de 7 overlevende faldskærmsagenter, kunne skjule sig i et par uger i kirken St. Cyril og Methodius, hvor man udstyrede dem med tæpper og med mad hver dag. -- Havde agenterne noget håb om at undslippe? De håbede at de via radioforbindelsen til London, i samarbejde med modstandsbevægelsen, kunne blive fløjet ud af landet, når situationen i landet var dertil. Indtil da ville det være bedst, hvis de først kunne komme ud af det farligste sted i landet, Prag. Flugtovervejelserne gik på om man kunne flygte ved en arrangeret natflyvning ud af landet, men da der var udgangsforbud om natten i hele landet, ville det være for risikabelt. Et andet forslag var at anvende kister og en ligvogn og på den måde komme ud af byen. Men det blev hurtigt konstateret, at alle former for transporter på vejene ud af Prag blev stoppet og kontrolleret - også "ligtransporter". Forbindelser til en bulgarsk vinimportør og flugt ud i nogle tomme vintønder, måtte også droppes, da denne ikke turde risikere at deltage i den løsning. Der var kun tilbage at vente og bekymre sig i skjulet i kirken og dens kolde og fugtige krypt. -- Måske kunne de have haft held til at skjule sig i kirken og senere undsluppet, hvis ikke de var blevet angivet af forræderen og "faldskærmskammeraten" Karel Curda.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...