TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Stanislav Horak og Anastázie Horáková, ejerne af Horak-gården, hvor massemordet på alle landsbyens mænd fandt sted. Familierne Horak og Stríbrný blev, via vage urigtige og udokumenterede hentydninger om landsbyens Lidice´s og de 2 familiers forbindelser til attentatet, anholdt den 4. juni 1942 og senere henrettet på skydebanen i Prag-Kobylisy den 16. juni 1942 og altså ikke ved massakren af alle mændene i Lidice den 10. juni. Her er navnene på Horak familierne og deres skæbne. Stanislav Horák, født den 19. oktober 1897 i Lidice. Han overtog gården fra sin far og drev den godt, sammen med sin kone Anastazie. Han var en venlig og hjælpsom mand. I haven ved deres gård, gennemførte tyskerne de bestialske mord på Lidice´s mænd og drenge. -- Vaclav Horák, født den 12. september 1920 i Lidice. Arbejdede i jernindustrien i Kladno, var tidligere i lære som buntmager. -- Stepan Horák, født den 1. marts 1887 i Lidice. Han blev senere uddannet som slagter og havde sit arbejde hermed i Lidice, indtil den skæbnesvangre dag den 4. juni 1942, da han sammen med hele familien blev arresteret og ført til Prag, hvor også hans søn Stephen og datter Mary, blev henrettet den 16. juni. -- Stephen Horák, søn af Stepan Horak - Stephen født den 5. januar 1920 i Lidice. Efter skoletiden kom han også i lære som slagter i byen Kladno, hvor han efter endt uddannelse fortsatte i slagterfirmaet her. Senere vendte han tilbage til Lidice, hvor han hjalp sin far i slagterforretningen og i landbruget. En uge før tragedien i Lidice, den 4. juni, var han med sin far, søster og andre slægtninge, blevet arresteret af Gestapo i Kladno og ført til Prag. -- Bohumil Johnston, født den 9. marts 1915. Efter sin fars død på den italienske front i 1. Verdenskrig, blev han som ung uddannet som mekaniker/smed ved Poldi metalsmelteværket i Kladno. Han aftjente sin miltærtid i en tjekkoslovakisk artillerienhed ved Prag. Efter militærtiden vendte han tilbage til arbejdet i Poldiværket. Blandt hans kammerater var han vellidt pga. hans muntre karakter. 14 dage før tragedien i Lidice blev hans søn Paul født, som efter tragedien blev givet til en tysk nazifamilie, men efter krigen blev fundet og bragt tilbage til resterne af familien. -- Anna Horákova, født Zahálková, blev født den 27. marts 1886 i Kamenice. Hun blev gift med Joseph Horak fra Lidice. De fik to døtre, Anna og Mary. -- Josef Horák, født 24. april 1885 i Lidice. Han var murer, men arbejdede i Poldi metalsmelteværket. Han havde to børn med sin kone Anna, døtrene Anna og Mary. Under 1. Verdenskrig, lod han sig hverve som soldat på den russiske front, hvor han kom i fangenskab, hvorfra han først vendte tilbage efter fem år. Hans kone Anna og datteren Mary, blev som han, henrettet i Prag den 16. juni. -- Anna Horákova, født Wolf, blev født den 13. september 1891. I 1913 giftede hun sig med Bohumil Horak i Lidice. Deres første søn Charles døde tidligt. I 1915 fik de sønnen Joseph og datteren Anna i 1920. Deres datter Anna skulle også være henrettet, som alle de andre i familien, men af uransagelige veje, blev dommen ændret til anbringelse i en KZ-Lejr, hvor hun overlevede og senere kom tilbage til Lidice efter krigen. -- Bohumil Horák, født den 1. marts 1889 i Lidice. Han blev uddannet rebslager, men arbejdede ved Poldi smelteværkets ovn. Han havde to børn med Anna Horákova, Joseph og Anna. Sønnen Joseph gik ind i militæret efter gymnasiet og blev uddannet til pilot og løjtnant i det tjekkoslovakiske flyvevåben i 1937. Han overlevede krigen med Tyskland i 1938/1939 og slap ud af landet efter tyskernes erobring heraf, og kom til England, hvor han som bombefly-pilot i R.A.F. kæmpede mod tyskerne (se ved næste foto af Josef Horak og hele hans spændende skæbne i R.A.F.). Han overlevede krigen og kunne rejse hjem til en familie og by, som var forsvundet totalt! -- Bohumil Horak blev henrettet den 16. Juni 1942 i Prag Kobylisy sammen med de andre medlemmer af sin familie og Horakfamilien fra Lidice.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...