TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

I Prag´s radio, den 30. april/1. maj 1945, meddelte SS Obergruppenführer Karl Hermann Frank (Lidice-bødlen), at han ville drukne ethvert oprør i et "hav af blod". Da rygterne om en forestående allieret ankomst til Prag, strømmede folk i Prag ud på gaderne, for at glæde sig over sejrherrernes ankomst. Karl Hermann Frank beordrede staks totalt udgangsforbud og at den tyske hær og politistyrkerne i Prag, skulle skyde på enhver, der ikke lystrede dette. Den 4. maj begyndte byens borgere og modstandsfolk, at bygge barrikader. -- Den 5. maj om formiddagen blev budskabet om opstanden yderligere udbredt, da den tjekkiske radio udsendte en appel til befolkningen, på en blanding af tjekkisk og tysk, om at gøre oprør. En gruppe af tjekkiske politifolk forsøgte at indtage og beslaglægge radiostationen, som lå på Vinohradská gaden. En afdeling af SS-soldater var på vagt omkring radiostationsbygningen. Det kom til en bitter kamp om herredømmet over radiostationen. Med lyden af kamp i baggrunden, fortsatte radiostationen med at sende, hvor budskabet igen og igen blev råbt, om at borgerne skulle gøre oprør. Omkring kl. 13:00 lykkedes det bevæbnede tjekkiske modstandsfolk, at overløbe de Waffen-SS soldater, som forsvarede radiobygningerne. Radiospeakeren blev ved med at opfordre den tjekkiske nation om at gøre oprør og bad dem bygge barrikader i byen. Tjekkiske modstandsfolk besatte Gestapo´s og Sipo´s hovedkvarterer. Om eftermiddagen den 5. maj, skiftede den siddende borgmester i Prag officielt side og trådte ud af Det Nationale Råd på rådhuset. Mange tjekker angreb de tyskere, som de fik øje på og beslaglagde deres våben. Tyskerne ville dog ikke overgive sig og gjorde svær modstand alle steder i byen. Om aftenen erfarer modstandsbevægelsen og de oprørske borgere, at nazisterne har til hensigt at slå opstanden ned ved hjælp af et meget stærkt angreb ude fra byens udkanter, hvor tyskerne var kaserneret. Sammen med de lokale nazistiske styrker inde i byen, ville man knække modstandskræfterne i byen. Rygtet gik, at tyske kampvogne, pansrede motoriserede enheder og fly ville angribe hovedstaden i løbet af aftenen og natten. Men oprøret var nu så omfattende i aftentimerne af den 5. maj, at magtbalancen mellem oprørerne og den nazistiske magt var begyndt at ændre sig. Efter en fase af oprøret, hvor nazisterne havde dominans, begyndte der nu en fase med stabilisering af magtforholdet. Om formiddagen den 6. maj, var det opført over tusind barrikader. Den tjekkiske modstandsbevægelse og byens borgere og politi, som havde skiftet side, havde formået at overtage kontrollen med halvdelen af byen, før tyskerne fik reageret med den fornødne kraft. De tyske garnisoner i hele Prag blev omringet af oprørerne, som mange steder tvang de belejrede tyskerne, til at overgive sig, ved at afskære deres elektricitet, vandforsyning og telefon. Prag oplevede ligeledes en udbredt hævn mod tyskerne og deres medløbere, men også nogle tyskere, især SS, tog hævn over den tjekkiske befolkning i byen. De tyske Wehrmachtstyrker udenfor Prag, begyndte at bevæge sig mod centrum for at befri deres belejrede eller fangne landsmænd. Et andet formål med de tyske styrkers angreb, var erobringen af jernbanen og hovedvejene i byen, som var vitale forbindelser. Tyskerne frygtede de russiske styrker, som var på vej mod byen og besiddelsen af disse vitale transportmuligheder, ville sikre fri passage vestpå til de amerikanske linjer for de tyske hærenheder. I løbet af 6. maj forsøgte tyskerne at generobre radiostationsbygningen. Men den tyske fremrykning løb ind i stor modstand, både i selve bygningen, og på barrikaderne i de nærliggende gader. Tyskerne besluttede nu, at bruge bombefly i stedet for. Luftangrebet var en succes, men den tjekkiske modstand fortsatte og radiomeldingerne blev bare sendt fra en anden placering. Med nyheden om, at amerikanerne allerede var i byen Plsen, håbede man at de amerikanske panserstyrker snart nåede til Prag. Men oprørerne var ikke klar over den aftale, som der var mellem amerikanerne og de sovjetiske ledere, nemlig at amerikanerne skulle stoppe fremrykningen ca. 70 km. vest for Prag. Den tjekkiske radio´s sendinger til den amerikanske hær og General Patton, forblev ubesvaret. Oprørere var heller ikke klar over, hvor Den Røde Hær var nået til på det tidspunkt, og det tyske militære pres var stigende. Den 7. maj angreb SS- og Waffen-SShærenheder med pansrede køretøjer og med artilleribeskydning fra deres stationering uden for Prag. Tyskerne var frustrerede over manglen på afgørende militære fremskridt, og de lancerede en række rasende kampvognsangreb på byens forsvarere. Situationen var alvorlig. Waffen-SS begyndte at bruge deres tunge militærudstyr og Luftwaffe fortsatte med deres luftangreb på Prag. Mange historiske bygninger blev bombet. I de næste timer, hen over den 7. maj, lykkedes det gradvist den tyske besættelsesmagt at få overtaget over for den tjekkiske modstandskamp. Modstandsfolkene havde kun et par anti-tank kanoner, at imødegå tyske kampvogne med. Hertil kom, at oprørerne var ved at løbe tør for ammunition. Men så trådte Vlasov´s hær ind "på scenen".....

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...