TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Kort introduktion til landet Tjekkoslovakiets oprindelse, dannelse og første 2 årtier i det 20. århundrede. ---- Fotoet viser: Præsident Tomáš Masaryk, Tjekkoslovakiets vigtigste grundlægger og "landsfader", blev valgt til landets første præsident ved 1920 valget, og blev genvalgt i 1925 og 1929. Han tjente som formand og præsident indtil den 14. december 1935, da han tog sin afsked på grund af dårligt helbred. Masaryk kom til at opleve en legendariske autoritet blandt det tjekkiske og slovakiske folk, og han benyttede denne myndighed til at skabe et omfattende uformelt politisk netværk, kaldet "Hrad". Det var hans myndighed og politiske virke, som bidrog til at holde sammen på landet og forhindrede et massivt udbrud af nationalisme i de etniske minoriteter, der boede inde i Tjekkoslovakiet. En koalition af fem tjekkoslovakiske partier, der blev kendt som "Petka" (de fem), udgjorde rygraden i den offentlige administration og som sikrede og vedligeholdt landets stabilitet. Premierminister Antonín Švehla ledede "Petka"* (*"Fem-mands Komiteen" var en uofficiel, semi-konstitutionel politisk institution, oprettet til at håndtere politiske vanskeligheder i republikken. Det blev grundlagt i september 1920 og bestod af et råd med lederne fra de 5 koalitionsparter, der rådgav den tjekkoslovakiske regering). Han klarede i det meste af 1920'erne, at få en sammenhængende koalitionspolitik til at fungere, og som overlevede indtil 30. september 1938. ---- Efter 1. Verdenskrig, brød Kejserriget Østrig-Ungarn sammen. Sent i oktober 1918, blev en uafhængig tjekkoslovakisk stat etableret, der bestod af landområderne i Böhmen og områder, der tilhørte Kongeriget Ungarn, som blev proklameret som stat den 28. oktober 1918. De tyske deputerede i Böhmen, Mähren og Schlesien i Imperial-Parlamentet (Reichsrat) henviste til "Fjorten Punkter" i den amerikanske præsident Woodrow Wilson´s plan for landene i området, hvor de (sudetertyskerne) mente, at de iht. dette, kunne få ret til selvbestemmelse, og forsøgte samtidigt at forhandle en forening af de tysksprogede områder med den nydannede Republik Tysk-Østrig, som selv tog sigte på, at tilslutte sig den oprettede stat Weimar Tyskland. Men Sudeterlandet blev indarbejdet i det nyoprettede Tjekkoslovakiet, som blev en multietnisk stat med flere nationaliteter: Tjekker, tyskere, slovakker, ungarere og andre. Den 20. september 1918, bad "regeringen" i Prag om USA's samtykke til annektering af Sudeterlandet. Præsident Woodrow Wilson sendte ambassadør Archibald Coolidge til den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet. Efter Coolidge blev vidne til tjekkiske politi´s brutalitet mod fredelige Sudetentyske demonstranter (54 dræbt, blandt dem kvinder og børn), foreslog Coolidge muligheden for at afgive visse tysksprogede dele af Böhmen til Tyskland og Østrig (det sydlige Mähren og det sydlige Böhmen). Coolidge insisterede også på, at de tyske beboede områder i Vest- og NordBöhmen lå inden for Tjekkoslovakiets nye grænser. Men den amerikanske delegation i Paris, anført af USA´s øverste diplomat Allen Dulles, understregede, at man ville bevare enheden i Den 1. Tjekkiske Republik, hvorfor man besluttede ikke at følge Coolidge's forslag. ---- Den amerikanske kommission i Paris-fredskonferencen udsendte en erklæring, som gav enstemmige støtte til "enhed af de tjekkiske områder". Kommissionen var enstemmig i sin anbefaling af, at adskillelsen af alle områder beboet af den tysk-böhmiske (sudetertyskere) befolkning, ikke kun ville udsætte Tjekkoslovakiet for stor fare, men også skabe store vanskeligheder for tyskerne selv. Den eneste mulige løsning var at indarbejde disse tyskerne i Tjekkoslovakiet. Flere tyske mindretal i Mähren, herunder den tyske befolkning i Brno, Jihlava, og Olomouc forsøgte også at slå til lyd for tilknytning til Tysk-Østrig, men det mislykkedes. -- Tjekkerne forkastede dermed sudetertyskernes forhåbninger og krævede inddragelse af Sudeterlandet i deres nye stat, på trods af tilstedeværelsen af 23,4% (fra 1921) etniske tyskere, fordi området og befolkningen, altid havde været en del af Böhmen og Mähren. Traktaten i Saint-Germain, Paris i 1919 bekræftede inddragelsen af de tysksprogede områder Sudentenland, i den nye stat Den 1. Republik Tjekkoslovakiet. Den første myndighed i Tjekkoslovakiet blev etableret af den nyoprettede nationalforsamling den 14. november 1918. Fordi territoriale afgrænsninger var usikre og valghandlinger umulige at gennemføret, blev den midlertidige nationalforsamling dannet på grundlag af valget i 1911 til det østrigske parlament med tilføjelse af 54 repræsentanter fra Slovakiet. De nationale mindretal var ikke repræsenteret og derfor erklærede sudetertyskerne sig som en del af Tysk-Østrig iht. Præsident Wilsons princip om selvbestemmelse, og ungarerne forblev loyale med Ungarn. ---- Nationalforsamlingen valgte Tomáš Masaryk som landets første præsident, som valgte en provisorisk regering under ledelse af Karel Kramar, og udarbejdede en foreløbig forfatning. Paris-fredskonferencen blev indkaldt igen i januar 1919. Den tjekkiske delegation blev ledet af Kramar og Eduard Benes, premier-og udenrigsminister, på vegne af den midlertidige tjekkoslovakiske regering. På konferencen godkendte man oprettelsen af Den 1. Tjekkoslovakiske Republik, som skulle omfatte det historiske Böhmiske Kongerige (herunder Böhmen, Mähren og Schlesien), Slovakiet, og . Optagelsen af De Russiske Karpater fastsatte en fælles grænse med Rumænien, som var en vigtig allieret for Republikken Tjekkoslovakiet mod Ungarn. Men i januar 1920 krydsede den tjekkoslovakiske hær, den polske grænse og brød tidligere aftaler med polakkerne om grænsedragningen. Med våbenmagt besatte tjekkerne området i Polen ved navn Zaolzie, hvor polakkerne udgjorde flertallet af befolkningen. Efter en kort kamp enedes parterne om en våbenhvile, hvor tjekkerne fik magten over området vest for Olza floden, som de havde besat. På det tidspunkt bestod befolkningen af 60% polakker og 25% af tjekker. Tjekkerne krævede ved den lejlighed, at byen Lausitz, som havde været en del af den Böhmiske Kongerige indtil Trediveårskrigen, også skulle overgå til Tjekkoslovakiet, men det blev afvist. ---- Den 10. september 1919, blev der underskrevet en "minoritets" traktat, som befalede Tjekkoslovakiet til at placere sine etniske minoriteter under beskyttelse af "Folkeforbundet". Men i løbet af de næste to årtier, fortsatte de tyske, slovakiske og ungarske mindretal, der boede inde i Tjekkoslovakiet, med at arbejde for en adskillelse fra Tjekkoslovakiet. Tjekkoslovakiets uafhængighed blev udråbt den 28. oktober 1918, af Det Tjekkoslovakiske Nationale Råd i Prag. Flere etniske befolkninger og områder med forskellige historiske, politiske og økonomiske traditioner, skulle integreres i en ny statslig struktur. I lyset af datidens enorme forhindringer, i kølvandet på 1. Verdenskrigs rædsler, var oprettelsen af det tjekkoslovakiske demokrati, faktisk en triumf. Ved indførelse af forfatningen i 1920, blev der installeret et parlamentarisk system og repræsentativt demokrati, med relativt få vælgere for hver repræsentant på valg. Dette gav mulighed for en bred vifte af politiske partier og forhindrede at landet blev domineret af enkeltpersoner eller ledende politiske enheder/partier (facistiske og nazistiske partier i andre europæiske lande som, Tyskland, Spanien, Italien, Rusland osv.).

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...