TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Det var en smuk solrig morgen den 27. maj 1942, da de to agenter fra faldskærmsgruppen "Anthropoid", skulle udrydde en af de værste forbrydere mod menneskeheden, Rigsprotektoren for Böhmen & Mähren, SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich. Fotoet viser en samtidig tegning af attentatstedet, hvor man kan se placeringen af de implicerede agenter og den tyske Mercedes 320C stabsbil, med Heydrich og hans chauffør, nærme sig det skarpe gadehjørne. Bag stabsbilen ses sporvognen C3, som følger med rundt i svinget. Agenterne havde stillet sig op, som vist på tegningen, efter at have ankommet til skuepladsen fra parken tilhørende det Kliniske Institut. Ventetiden var lang og Josef Gabsic måtte hele tiden gå ud af svinget og kikke ned ad gaden, mod Valsic´s position ca. 100 meter nede, hvor denne skulle give signal, når Heydrich var på vej i bilen op til svinget. Modstandsmanden Jaroslav Smrz og agentlederen Løjtnant Opalka var også i nærheden. Gabsic modtog lidt efter Valsic´s signal og gik hurtigt rundt i svinget og gjorde sig klart til sit skud mod tyskeren, når stabsbilen rundede hjørnet i langsomt tempo. Han bøjede sig ned og i skjul af sin lange regnfrakke, samlede han hurtigt sin tilrettede "stengun" maskinpistol, som han havde i en lille taske. Den var adskilt i 3 dele, men kunne hurtigt samles og gøres skudklar. Han rettede sig op, da det var klaret og holdt våbnet i venstre hånd og med højre hånd om maskinpistolløbet og med sin åbenstående lange regnfrakke, skjulte dette våbnet. Jan Kubis, som stod ca. 15-20 meter fra Gabsic, tog de 2 håndgranater op af sin plasticmappe og holdt dem klar til kast, hvis Gabsic ikke fik skudt Heydrich. Valcik var i mellemtiden gået længere væk ned ad gaden Kirchmayerove mod Kobylisum, hvor han stod ca. 250 meter fra svinget. Jaroslav Smrz gik forbi Gabcík og Kubis og valgte at hoppe på en sporvogn til højre ved svinget, i retning af Kobylisy. De var alle indstillet på at vente, men nu var den pinefulde ventetid ovre og man skulle ikke mere spille komedie, som ventende sporvognspassagere. Kubis stod med et træt ventende udtryk i ansigtet, med den ene albue hvilende på jerngelænderet, som omkransede parken ved svinget. Men nu var det tid til aktion. Fungerende Reich Protector Reinhard Heydrich kommer! klokken er 10:31.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...