TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Tysk planlægningskort fra 12. marts 1938, som viser Tjekkoslovakiet´s grænsebefæstede områder, både som allerede opført, under opførelse og som planlagt til opførelse. --- På grund af den ugunstige strategiske position provinserne Böhmen og Mähren havde op til Tyskland, kunne Tjekkoslovakiet kun opretholde en defensiv strategi og forsvarspolitik, som man forsøgte at udligne, ved opførelsen af forsvarssystem af befæstninger, med baggrund i de franske forsvarsbefæstninger ind mod Tyskland - den franske Maginot Linie. Utvivlsomt spillede det for tjekkoslovakkerne, en stor rolle, at have en "Permanent Front" (fæstningsgrænse), hvorved man kunne stoppe en invasion, som alle deres potentielle fjender kunne finde på at iværksætte. I 1938 omsluttedes landet fra alle sider, af flere mere eller mindre fjendtlige naboer, hvor Tyskland var den største fjende/trussel, bl. a. pga. tyskernes krav om sudeterlandets indlemmelse i Tyskland, selv om det var placeret i Tjekkoslovakiet. Den geografiske fordeling af den tjekkoslovakiske våbenindustri, som lå i de centrale områder i Plzen, Prag og Brno, krævede en forsvarsstrategi, der kunne forhindre modstandernes fjendtlige hære, i at komme forbi landets grænseforsvarsområder. Udvidelsen og opførelserne af befæstningerne af den tjekkisk-tyske grænse, blev besluttet af Parlamentet i Tjekkoslovakiet i 1932, og byggeriet begyndte i 1935. Befæstningerne skulle være gennemført i løbet af ti til femten år. Ligesom Frankrig, brugte Tjekkoslovakiet en stor del af deres forsvarsbudget på opførelsen af grænsernes fæstningsværker. Det var beregnet, at udgifterne til fæstningsværkerne ville løbe op i 2,5 mia. tjekkoslovakiske kroner i 1938. Dette var imidlertid kun en tiendedel af det beløb, som Frankrig havde måttet anvende ved opførelsen af Maginot Linien, selv om Tjekkoslovakiets grænser var ti gange så lange. De tjekkoslovakiske grænsebefæstninger og Maginot Linien var i omfang, dybde og teknisk udstyr, usammenlignelige. Med beslutningen om opførelsen af grænsebefæstningslinierne, havde den tjekkoslovakiske generalstab, måttet give afkald på nødvendigheden af en mobil og operationel militær forsvarspolitisk doktrin. -- Den 20. marts 1935, udnævnte forsvarsministeriet, General Karel Husárek, som chef for opførelsen af det tjekkoslovakiske grænseforsvar (reditelství opevnovacích prací, ROP). -- Med betydelig deltagelse af franske eksperter, omfattede grænsebefæstningerne flere linjer af befæstninger langs landets grænser, bestående af "primære forsvarsområder", som blev udstyret med betonbunkere til infanteriet og grænsevagtmandskabet, inspireret af den franske Maginot Linie, og "sekundære forsvarsområder", som bl.a. i deres befæstninger, havde lettere maskingeværer som f.eks. vz.36 og en mere moderne vz.37, foruden andre forhindringer (pigtråd, "tjekkisk pindsvin", anti-tank grøfter og områdets naturlige barrierer). De "primære forsvarsområder" (bunkersbefæstninger) var bevæbnet med kanoner og adskillige tunge og lette maskingeværer og bemandet med 900 infanteri- og vagtsoldater pr. "fæstning". De primære forsvarsområder, var planlagt til at være fuldt udbygget og bevæbnet med 3000 kanoner, eksklusive morterer og anti-tank kanoner. Imidlertid kunne fæstningsværkerne ikke altid opføres, som den vigtigste forsvarslinje, på grund af områdets bjerge og skove. Desuden var en defensiv linje bygget op omkring hovedstaden Prag, og en defensiv linje, der løb vest og nordvest for Plzen (ses på kortet). -- Hvis det lykkedes for angriberne (tyskerne), at bryde gennem de tjekkoslovakiske grænsefæstningsværker, ville angriberen have god plads, til deres meget mobile panserstyrker, i det forholdsvis flade Böhmen, hvorved landets tre militære våbenproduktionscentre ville være truet. En fortsat kamp kunne, når en rettidig tilbagetrækning var lykkedes, da kun ske i de bjergrige områder i Slovakiet, som ikke havde nogen større industriel infrastruktur og betydning. -- De de primære grænsefæstningsværker krævede et års planlægning og tre til fire år til opførelsen, var udviklingen af hele befæstningssystemerne i efteråret 1938, stadig ikke afsluttet, og kun omkring 20% af de primære grænsebefæstningsområder var klar, men dog var 70% af det sekundære grænseforsvar blevet afsluttet. -- Planen var at opføre 1.300 primære grænsebefæstninger og 16.000 sekundære grænsebefæstninger. Alle disse befæstninger skulle fordeles langs Tjekkoslovakiets grænser op til Tyskland, Ungarn og Polen. -- Mellem 1935 til 1938, var der opført 9 artilleri forter, med 265 infanteri kasematter. Omkring 9.500 lettere forsvarsstillinger, var blevet fuldstændig udbygget og bevæbnet. Af de primære grænsefæstningsanlæg, var 7 bygget i det sydlige Mähren ind mod Østrig, 11 i resten af Slovakiet og resten i det nordlige Mähren og Böhmen. Af de lettere stillinger, var 3.003 blevet opført i det vestlige og sydlige Böhmen, hvoraf 1.852 i det nordlige Böhmen og 1.000 i det sydlige Böhmen, 1.195 i det øvrige nordlige Böhmen og 1.492 i Slovakiet.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...