TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Tjekkoslovakiske soldater 1937. I forbindelse med Maj-krisen 1938, mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet, mobiliserede landet mange soldater og igen den 23. september, en uge før tyskerne gik til angreb den 1. oktober 1938. Mobiliseringen og opstillingen af de tjekkoslovakiske soldater var ud fra visheden om, at man måtte være klar til at håndtere den tyske trussel inden 1. oktober 1938. Den tjekkoslovakiske hær var temmelig stor og var en af de mest moderne og veludrustede hære, som eksisterede i september 1938 og havde også en meget effektiv organisation og kommandostruktur. På grund af spændingerne i Sudeterlandet mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet, som begyndte i maj 1938, var det meste af hæren, allerede mobiliseret i september 1938 og androg ca. 1.280.000 uddannede soldater. Dette antal omfatter ikke alle reservisterne, da det kun var 18 klasser i første reserve (I. záloha) og specialister fra anden reserve (II. záloha), som blev indkaldt. Hovedparten af den anden reserve var ubevæbnet, tilsyneladende på grund af manglende våben. De tjekkoslovakiske væbnede styrker havde en egen indenlandsk stor og effektivt våbenproduktion, og producerede derfor selv de fleste af sine håndvåben, artilleri, køretøjer og fly. De vigtigste våbenproducenter var Škoda Works (Škodovy závody), CKD (Ceskomoravská Kolben-danek), CZ (Ceská zbrojovka) og ZB (Zbrojovka Brno). Antallet og typerne af våben af den tjekkoslovakiske hær i september 1938: Soldaterne var bevæbnet med ZB vz.24 infanteririfler. Man rådede over ca. 217.000 heste, 26.000 motorkøretøjer, 207.200 pistoler, 1.536.000 håndgranater, 864.500 rifler, 34.500 lette maskingeværer, 7.100 tunge maskingeværer (CZ vz. 24), 1.600 tunge maskingeværer (ZB VZ. 37), 600 panserværnskanoner (37 mm. og 47 mm. kanoner), 230 luftværnskanoner (20 mm. VKPL vz. 36), 90 luftværnskanoner (80 mm.), 140 luftværnskanoner (83,5 mm. "Flak" vz. 22). ---- I fredstid bestod den tjekkoslovakiske regulære hær i 1937 af 171.000 soldater, fordelt i 17 infanteri divisioner og 4 motoriserede (rychlé) divisioner. Den gennemsnitlige divisionsstyrke blev derfor - efter fradrag af 10.000 mand, som var i hærens flyvevåben og i andre tjenestegrene i militæret, på ca. 7.000 soldater. I forbindelse med Maj-Krisen, voksede militærets styrke til 320.000 soldater. Ved fuld mobilisering, som forudsat før 1938, skulle mobiliseringen opstille 972.747 soldater, herunder 43.474 officerer. Den generelle mobilisering, den 23. september 1938, skulle efter de nyeste planer dengang, kunne opstille 1.280.000 soldater, bestående af 38 divisioner - 34 infanteri divisioner og 4 motoriserede divisioner. En af disse infanteridivisioner var motoriseret via transport med lastbiler og en anden var i færd med at blive motoriseret. De motoriserede divisioner, var ligesom de franske divisioner (légères de cavalerie), bestående af en kampvognsbrigade og en kavaleribrigade. Tjekkoskovakkerne havde også fire division-store afdelinger, som bestod af soldater med en lavere infanterikvalitet (Benævnt som: Skupiny). Disse styrker bemandede de omfattende grænsefæstningsværker ind mod den tyske grænse. Ved grænserne var der desuden 138 bataljoner af uniformerede mænd (grænsevagter, toldere, jernbane vagter, osv.), som også deltog i bemandingen af grænsefæstningsværkerne. Disse 138 bataljoner mænd, svarede til 14-15 infanteridivisioner.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...