TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Josef Dolezal og Josef Nerad var to drenge, som nogle få dage før tyskernes massakre i Lidice, var fyldt 15 år og gik i skole i Kladno og ikke i Lidice. Det fandt tyskerne ud af, efter massakren af alle mænd og drenge, som var over 15 år i Lidice. I stedet for at blive sendt afsted til ghettoen Lodz og senere dødslejren Chelmno, med de andre børn, tog tyskerne disse 2 drenge med til Kobylisy henrettelsespladsen i Prag og skød dem den 16. juni 1942, tillige med 27 andre indbyggere fra Lidice, primært de 15 medlemmer af familierne Horak og Stribrny (se foregående fotos), men også 7 metalarbejdere, som på massakredagen, var væk fra Lidice, da de var på natholdet på fabrikken i Kladno. De 7 Lidice arbejdere var: Frantisek Cerny, Karel Hronik Josef Kacl, Vaclav Kadlec, Vaclav Kopacek, Jaroslav Müller og Josef Petrak. De havde alle mistet deres ægtefæller, familemedlemmer og børn, allerede den 10. juni under massakren i Lidice. Yderligere 2 Lidice-borgere blev også henrettet. Den ene, Frantisek Pitin, havde på massakredagen undsluppet tyskerne, men blev angivet til Gestapo, af en skovarbejder, Josef Cerný (Cerny blev efter krigen, i 1947 i Prag, idømt livsvarigt fængsel for dette forræderi). Den anden, Bohumil Pospisil fra Lidice, blev taget ud af hospitalet i Kladno, hvor han var indlagt. Han blev med en bandage på sit ben, slæbt til henrettelsespladsen og skudt der også. Endelig fandt tyskerne også frem til et ægtepar, som stammede fra Lidice, Vaclav Michalský og hans kone Jarmila (født Straková). Jarmila´s navn var blevet nævnt i Anna Maruscakova´s forhørsrapport (se og læs om historien ovenfor ved fotoet af Anna M.). Ifølge dette, var det Jarmila, som var den, der skulle give familien Horak besked om, at sønnen Josef Horak havde det godt i England, hvor han var pilot i R.A.F. På det grundlag anholdt Gestapo ægteparret og de blev også uden reel dom, henrettet på Kobylisy henrettelsespladsen i Prag.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...