TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Den fungerende Rigsprotektor Kurt Daluege, var ikke tilfreds med de 95 ekstra kriminalfolk, som man havde fået fra Berlin, da man ikke havde fået nogen afgørende fremskridt i efterforskningen, i dagene efter attentatet og da Heydrich så døde den 4. juni, satte man endnu mere ind på, at tilføre hele opklaringsoperationen afgørende fremdrift. Daluege krævede og fik derefter bistand fra Tyskland og Østrig i form af 60.000 mand fra det såkaldte Schutzpolizei. Storstilede eftersøgninger og razziaer over hele landet, blev nu iværksat, som dog ikke førte til opdagelse og anholdelse af attentatmændene. Man arresterede dog 13.119 mennesker og i de første dage efter likvideringen, blev 231 personer skudt, direkte som hævn for attentatet og dernæst skød man 42 for besiddelse af våben og yderligere 343 måtte lade livet for at have forbindelse med andre lande og skjule "fjender" af "Det Tyske Rige" (f.eks. slægtninge, som var i De Allierede styrker). Desuden måtte 77 mennesker dø foran en henrettelsespeloton, fordi de ikke havde opholdstilladelse i Protektoratet. Men dette antal henrettede var bestemt ikke en komplet optegnelse. I henhold til betingelserne i den militære og civile undtagelsestilstand, skød tyskerne hver dag mennesker over hele Protektoratet. Hver dag i aviser, i radioen og på plakater, blev de daglige henrettelser annonceret og opført på lister. Henrettelse af beboere i en hel boligblok skete også flere steder i Prag - Hvis tyskerne havde "fundet bevis" for modstandsdeltagelse, eller hvis man fandt skjulte jøder - så måtte alle i boligblokke undgælde med døden på denne uværdige og hensynsløse vilkårlige måde! Dette skete over hele Europa.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...