TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

SS-Gruppenführer Arthur Nebe (13-11-1894 - 21-03-1945), blev hentet til Prag, for at opklare attentatet på Heydrich. -- Fakta om Nebe: Formand for Interpol (1942-1943). Tilknyttet Kriminalpolitiet før krigen. I 1941, lige før Operation Barbarossa (Tysklands angreb på Sovjetunionen), befalede Heinrich Himmler, Nebe til at lede Einsatzgruppe B (udryddelseskommandoerne) bag Hærgruppe "Center" på østfronten. Hovedkvarteret for Nebe's udryddelsesgruppe var i Minsk, og senere Smolensk. Nebe siges at have kæmpet mod Heydrich's ordrer om udryddelsen af jøder og alle andre bag østfronten. Nebe havde kun ledelsen af Einzatsgruppe B i 4 måneder og opnåede "kun" at myrde 46.000, hvilket irriterede Reinhard Heydrich meget, da Stahlecker's ledelse af Einzatsgruppe A, i samme tidsrum, myrdede 221.000. Nebe søgte at manipulere med tallene, så det så ud, som om man havde myrdet flere end i virkeligheden. Nebe søgte at undgå deltagelsen og fik tilladelse til at forlade stillingen efter 4 måneder. Efter sin retur til Berlin, var han overbevist om, at tyskerne ville tabe krigen militært og begyndte allerede i 1942, at samarbejde med andre militære officerer om at skaffe Hitler af vejen. Han blev på det grundlag udnævnt til en stilling i SS, hvor han kunne give disse officerer oplysninger om, hvad der foregik inde i SS og Gestapo. Han samarbejdede med Henning von Tresckow og Fabian von Schlabrendorff om at reducere grusomhederne. I slutningen af 1942 efter Wannsee-konferencen, informerede Nebe modstandsofficererne om Himmler´s og Heydrich´s planer med den såkaldte "Endelige afgørelsen på spørgsmålet med jøderne" (total udryddelse af alle verdens jøder). -- Nebe måtte, på ordre fra lederen af Gestapo, Heinrich Müller, IV Amt Afdeling 4 RSHA, i marts 1944, efter "Den Store Flugt" fra Stalag Luft III krigsfangelejr, udvælge 50 af de 73, i første omgang undslupne krigsfanger og igen tilfangetagne, sådan at de kunne blive henrettet. Det siges, at denne udvælgelse gjorde Nebe stærkt utilpas. -- Guenter Lewy har i sin bog "Den nazistiske forfølgelse af sigøjnere" givet et andet billede af Nebe. Han beskriver, hvordan Nebe afholdt en demonstration for Himmler, hvor der foregik en massehenrettelse af 100 personer i Minsk. For at behage Himmler, eksperimenterede Nebe med forsøg på at myrde sovjetiske psykisk syge mennesker, først med sprængstoffer nær Minsk og derefter med udstødningsgas fra lastbiler i KZ-Leren Mogilev. Spørgsmålet om Nebe's begrænsede skyld, betvivles, da han som leder af RKPA (Kripo/Kriminalpolitiorganisationen), spillede en ledende rolle i udformningen af politikken med sigøjnerne i de erobrede lande. Nebe bad Eichmann om at sætte sigøjnere sammen med jøderne, ved transporterne til NiskoI i oktober 1939. I 1944 foreslog Nebe SS-lederen Grawitz, at sigøjnere ville være gode mennesker, at bruge til medicinske eksperimenter i Auschwitz og Dachau koncentrationslejrene (Himmler havde bedt Grawitz om rådgivning på spørgsmålet). -- I september 1941, hjalp Nebe med træning i bekæmpelsen af "den jødiske partisanbevægelse". Træningen omfattede mord på 32 mennesker i KZ-Lejren Mogilev. -- Komplottet og bombeattentatet mod Adolf Hitler den 20. juli 1944, var Arthur Nebe involveret i. Som en del af plottet, skulle Nebe lede et team af 12 politifolk, som skulle dræbe Himmler, men signalet om iværksættelse, nåede aldrig frem til ham. -- Bernd Wehner fra RKPA (Kripo) hævdede senere, at Nebe var bekymret for, at De Allierede efter krigen, ville straffe ham for hans forbrydelser, og at dette var den eneste grund til, at han sluttede sig til modstanden og bombekomplottet mod Hitler. Historikeren Reitlinger har karakteriseret Nebe, som "et meget tvivlsomt medlem af modstandsbevægelsen, da tidspunktet for bombeattentatet fandt sted". -- Efter det mislykkede attentatforsøg den 20. juli 1944, gik han "under jorden" på en ø i Wannsee, men blev senere anholdt, efter at en forsmået elskerinde forrådte ham. Nebe blev dømt til døden ved Volksgerichtshof (Folkets Domstol) og ifølge officielle optegnelser, blev han henrettet i Berlin Plötzensee fængslet den 2. marts 1945, ved hængning med pianotråd fra en kødkrog, som var den straf Hitler havde befalet, at alle som deltog i 20. juli komplottet, skulle have - De skulle "hænges som kvæg". ---- Tilbage til tiden efter den 27. maj 1942 i Prag. "Ekspert i kriminologi" Arthur Nebe startede sin detektivopgave, med at gennemgå alle de fakta tyskerne kunne indsamle før og efter attentatet. Alle effekterne og sporene, som var at finde på gerningsstedet, efter at gerningsmændene havde forladt området, blev underkastet en grundig analyse og fortolkning, hvorefter man udsendte billeder og beskrivelser af to gerningsmænd til aviser og til visning i biografer. Enhver, der vidste noget om dem, skulle kontakte den nærmeste politistation. Hvis nogen skjulte noget, ville de blive skudt sammen med hele deres familie. Nebe havde dog noget at gå efter: Noter, breve og beskrivelser fra tidligere fangst af udstyr og materialer fra en faldskærmscontainer, Stengun maskingpistolen, noget ammunition, 1 ubrugt beige lærredshåndgranat, (som en ekspert fra Berlin mente, lignede dem, der anvendtes af briterne i Nordafrika mod de tyske kampvogne) og to mapper, hvoraf den ene indeholdt en stråhat fra butikken "White Swan". Himmler ønskede at efterforskningen skulle ske på bedste måde og beordrede 95 kriminalfolk fra Berlin, til at bistå med opklaringsarbejdet. Trods dette og den yderst brutale fremfærd mod borgerne i Prag, gav det ikke noget afgørende resultat - men da terroren havde virket i små 3 uger, begyndte det at give resultater, kulminerende med faldskærmsagenten Karel Curda´s forræderi og oplysningerne man får ud af den anden faldskærmsagent, Velim Gerik.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...