TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Foto fra en nyopdaget film på 7 minutter fra maj 1945 i Prag, hvor sudetertyske civile bliver henrettet ved en grøft, af tjekkoslovakiske modstandsfolk, soldater fra Den Røde Hær og andre militsfolk. De sudetertyskere der rammes af skuddene, styrter om i vejkanten, eller ned i den lave grøft. De Allieredes accept af, at Tjekkoslovakiet efter krigen, kunne udvise sudetertyskerne, førte bl.a. til, at efter krigens slutning, besluttede tjekkoslovakiets nye regering, at sudetertyskerne, som stadig boede i landet, skulle gå med hvide armbind – derved blev de oplagte ofre for den hævn, som præsidenten Dr. Eduard Benés og mange andre almindelige borgere ønskede. ---- I denne periode blev mange sudetertyskere tævet ihjel, skudt eller druknet og nogle tillige skalperet! Kvinder, gamle samt børn, sågar i barnevogne, blev skubbet eller kastet i floder og søer. De sudetertyskere, der var hurtige nok, flygtede til Tyskland. Her bosatte en stor del sig i Bayern. -- Særlig hævngerrige var man mod de tjekkoslovakker, der under krigen havde været nazister eller hjulpet nazisterne. Tjekkoslovakkerne som tog en grusom hævn, undskyldte sig med, at de bare adlød hærens øverstbefalende, som også ønskede hævn over tyskerne og de landsmænd, som havde været skyld i så megen ulykke for landet i 6 lange år. -- I 1946 indførte regeringschefen Dr. Eduard Benés, love som gav alle tjekkoslovakker amnesti for forbrydelser begået mod tyskere, nazister og forrædere under krigen. ---- Disse såkaldte Benes-dekreter er stadigt gældende, hvilket tyskerne, og især efterkommere af de sudetertyskere, det gik ud over, ikke bryder sig om. Man har fra de to lande forsøgt at nærme sig en løsning på dette problem, men man har endnu ikke fundet en løsning. -- Den tjekkiske nation fik for nylig et chok, da nyligt opdagede filmstrimler, viser en af de massakrer i brutale detaljer, som tjekkoslovakkerne foretog mod sudetertyskere. -- I årtier lå filmstrimmelens billeder glemt i en aluminiumsdåse - næsten syv minutter original sort og hvid film, filmet med et 8 mm. kamera, den 10. maj 1945 i Pragdistriktet Borislavka, i de forvirrende dage ved den tyske overgivelse. Filmen er overspillet til videoen og viser 40 mænd og mindst én kvinde blive skudt til døde, da de stod ved kanten af en eng. Den ene efter den anden, faldt de til jorden, ramt på klos hold af skud. -- Manden, der filmede, var Jirí Chmelnicek, en civilingeniør og amatørfilmer, der boede i Borislavka distriktet og ønskede at dokumentere byens befrielse, fra den brutale nazistiske besættelse. Chmelnicek filmede de russiske kampvogne rullende gennem gaderne, soldater og flygtninge. Så på et tidspunkt, har han med sit sit kamera også indfanget grupper af tyskere/sudetertyskere, som var blevet drevet ud af deres huse i Kladenska gaden af soldater fra den Røde Hær og tjekkoslovakiske militsfolk. Chmelnicek´s film viser, hvordan sudetertyskerne først var gennet sammen i en nærliggende biograf i Borislavka, Prag. Senere i forløbet, lader fotografen kameraet dreje til den side af gaden, hvor 40 mænd og mindst én kvinde, står med ryggen til kameralinsen. En eng kan ses i baggrunden. Der lyder skud og den ene efter den anden af de opstillede personer styrter om og falder i vejlanten, eller ned i en lav grøft. En såret person, der ligger på jorden beder om nåde. Men så ruller en lastbil fra den Røde Hær derhen og tromler med sine store hjul og dæk hen over døde og sårede ofre. Filmen viser også, at sudetertyskere senere bliver tvunget til at grave en massegrav i engen. -- Kendsgerningerne om massakren kom som et chok for tjekkerne. De rystende billeder viser en begivenhed, der er blevet beskrevet igen og igen af øjenvidner og historikere: De systematiske drab på tyske og sudetertyske civile og andre ofre. "Indtil nu, var der ingen optagelser overhovedet af sådanne henrettelser", siger den tjekkiske dokumentarfilmskaber David Vondracek, der viste den historiske video og billeder på tv. "Da jeg iagttog denne film for første gang, var det som at se en direkte udsendelse fra fortiden". -- De eneste kendte filmbilleder med masskrer af sudetertyske ofre, blev filmet af et US Air Force kamerateam efter krigen. Denne optagelse viste sårede mennesker, som lå på jorden i byen Plzen, i hvad der dengang var Böhmen i Tjekkoslovakiet, i begyndelsen af maj 1945. Billederne viste nogle døde kroppe, men de viste ikke et handlingsforløb, fra start til slut, som denne nye film. -- Vondracek's dokumentarfilm, herunder den nyopdagede film om tjekkoslovakiske grusomheder, som kaldtes "Tjekkiske drabsmetoder", blev sendt i "primetime" på det tjekkiske statslige tv, blot to dage før den 8. maj, på årsdagen for Nazi-Tysklands overgivelse. Udsendelsen markerede endnu en milepæl på den tjekkiske vej, hvor man bliver konfronteret med en fortid i og efter den 2. Verdenskrig, hvor alting, der foregik dengang, ikke udelukkende er til fordel for landets omdømme og stolthed, selvom man i årevis, har arbejdet for, at det er den glorværdige og retfærdige historie, som var vejen frem for landets omdømme. -- Selv organisationer, der repræsenterer "sudetertyskerne" - etniske tyskere fordrevet fra Tjekkoslovakiets område efter krigen - tog notits af nyheden. Horst Seehofer, guvernør i delstaten Bayern i Sydtyskland, har planer om snart, at aflægge et officielt besøg i Prag, hvilket gør ham til den første officelle leder herfra, som besøger Prag, siden 2. Verdenskrig. "En meget vigtig nyhed, der er kommet frem i lyset, som gør sudetertyskerne bekymrede", som Seehofer kommenterede nyheden for nylig. Efter Nazi-Tysklands nederlag, udviste tjekkerne og den Røde Hær omkring 3 millioner etniske tyskere fra Sudeterlandet og resten af Tjekkoslovakiet. I den proces, var der ca. 30.000 civile, som blev ofre for hævnakter. Kun et lille mindretal af dem havde været nazistiske gerningsmænd. Tyskere og tjekker havde levet side om side i årtier, før Hitlers annektering af Bøhmen & Mähren i 1938, de to regioner, som udgør størstedelen af Den Tjekkiske Republik i dag. -- Ingen ved, hvem der angav eller dømte sudetertyskerne i Borislavka, eller hvilke forbrydelser, de blev beskyldt for at have begået. De blev sandsynligvis dræbt af soldater fra Den Røde Hær og måske også af medlemmer af de tjekkiske militser i maj 1945. Disse henrettelser kan også have inkluderet tidligere tjekkiske samarbejdspartnere, der tidligere havde arbejdet med tyskerne, og som ønskede at rense deres navne, med opførelsen af et "show" med anti-tysk brutalitet. Helena Dvoracková, datter af amatør filmeren Jirí Chmelnicek, var en af de første til at se billederne af disse henrettelser. Hun husker ikke hvor gammel hun var, da hendes far, opsatte sit filmlærred og viste filmen. "Jeg kan ikke huske om han sagde noget om det og hvad han sagde og i virkeligheden, var der ikke meget at sige" siger hun. -- Hendes far holdt filmen skjult hjemme i flere årtier. Det kommunistiske politi efter 1948, havde selv del i eftertidens ugerninger - og havde regnet ud, at optagelserne fandtes. Politiet forlangte at få filmen og truede Chmelnicek. Men filmamatøren nægtede at udlevere filmen - det måtte i så fald ske over "hans lig". Han ønskede, at verden i sidste ende fik at lære, hvad der var blevet gjort mod de forsvarsløse folk, den dag i maj i Borislavka. -- For 10 år siden, længe efter sin fars død, gav Helena Dvoracková de historiske optagelser til en kendt tjekkisk tv historiker, men historikeren turde ikke vise filmen. "Folk vil stene mig ihjel, hvis jeg viser dette", skulle han angiveligt have sagt, og satte kasetten med filmen i den statslige tv-station's arkiver. Dokumentarfilm producenten Vondracek fandt filmen der, efter at en tv kameramand, der kendte amatørfilmeren´s familie, fortalte ham om det. -- I dag er Borislavka bydelen en af Prags pænere kvarterer, og højt græs er vokset over engen, hvor henrettelserne fandt sted. Vondracek ønsker nu at starte en søgning efter disse menneskers massegrav. "Det må være et eller andet sted under engen", siger han.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...