TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

En af de sidste, som tyskerne henrettede var Lidice´s præst, Josef Štemberka, som stammede fra byen Pecka nær Nova Paka og var en del af en kendt famile i Tjekkoslovakiet, da han var bror til en parlamentspolitiker i landet. Stemberka havde været præst siden 1909. En af hans store lidenskaber, var at holde bier og slynge honning. Han havde masser af bier i mange bihuse rundt om i og uden for byen. ---- Han havde gennem sit 33 årige lange virke i Lidice, levet puritansk og havde bl.a. derved oparbejdet en betydelig formue, som tyskerne stjal, i lighed med alle de andre midler, som de stjal fra byens indbyggere, efter at have henrettet alle mænd i byen og sendt kvinder og børn til udryddelse hvert sit sted. ---- Præsten søgte under de mange, mange timer der gik, medens myrderierne og skydningen foregik - at forberede mændene og de store drenge på deres henrettelse, han bad for dem, trøstede dem så godt han kunne, medens de opholdt sig inde i ladens mørke og i gårdens kælder, hvor de kunne høre tyskernes råben og skrigen og den uhyggelige stilhed, når soldaternes ordrer blev kommanderet og skuddene knaldede i et frygteligt chokerende splitsekund derefter. Mændene - 5 og 10 ad gangen, blev hentet eller trukket ud, stillet op ad lademuren foran deres egne opstablede senge-madrasser, så disse fungerede som kuglefang, når kuglerne havde passeret ofrenes kroppe efter skuddet. Laden og haven ved Horak´s gård var forvandlet til et galehus - en scene og et optrin, som man ikke kan forestille sig! Mændenes ubegribelige rædsel og afmagt, både over for sig selv, men også hvad der ville ske deres børn og koner, søstre og brødre! Præsten bad med dem, gav dem hver især en velsignelse og tilbød dem den sidste olie. Præsten var sammen med borgmesteren, blandt de sidste, som blev henrettet - han var da 73 år gammel. Denne hvidhårede "hyrde", blev hos sin menighed og stod som en af de sidste i dette ragnarok, rolig og modig. Selv om Gestapo havde tilbudt ham benådning og tilladelse til at forlade byen og slippe for at blive skudt, ville præsten ikke dette. Han havde boet 33 år i Lidice og fulgt og tjent sin menighed, han ville følge dem også den dag, på deres fælles sidste dag i live. Den 28. oktober 1992 blev Joseph Štemberk posthumt tildelt en af de højeste udmærkelser i landet: Medaljen Tomas Masaryk, første klasse.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...