TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Generalløjtnant Andrej Vlasov. Her stående foran sine anti-kommunistiske soldater i sin hær Den Russiske Befrielseshær (ROA), men ofte benævnt som "Vlasov´s Hær". Den var dog mere eller mindre underlagt Waffen-SS og trænet og udstyret med tyske våben og beklædning og til dels organiseret som i Waffen-SS. I slutningen af 1944 kom styrken op på ca. 50.000 mand. Da tyskerne ikke stolede på Vlasov og hans hær, hvis de blev indsat på Østfronten, fik hans hær ikke operationel status og deltog ikke nogen krigshandlinger før i februar 1945 ved Oderfloden øst for Berlin, mod de russiske arméer, og som her beskrevet i Prag´s opstand fra den 5. maj 1945. Vlasovhæren anvendte ikke de tyske militærbetegnelser (SS eller Waffen-SS), men havde det blå Sct. Andreaskors som våbenskjold. ---- Vlasov blev født i Lomakina, Nizjnij Novgorod uder det Russiske Kejserrige. Vlasov var oprindeligt studerende på Det Russisk-ortodokse Seminarie. Han afslutter dog studierne her, kort efter den Russiske Revolution og begyndte at studere jordbrugsvidenskab i stedet. I 1919 gik han ind i Den Røde Hær og kæmpede i borgerkrigen i den sydlige del af Rusland, Ukraine, Kaukasus og på Krim. Han udmærkede sig som officer og steg gradvist i graderne i Den Røde Hær. Vlasov indmeldte sig i Det Kommunistiske Parti i 1930. Han blev derefter sendt til Kina, hvor han senere fungerede som militær rådgiver for Chiang Kai-shek, fra 1938 til november 1939. Ved sin tilbagekomst, tjente Vlasov i flere enheder, før han fik kommandoen over 99. Riffel Division. Efter kun ni måneder, under Vlasov's ledelse, blev divisionen, efter en inspektion af Marskal Semyon Timoshenko, anerkendt som en af de bedste divisioner i hæren i 1940 (utroligt på baggrund af Stalin´s udryddelse af 10´tusinder af sovjettiske officerer i 1937/38). Vlasov fik i den anledning af Timosjenko, et signeret guldur, som var påført en tekst, som roste ham for at have den bedste division af alle i 1940, Den 99. Riffeldivision. Historikeren John Erickson siger om Vlasov, at han på det tidspunkt, var en "upcomming" mand. I 1940 blev Vlasov forfremmet til generalmajor, og den 22. juni 1941, da tyskerne og deres allierede invaderede Sovjetunionen, blev Vlasov Kommandant af Det 4. Mekaniserede Korps. Kort efter invasionen var begyndt og russerne blev rendt over ende af tyskerne, lykkedes det Vlasov´s korps, at generobre Przemysl og holde byen i seks dage, hvor de fleste andre enheder i Den Røde Hær blev udslettet en efter en. Senere, nu som Generalløjtnant, kommanderede han Den 37. Hær nær Kiev og undslap den tyske omringning af storbyen. Vlasov spillede en vigtig rolle i forsvaret af Moskva, hvorunder hans 20. Hær i et modangreb generobrede Solnechnogorsk. Vlasov's billede blev trykt (sammen med de andre sovjetiske generaler) i avisen "Sandheden" som en af "Forsvarerne af Moskva". Vlasov er blevet beskrevet af nogle historikere, som "karismatisk". Vlasov blev dekoreret den 24. januar 1942, med medaljen af "Det Røde Banner", for hans indsats i forsvaret af Moskva. Efter denne succes, fik Vlasov kommandoen over 2. Shock Armé i Volkhov Frontarméen og beordret til at udføre forsøget med at bryde belejringen af Leningrad - Det førte til armeens succesrige Lyuban-Chudovo offensiv i januar-april 1942. Men andre miltærenheder i Volkhov Frontarméen, Den 4., Den 52., Den 59. Hær, Det 13. Kavalerikorps og Det 4. og 6. Vagt-Riffelkorps, såvel som Den 54. Armé af Leningrad Fronten, undlod at udnytte Vlasov's fremskridt og hans 2. Shock Armé blev stoppet af tyskerne og omringet og stort set udryddet i juni 1942. Efter Vlasov's hær var omringet og resterne af enheden overgav sig, blev han selv tilbudt flugt derfra med et russisk fly. Det nægtede Vlasov og gemte sig i det tysk-besatte område, hvor han nogle dage senere, den 12. juli 1942, blev forrådt af en lokal bonde til tyskerne. Vlasov's modstander og tilfangetager, den tyske general Georg Lindemann, afhørte ham om Vlasov´s rester af sin hær og om de oplysninger han kunne give om kampene, hvorefter Vlasov blev fængslet i det besatte Vinnytsia. Vlasov hævdede senere, at i løbet af sine dage i skjul, blev han bekræftet i sin anti-bolsjevismen, og sin mening om, at Stalin var den største fjende af det russiske folk. Hans militære kritikere, herunder Marshall Kirill Meretskov (som havde godkendt, at Vlasov blev forfremmet til leder af Volkhov fronten) og de fleste Sovjetiske historikere, hævdede, at Vlasov anlagde en pro-nazistisk tysk holdning i fængslet, ud fra sin opportunisme, karrieremæssige fremtid, sin overlevelse og frygt for stalinistiske repressalier, som straf for at han tabte sin sidste kamp og hele sin hær. Mens han sad i fængslet, mødte Vlasov Kaptajn Wilfried Strik-Strikfeldt (det hed han altså!), en tyskbalter, der forsøgte at skabe en russisk befrielses bevægelse. Strik-Strikfeldt havde udsendt meddelelser om dette emne, rundt i den tyske Wehrmacht. Strik-Strikfeldt, havde været deltager i den russiske borgerkrig i 1919/1920 på "den hvide side" - den anti-kommunistiske side. Han medvirkede til, at Vlasov besluttede sig til at bekæmpe Stalin og kommunismen og støtte tyskerne hermed. Sammen med Oberstløjtnant Vladimir Boyarsku (se monumentet sidst i denne serie fotos fra oprøret i Prag, hvor han er begravet), skrev Vlasov et memorandum, kort efter hans tilfangetagelse, til den tyske militære ledelse. Her antyder han, at han ønsker et samarbejde mellem de anti-stalinistiske russere og den tyske hær. Vlasov blev derefter fløjet til Berlin under beskyttelse af Wehrmacht's propaganda-afdeling. Der begyndte han, sammen med andre sovjetiske officerer, at udarbejde planer for oprettelsen af en midlertidig russiske regering og opstilling af en russisk befrielseshær under russisk kommando. Vlasov grundlagde dermed Den Russiske Befrielseshær (ROA=Russkaya Osvoboditel'naya Armiya). Sammen med nogle andre tyskfangne sovjetiske generaler, officerer og soldater, var det hærens mål at vælte stalinismen og oprette en uafhængig russiske stat. Vlasov fastslog, at landet skulle have en demokratisk styreform. Mange russiske krigsfanger såvel som soldater i Den Røde Hær, der fik Vlasov propagandafoldere eller fik kendskab hertil, var interesseret i at blive en del af denne hær. I foråret 1943, skrev Vlasov et anti-bolsjevikiske flyveblad, kendt som "Smolensk Proklamationen", som i milionvis, blev udkastet af hans hærs flyvekorps over de sovjetiske styrker og over sovjet-kontrollerede områder. Selv om ingen russisk befrielseshær endnu eksisterede i 1943, udsendte også den nazistiske propagandaafdeling pamfletter om den russiske befrielseshær til russiske frivillige og forsøgte at bruge Vlasov´s navn for at tilskynde dem til at skifte side. Flere hundrede tusinde tidligere sovjetiske borgere gjorde tjeneste i den tyske hær under 2. Verdenskrig under"dække" af Vlasov´s inflydelse, men aldrig under Vlasov´s egen kommando. Vlasov´s Hær´s eneste kamp mod Den Røde Hær fandt sted den 11. februar 1945, ved floden Oder. Efter tre dages kamp mod de overvældende sovjettiske styrker, var Den 1. Division af ROA, tvunget til at trække sig tilbage og marcherede sydover til Prag, i det tysk-kontrollerede Böhmen. -- Adolf Hitler og Heinrich Himmler var meget forsigtige i omgangen med Vlasov og hans hensigter. Den 3. april 1943, gjorde Hitler det klart, i en tale til hans overkommando, at en sådan hær, som Vlasov ønskede sig, aldrig ville blive skabt. Der blev udstedt direktiver til fjernelse af en sådan indsats og til at lægge beslag på alle Vlasov tilhængere i den tyske hær. Hitler var bekymret for, at hvis det kunne lykkes Vlasov, at vælte Stalin, ville det kunne standse Hitlers drømme om at udvide Stortyskland til Ural. Hitler begyndte at tage forholdsregler mod hvervningen til de Østfrivillige enheder, især de russiske frivillige, som i stedet blev overført til vestfronten (bl.a. vagttjeneste ved kystforsvaret i Nordfrankrig og da De Allierede invaderede i det område på D-Dag, var det ofte disse slet motiverede russiske frivillige, som skulle være med til, at forhindre invasionens succes - men de overgav sig ofte i stedet - Igen en taktisk dumhed af Hitler og den tyske militære ledelse, men godt for verden). Vlasov fik tilladelse til at foretage flere ture til det nazi-besatte Rusland, især Pskov, hvor de russisk-tyske frivillige holdt til. Vlasov's modtagelse i den russiske befolkning var blandet. I en tale, som Vlasov holdt i Pskov, tildelte han sig selv et næsten fatalt politiske slag, ved at henvise til, at tyskerne blot var "gæster" i landet - en tale, som Hitler fandt nedgørende. Vlasov blev sat i husarrest, og truet med at blive overgivet til Gestapo. Vlasov blev da modløs mht. sin mission og truede med at træde tilbage og vende tilbage til krigsfangelejren, men blev talt fra det i sidste øjeblik, af hans fortrolige officerskammerater. Men så i september 1944, da Tyskland var ved at tabe krigen og manglede soldater, fik Vlasov´s Hær tilladelse af Heinrich Himmler, som ellers var modstander af Vlasov´s drømme om en russisk befrielseshær, som aktivt kunne bekæmpe Stalin og kommunismen, til at blive operationelt klar til kamp. I den forbindelse dannede Vlasov og ledede Udvalget for Befrielsen af Befolkningerne i Rusland, som han proklamerede i "Prag Manifestet" den 14. november 1944. Vlasov håbede også at skabe en Panslavisk Befrielses Kongres, men de nazistiske politiske embedsmænd, var generelt forudindtaget over for slaverne og ville ikke tillade denne politiske del af Vlasov´s mange drømme. Vlasov´s Hær kom dog ikke i aktion i 1944, selv om tyskerne skrabede resterne af deres bedste soldater sammen og foretog den storstilede modinvasion gennem Ardennerne i Belgien i december/januar 1944 - en invasion, som næsten lykkedes, men som dog blev slået tilbage i nogle frygtelige slag, hvor resterne af Hitler´s bedste soldater forblødte og stort set blev udryddet. ---- Vlasovs Hær havde hen over vinteren opholdt sig i området omkring Prag i Protektoratet, hvor andre Waffen-SS enheder også havde deres kaserner. Den 6. maj 1945, modtog Vlasov en anmodning fra den øverstbefalende for den 1. Division ROA, General Sergei Bunyachenko, om tilladelse til at vende sine våben mod de nazistiske Waffen-SS og støtte de tjekkiske modstandsfolk og oprørere i Prag, som var i fuld gang med at søge sin egen frihed for den tyske besættelsesmagt. Vlasov afviste i første omgang, men modstræbende gav han Bunyachenko lov til at forråde tyskerne og kæmpe mod dem. Nogle historikere mener, at det var ROA´s bitterhed mod tyskerne, der fik dem til at skifte side, mens andre historikere mener, at det eneste formål med denne aktion var at vinde gunst, fra de vestlige allierede og måske endda fra den sovjetiske side, i lyset af, at på det tidspunkt i maj, var det tyske militær næsten udslettet i hele det "Tyske 3. Rige". To dage senere, den 8. maj 1945, var den 1. Division af ROA tvunget til at forlade Prag, hvis de skulle undgå tilfangetagelse af de russiske styrker. Men kommunistiske tjekkiske partisaner begyndte at standse ROA´s soldater, for senere at overgive dem til Den Røde Hær. På det tidspunkt blev Vlasov selv tilbudt flugt, hvor han i civilt tøj kunne blive fløjet til det neutrale Spanien, men han nægtede at forlade sine mænd. Vlasov og resten af hans hær, fortsatte mod sydvest i Protektoratet, for at unddrage sig tilfangetagelse af Den Røde Hær. Vlasov håbede derved, at kunne bevare sin hær til en fremtidig befrielseskrig mod Stalin. Den 10. maj 1945, nåede Vlasov og hans mænd de amerikanske styrker og overgav sig til dem. Ved dagens slutning, blev Vlasov i amerikansk fangenskab, fløjet til en by i Tyrol. Her fortsatte han og hans andre militære ledere, forhandlingerne med briterne og amerikanerne, hvor de søgte at forklarer principperne for deres russiske befrielsesbevægelse. De forsøgte at overtale de vestlige allierede til at give Vlasov´s Hær asyl. De allieredes øverstbefalende var delte i spørgsmålet, nogle var sympatisk indstillet, men bange for at det ville ophidse Stalin og Sovjetunionen og på den måde svigte alliancen med Stalin, som stadig var gældende på det tidspunkt. Selv om tusindvis af russere, der havde kæmpet på tysk side, blev henrettet under og efter verdenskrigen af Sovjetunionen, synes det som om, at Vlasov var den eneste, der havde vagt Stalins personlige interesse. Den 12. maj 1945, vendte Vlasov tilbage fra samtaler med en amerikansk Kaptajn Donahue, da han i sin bil blev omringet af sovjetiske soldater. Vlasov's amerikanske eskorte nægtede at beskytte ham og Vlasov blev arresteret af russerne.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...