TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Alle de hundredtusinder af børn, som nazisterne myrdede - Her er det børn fra ghettoen i Lodz (Litzmannstadt), Polen, der her på fotoet, i september 1942, er sat i kø, på vej op i de lastbiler, som skulle køre dem de ca. 70 km. til Chelmno KZ-Dødslejren, efter deres anholdelse under naziaktionen "Gehsperre". I dødslejren gik de den visse død i møde, enten ved overlagt mord i tyskernes gasningslastbiler, eller ved sult og sygdom i lejren. Alle disse børn, taget ud af deres hverdag, med tvang fjernet fra deres forældre, kørt væk af de tyske mordere og overladt til sig selv og et kort liv i flok med andre forvildede barneskæbner i beskidte lejre, uden ordentlig føde, tvunget til timevis hårdt arbejde og seksuelle overgreb, "lægeeksperimenter" og vilkårlig henrettelse osv. osv. Man fatter ikke at det kunne lade sig gøre! Man har udregnet, fra mange sider, at ca. 1,5 mill. børn omkom under de nazityske forbrydelser mod menneskeheden. Børnene fra Lidice gennemgik alle disse uhyrligheder og blev gasset mellem 2. og 6. juli 1942. -- Den polske by Lodz, havde i 1939 en jødisk befolkning på over 200.000. Byen var den anden største i Polen og havde den anden største jødiske befolkning, efter hovedstaden Warszawa. Allerede 5 måneder efter tyskernes angreb på Polen den 1. september 1939, blev den fattigste del ag Lodz, bydelen Baluty, erklæret for jødisk ghetto (8. februar 1940), efter ordre fra byen- og områdets tyske guvernør Friedrich Uebelhauer. I 1941/1942 havde ghettoen 204.800 jøder stuvet sammen. Man levede under ubeskrivelige forhold, som dog "lettede" i løbet af krigen, i takt med, at tyskerne fik ghettoens jøder deporteret og myrdet i deres KZ-dødslejre. Den nazistiske "leder" af ghettoen, var SS´eren Hans Biebov, som tillod, at den jødiske befolkning hver dag blev terroriseret, plyndret, ydmyget, deporteret og myrdet - hertil havde SS en særlig afdeling under ledelse af SS´eren Keuck. Tyskerne oprettede en masse små "virksomheder", hvor ghettoens jøder skulle arbejde under umenneskelige forhold. De 70.000 jødiske arbejdere blev dagligt organiseret med hjælp fra de jødiske Aeltestenrat (ældsteråd). Deportationern til Chelmno dødslejren begyndte den 16. januar 1942 og varede, med korte mellemrum, indtil den 15. maj 1942. I denne periode blev 55.000 mennesker deporteret fra Lodz ghettoen og myrdet i Chelmno dødslejren. -- I denne periode blev udvælgelsen af de mennesker, som skulle arbejde og dem som skulle udryddes, foretaget og gennemført på grundlag af lister over navne, der var udarbejdet af det jødiske ældsteråd, hvis formand var Mordechai Chaim Rumkowski. -- Deportationerne blev gennemført under falsk påskud, over for de udvalgte mennesker, som skulle udslettes, da de fik at vide, at de skulle deporteres til andre arbejdslejre. Eventuelle protester fra ældsterådet, imod ordrer fra de tyske myndigheder, ville føre til afvikling af ghettoen og dermed udryddelse af alle jøder heri, det var hvad formanden Rumkowski sagde dengang og efter krigen. De udvalgte jødiske arbejdere fra ghettoen, blev dagligt fordelt og placeret i de mange "virksomheder". Det var en uhyggelig opgave, som man ikke kunne løse på retfærdig vis - og ældrerådene kom ofte til at virke som deres eget folks bødler. Når jøderne efterhånden blev nedslidt, syge af levevilkårene, terror, ulykker og alt muligt andet, blev de frasorteret og sendt til Chelmno, hvor de allerede samme dag de ankom, ofte blev myrdet, gasset eller på anden vis udryddet. -- I foråret 1944 besluttede tyskerne (i lyset af krigens for tyskerne skæve gang og de fremrykkende russere), at Lodz-ghettoen skulle udryddes. Tyskerne fik hurtigt genetableret Chelmno dødslejren og fra den 23. juni til den 15. juli, blev 7.176 Lodz-jøder myrdet her. Men tempoet med at udrydde jøderne i ghettoen gik alt for langsomt, efter nazisternes mening og man begyndte den 7. august 1944, at sende ghettoens befolkning til Auschwitz - Den 30. august afgik den sidste togsending Lodz-jøder mod Auschwitz og de resterende jøder i ghettoen, blev drevet sammen i en lejr i Jakubagaden, hvor man begyndte at henrette dem der. For omkring 800 jøder, lykkedes det at skjule sig og de undgik henrettelse indtil byen og ghettoen blev befriet af russerne den 19. januar 1945. Man har efter krigen, gjort det op til, at der fra Lodz ghettoen kun overlevede ca. 7.000 jøder, ud af byens jødiske befolkning i 1939, som var på over 200.000!!

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...