TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Lidt information om de fly og flybesætninger, som foretog de farefulde flyvninger til Tjekkoslovakiet, med deres last af kampklare faldskærmsagentgrupper. -- Fotoet viser en Handley Page Halifax Mk.II - ZA-X (maskinens kode-bogstaver), på sin flyvning mod Protektoratet. Den normale maskingeværbevæbning i flyets "næsetårn" og "rygtårn" var fjernet og fronten af flyet var forarbejdet på en måde, så luftmodstanden var meget lille. Flyets vægt var ligeledes reduceret så meget som muligt. De 4 motores indsugningsporte og udstødningsrør var ændret, så de ikke gav stor luftmodstand og sådan at flammerne fra udstødningsrørerne ikke kunne ses så tydeligt, som på de normale Halifax bombefly. Flyet kunne derved samlet set, flyve længere, med større last og hurtigere end de normale Halifax bombefly. Også dette fly hørte til special-enheden, Eskadrille Nr. 138. På flyvningerne den 27/28. og 29/30. april 1942, som havde tjekkolovakisk mandskab, førtes flyet, som så ofte før, af Pilot Officer Leo Anderle. Om bord var den syv mand store besætning og de 3 agentmissioners medlemmer fra agentgrupperne: "Bioscop", "Bivouac" og "Steel". Tidligere havde agentgrupperne "Out Distance" og "Zink" landet i Protektoratet, den 28/29. marts 1942. -- Flyet fløj over Den Engelske Kanal og kom som ofte, ind i luftområdet Le Crotoy over Frankrig, inden Halifax-flyet satte kursen mod den tyske by Darmstadt´s luftrum, hvor de vanen tro, blev jaget af tyske natjagerfly. Piloten Leo Anderle, var takket være sin dygtighed i stand til at undslippe og kunne lægge kursen mod protektoratet. Nattens gode vejr betød, at det lykkedes navigatøren på flyet, at finde den planlagte nedkastningszone, som ligeledes skulle udføres under dække af et afledningsangreb fra 6 andre britiske bombefly, som skulle bombe den nærliggende by Krivoklátu. Omkring to-tiden om morgenen blev faldskærmsagenterne sendt ud i den kolde mørke nat i deres faldskærme.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...