TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Fotoet viser Josef Horak og hans besætning ved deres bombefly af typen Vickers Wellington, under klargøringen til endnu et natligtbombetogt mod tyske mål. Pilot Løjtnant Josef Horak sidder som nr. 2 fra højre og Josef Stríbrný ved siden af som nr. 3 fra højre - begge har gang i studeringen af flyvelandkort for togtet. ---- Men krigen fik langt om længe sin afslutning og med nyheden om krigens slutning var Josef's første prioritet, at komme hjem til Lidice, nu med sin kone og 2 børn. De var enige om, at bosætte sig i Tjekkoslovakiet og Lidice. -- Mens Josef´s søster Anna Horakova, var langsomt på vej tilbage til Lidice fra Tyskland, efter at have undsluppet døden under døds-marchen fra Ravensbrück kz-lejr nord for Berlin, begav Josef, Wynne og deres to børn sig på vej til Tjekkoslovakiet fra England. De vidste hvad de kunne forvente i Lidice, men var alligevel stærkt rystet da de ankom til hvor hans fødeby havde ligget. -- Wynne: "Det var ødelæggende at se Lidice, fordi det bare var et stort åbent rum med et trækors, intet andet. Børnene syntes selvfølgelig bare det var et stort område. De var for unge til virkelig at forstå noget som helst. Men det værste var at se, de to mænd (Josef Horak Og Josef Stríbrný), blandt alle kvinderne i Lidice. Det var så forkert. Alle disse forfærdelige ensomme kvinder". Familien deltog i en ugerevy (ugentlige filmreportager, som vistes i biografer) fra julen 1946. Denne ugerevy gav indtryk af, at der var tale om en glad og optimistisk familie. Men tingene ændredes hurtigt. Josef fortsatte sin flyvergerning i det nye tjekkoslovakiske luftvåben, som blev etableret lige efter krigen, men lidt efter lidt, blev det klart, at Sovjetunionen var at få kontrol over landet. De tjekkoslovakker, der havde kæmpet under de vestlige allieredes kommando, blev nu fjender i deres eget land. Josef's søster Anna husker: "Det var på et møde i udvalget for at genopbyggelsen af Lidice, hvor alt gik galt. Efter mødet havde jeg bare lyst at forlade det hele, ellers ville jeg have mistet min forstand. På mødet begyndte 2 kvinder at råbe, at min bror var skyldig i alt, hvad der var sket i Lidice, at det var ham der havde myrdet deres børn og ægtemænd". Lidice-massakren, hvor mange lige efter krigen stadig troede, at tyskerne havde udslettet beboerne og byen pga. de 2 familiers sønners deltagelse i luftkrigen fra England. -- Så kom valget i februar 1948, og det kommunistiske kup. Wynne igen: "Vi var lige vågnet op en søndag morgen, hvor nattens søvn betød at vi stod op til en dag hvor alt var forandret. Udenfor sås folk med armbånd, folk med stave, et par med skydevåben. De begyndte at råbe uhøflige bemærkninger hele tiden - Hvorfor er du ikke på arbejde for staten, det er søndag, du skal arbejde for staten! Josef sagde, at han ikke ønskede at arbejde for staten, han havde to børn at passe". - Senere på arbejdet, blev det tydeligt, at Josef ikke havde nogen fremtid i det tjekkoslovakiske luftvåben. - Wynne: "De kom ind i hans kontor og gav ham ti minutter til at rydde sit skrivebord. Han var gift med en engelsk kvinde, så han var fyret". Josef måtte ikke forlade landet, men blev tilbageholdt, men Wynne lykkedes det at forlade Tjekkoslovakiet med børnene med fly, den 6. april 1948. I sin dagbog den dag, skrev Josef om sine følelser. "I dag var det Wynne's 24. fødselsdag. Jeg kunne ikke engang lykønske hende og hendes fødselsdagsgave fra mig - et guld armbånd - blev taget fra hende i lufthavnen. Jeg indså, hvor forfærdeligt det ville være, hvis jeg ikke kunne se dem igen, hvor værdiløs mit liv ville være, og min beslutning om at flygte og krydse grænsen før mandag, var stærkere end nogensinde". -- Det lykkedes Josef at smugle sig ind i Østrig, og med hjælp fra organisationen "Lidice Skal Leve", lykkedes det ham at vende tilbage England, i eksil for anden gang i sit liv. Han var i stand til at få arbejde i Royal Air Force igen, dog med en lavere rang end han havde opnået i Tjekkoslovakiet. -- Lige før jul i 1948 flyttede Josef, Wynne og børnene, ind i en ny lejlighed. Men nu ramte skæbnen den lille familie igen. Kun tre uger efter indflytningen i lejligheden slog tragedien til igen. -- Wynnes fortæller: "Han styrtede med sit fly i dårligt vejr og ramte nogle træer. En landmand på stedet for styrtet, forsøgte naturligvisa t gøre sit bedste, han placerede Josef på en dør og bar ham ind, men det udløste en blødning hos Josef og dræbte ham". - Josef Horak døde langt fra sit fædreland. Hans eneste slægtning i Tjekkoslovakiet, søsteren Anna Horakova, fik ikke lov af kommunisterne i Tjekkoslovakiet, til at komme til begravelsen i England. Hun forsøgte i det mindste at sende en krans og en lille kasse med jord fra Josef's fødeby Lidice, men det måtte hun heller ikke og disse ting blev leveret tilbage til hende i Prags lufthavn, hvor vagterne fortalte hende, at hendes bror var blevet en forræder og en desertør. Wynne opdrog de 2 sønner, Vaclav og Josef jr. i Swindon. De to drenge glemte hurtigt deres tjekkiske sprog og baggrund, og det var kun med kommunismens fald i 1989, at de to sider af familien var i stand til at mødes igen. Vaclav døde for nogle år siden, men Wynne og Josef junior besøger ofte Lidice, og de er i dag også en del af Anna Horakova og hendes familie. I 1991 blev en gade i det nye Lidice omdøbt efter Josef Horak.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...