TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Fotoet viser bl.a. den markering og det nummer, som alle kvinderne i lejren skulle indsy på deres fangedragt. Den viste trekant kunne være rød, som indikerede, at personen var "politisk fange". Bogstavet viste hvilken nationalitet personen var. Det viste nummer og bogstav stammer fra Lidice kvinden Anna Suchánková, hvor bogstavet T, står for det tyske ord "Tschechin" (tjekke/kvindelig tjekke). Suchánková overlevede opholdet i Ravenbrück - men hendes mand Jaroslav og deres børn myrdede tyskerne. Fotoet viser også et tysk "Prämienschein" med en værdi på 1 mark. Nogle kvindelige fanger kunne af og til få disse værdiløse "pengebeviser" for deres ti-tusinder af timers hårdt slavearbejde i lejren med vejarbejde, systuearbejde, uniforms- og handskefremstilling, uldstøvler til piloter, støvler af strå til østfrontens tyske soldater, ammunitions- og flyfremstilling på fabrikker i Neu Brandenburg, Eidelstädt og Grüneberg, som var satelit-lejre til Ravensbrück osv. -- Tyskerne søgte at ramme kvinderne fra Lidice særligt hårdt - især i starten af deres ophold i lejren - I 3 måneder skulle de sy læderfrakker til tyske officerer ud af læderrester - et umenneskeligt slidsomt arbejde, hvor de skulle nå et bestemt antal pr. dag - hvis de ikke nåede dette, blev de slået og pint på andre måder, af de sadistiske kvindelige SS-vagter. De blev sultet ekstra længe som straf eller nedsænket i iskoldt vand osv. Lejren havde ingen form for lægelig hjælp, selv om fangerne havde nogle lægeskemaer, som tillod dem at få lægehjælp - som de ikke fik alligevel. Når de blev syge og ikke kunne arbejde mere, blev de dræbt eller sendt til udryddelse i KZ-lejrene Majdanek og Auschwitz. Den første kvinde fra Lidice, som omkom i lejren var Anna Nováková, som den 8. august 1942. Hun havde 3 døtre og var ejer af Horak-gården, hvor alle landsbyens mænd og drenge var myrdet i haven op mod lademuren, den 10. juni 1942. Den næste kvinde Marie Sroubková blev sindsyg af at have oplevet det hele og hun blev derfor skudt af vagterne i lejren. -- Den første større deportation af Lidice-kvinder skete tirsdag den 2. februar 1943, da 34 kvinder over 55 år og ikke gode nok til at arbejde mere, fra Lidice, blev sendt til dødslejren KZ Lublin/Majdanek i Polen. Her døde 5 af dem kort efter i KZ-Majdanek og resten sendt til KZ-Auschwitz, hvor 23 af kvinderne blev myrdet. De sidste 6 overlevende i KZ-Auschwitz blev returneret til KZ-Ravensbrück i september 1944 (russerne var på vej ind i Polen og tyskerne begyndte af flytte fangerne mod vest, hvor man i hundredtusindvis jagede dem ud på etablerede dødsmarcher, hvis formål udelukkende var at påføre fangerne smerte og død, da marcherne ikke havde noget mål, men kun bestod i endeløs march på kryds og tværs, i og uden for Tyskland). Ud af disse 6 kvinder overlevede kun 3, den sidste tid i KZ-Ravensbrück. De 3 andre blev gasset og myrdet den 16. april 1945 i det nyopførte gaskammer i Ravensbrück. Tyskerne nåede at gasse ca. 5.000 - 6.000 mennesker i det nye gasningsanlæg i lejren fra februar til den 30. april 1945, hvor russerne befriede lejren. Ingen kvinder fra Lidice fik nogen sinde, under opholdet i KZ-lejrene, noget at vide om, hvad der var sket med deres mænd og børn. De fleste af de andre kvinder i KZ-lejren fra andre lande og fra andre dele af Tjekkoslovakiet, havde kendskab til massakren og børnenes skæbne, men man sørgede for, at mødrene fra Lidice, ikke fik det at vide - man nænnede det ikke og mente, at det ville have slukket den sidste livsgnist hos mange af mødrene fra Lidice. Af de 203 kvinder, som fandtes i Lidice før massakren, overlevende 143 kvinder krigen og fik først den grusomme vished om deres familiers skæbne efter krigen!

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...