TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Den 9. maj hen på eftermiddagen 1945, ankom hovedparten af de russiske styrker til Prag, men til en befriet by, som tjekkerne selv havde klaret, sammen med ROA-hæren (Vlasov´s Hær). Russerne blev dog fejret som "befriere", da deres offensiv siden januar 1943, jo var årsag til at de nu stod i Prag. --- I slutningen af oprøret og på det afgørende tidspunkt, den 8. maj, deltog soldater fra en division af den anti-kommunistiske "Russiske Befrielseshær ROA", også kendt som "Vlasov´s Hær", under kommando af General Sergei Bunyachenko, på de tjekkiske oprøreres side, i kampen mod de tyske Waffen-SS enheder. Denne hær var gennem krigen uddannet og bevæbnet af Waffen-SS, men ikke brugt operationelt, undtagen i februar 1945 ved Oderfloden i det østlige Tyskland. ---- I starten af oprøret var ROA først loyale over for de tyske Waffe-SS styrker, men af flere årsager (angst for repressalier, stå sig godt med tjekkerne, når krigen sluttede, ingen anden udvej end at kæmpe og kæmpe, en sikker død ville komme til dem, hvis russerne indtog Prag, med hjælp til tjekkerne, håbede de måske at de kunne undslippe til de amerikanske linier, mange af styrkens soldater var indædte anti-kommunister osv.), vendte de våbnene mod deres egne allierede, de tyske Waffen-SS styrker. I modsætning til de tjekkiske oprørsstyrker, var "Vlasov´s Hær" relativt godt udrustet med pansrede køretøjer og artilleri og bestod på det tidspunkt bl.a. af erfarne russiske anti-kommunistsike veteraner fra Østfronten. Men "Vlasov´s Hær" fik ikke den fulde støtte fra de tjekkiske oprørsledere, og da Vlasov og hans ledere var bange for, at oprørerne ville forråde ham og hans soldater i den forestående invasion af de sovjetiske soldater, stoppede de deres støtte og hjælp til oprørerne, i oprørets sidste timer. Herefter drog ROA-hæren ud af Prag, for at forsøge at nå de amerikanske linjer, som de nåede den 10 maj, hvor de overgav sig. De blev dog, under pres fra sovjetisk side, 2 dage senere overleveret til Den Røde Hær af amerikanerne og deres skæbne var dømt til langsom undergang. Lederne af "Vlasov´s Hær", herunder Vlasov selv, blev henrettet i Moskva og alle øvrige soldater, deporteret til sibiriens arbejdslejre "Gulags". ---- Tyskernes kommandant i Prag, General Rudolf Toussaint, fremsatte den 8. maj, et ultimatum til oprørslederne, som gik på, at oprørerne skulle kapitulere omgående og lade de tyske styrker og andre tyske civile, få frit lejde ud af Prag. På denne måde ville tyskerne skåne byen for flere ødelæggelser. Tyskerne var godt klar over, at hvis de kunne overgive sig til amerikanerne, ville de slippe billigere. Hvis de måtte overgive sig til russerne, ville der ikke blive vist nogen nåde. Selv om dette "kompromis", syntes at give tyskerne den største fordel, var den tjekkiske oprørsledelse overbevist om, at tyskerne ikke ville få tid nok, til at komme ud af Prag, endsige nå de amerikanske linier. Det kom til at holde stik, allerede om aftenen den 8. maj tromlede de første russiske kampvogne ind i forstæderne til Prag og den 9. maj om eftermiddagen 1945, ankom hovedstyrken fra den sovjetiske Røde Hær til Prag. Den amerikanske hær var allerede den 5. maj tættere på Prag end russerne. Deres rekognoscerings-enheder var allerede til stede i Prags forstæder da opstanden begyndte den 5. maj. Imidlertid måtte amerikanerne ikke hjælpe de tjekkiske oprørere. I stedet for måtte de bare se til fra "sidelinien" og lade opstanden udvikle sig til et ukontrolleret blodbad, som på bare 4 dage kostede tusindvis af soldater og civile livet. Under opstanden i Prag blev 1.694 tjekker dræbt og ca. 1.600 såret. Næsten 1.000 tyske soldater blev dræbt. Antallet af civile tab er ukendt. "Vlasov´s anti-kommunistiske hær mistede 300 mand. Den 9. maj, udgjorde Den Røde Hær´s tab ca. 500 dræbte. Men mange andre ofre blev aldrig identificeret. Det er uklart, hvem der præcist dræbte de tjekker, der omkom i Prag, fra den 5. maj til den 9. maj. Det var ikke kun tyskere, som var de ansvarlige, da tjekkerne også kæmpede indbyrdes i et opgør mellem loyalister, patrioter, modstandsbevægelsen, kommunister og anti-kommunister og alle de forskellige grader af tyskvenlige samarbejdspartnere, i administrationen, forrædere, stikkere, sudetertyskere, som var en stor del af befolkningen i byen, især i begyndelsen af besættelsen og langt hen i forløbet af krigen, indtil 1943/1944. Den Røde Hær mistede i felttoget mod Prag, anført af Marskal Konjev fra nord og general Malinovskij fra syd, bestående af enheder fra den 1. - 2. - 4. Ukrainske Front, 49.348 dræbte soldater, inden de kunne lade sig fejre som sejrherrer i Prag den 9. maj om eftermiddagen 1945. Inden da havde Marskal Konjev givet de tyske styrker et ultimatum om overgivelse i både Prag og hele det vestlige Tjekkoslovakiet - han krævede svar inden for 3 timer. Tyskerne kapitulerede, men nogle russiske styrker måtte dog kæmpe med nogle fanatiske SS-soldater i skoven syd for Prag, indtil den 11. maj.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...