TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Den 20. marts 1942, mødtes modstandslederen i Prag, Kaptajn Václav Morávek for sidste gang med Sekundløjtnant Alfréd Bartos fra faldskærmsgruppen "Silver A", for at give ham flere beskeder (bl.a. fra Agent A-54) til afsendelse via "Libuse" radiosenderen, som Potucek sendte fra i Hluboká stenbrudet nær landsbyen Lezaky. Bartos fik også fotografier og nye falske dokumenter til de øvrige faldskærmsagenter i gruppen "Silver A". Den følgende dag, var Václav Morávek nødt til at begå selvmord, nær Prašný Broen i Prag. Han gik i en fælde (et fiktivt møde mellem Moravec og Thümmel), oprettet af Gestapo med grundlag i agenten Thümmel, A-54´s fremtvungne oplysninger. Moravec, som konstant var jaget af Gestapo, fordi de kendte til hans identitet og øvrige fakta, f.eks. Miloš Votava, som var Morávek's falske navn. En af de mest modige medlemmer af den tjekkoslovakiske modstandsbevægelse, var død. ---- Hans tyske kontakt Abwehr-lederen Agent A-54, Paul Thümmel var allerede på det tidspunkt, under konstant overvågning af Gestapo og den 20. marts 1942 blev han arresteret og fængslet i den lille fæstning Theresienstadt i Prag, hvor Gestapo havde hovedkvarter på det tidspunkt af krigen (KZ-gennemgangslejr senere). Han blev dog løsladt pga. manglende beviser. Da Gestapo senere havde beviser nok, arresterede man ham igen og under tvang indrømmede han sit dobbeltspil, men bedyrede over for Gestapo, at det var for at lægge en fælde, så han og tyskerne kunne fange alle modstandsbevægelsens ledere i ét snuptag. Hvis han på eget initiativ, hvilket han stadig var i stand til på det tidspunkt, havde advaret Morávek i tide, ville det helt sikkert have betydet hans dødsdom fra Gestapo´s side. Han måtte ballancere på denne ”skarpe knivsæg” med at oplyse om løgn og fakta, først for den ene part, så den anden. Den tjekkoslovakiske modstandsbevægelse fik megen gavn af ham. Men skuespillet over for begge parter sluttede i 1944, da han endegyldigt blev arresteret af Gestapo og henrettet ved skydning den 20. marts 1945 i Theresienstadt, som da for længst var omdannet til en KZ-lejr. ---- Paul Thümmel var født 15.1.1902 i Neuhausen, uddannet som konditor i 1927 og meldte sig ind i det lokale NSDAP parti (National Socialistiche Deutche Arbeiter Partei ”Nazistpartiet”). På det tidspunkt, var han overbevist nazist. Siden 1933 var han medlem af Abwehr (kontraspionagen) i Dresden. Det er stadig ikke klart, hvor meget og hvornår Paul Thümmel, startede sin dobbeltrolle og rapportering, men meget tyder på, at han allerede begyndte at informere den Tjekkoslovakiske efterretningstjenste i 1936, inden 2. Verdenskrig startede. Men nogle forfattere hævder, at kun en del af det opfundne og anbragte informationsmateriale, som han fik kendskab til, var blevet udarbejdet af Abwehr. Resten af de oplysninger som modstandsbevægelsen fik, var noget han selv fandt ud af og rapporterede. Virkeligheden var dog, at det ofte blev en vellykket aktion mod tyskerne og Abwehr/Gestapo. Operation "Anthropoid" og likvideringen af Heydrich var han også omfattet af. Det tyske Gestapo og Abwehr skulle kæmpe sammen, men ofte var der en skjult modvilje og modarbejdning mellem dem – Abwehr-organisationen blev senere lagt ind under Gestapo og derfor kunne Gestapo arrestere ham i 1944 og henrette ham i 1945 – Man havde ikke mere brug for ham i 1944. ---- Læs om Kaptajn Vaclav Moravec længere fremme i fotoserien...

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...