TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Irland Dublin Galway

Ved pubben "The Kings Head", var den en lille smøge ind til en fornem restaurant, hvor vi bestemte os til at spise, selv om den så dyr ud - vi havde det bare så godt og havde lyst til at kræse lidt mere ekstravagant for os selv. Pubben "The Kings Head" er samtidig en historisk bygning, med en historie på ca. 800 år! Arkæologisk forskning har vist, at bygningen har eksisteret på dette sted siden det 13. århundrede. Når man træder ind ad hoveddøren i "The Kings Head", vil du måske bemærke årstallet på den gamle pejs ved indgangen, året 1612. Under renoveringen af pubben og bygningen i 1996, blev dens historiske betydning yderligere konsolideret, da en betydelig opdagelse blev gjort, da man fjernede nogle skillevægge og afslørede to middelalderlige pejse, fire originale tilhuggede sten vinduer og de middelalderlige mure fra naboejendommen. Denne var oprindelig en 5 etagers bygning, som er illustreret i Speed 's bykort fra 1651. De udvendige vægge danner en lille middelalder gårdhave, som helt sikkert er en af de bedst bevarede i byen. I 2005 under en ny renovering af pubben, fandt Galway arkæologen Paul Gosling ud af, at der gemte sig et ca. 400 år gammelt trefagsvindue på første sal overfor bar der. Vinduet er siden blevet restaureret under vejledning af Jim Higgins, Galway City "Heritage Officer". -- Drop ind i "The Kings Head" til en pint, til frokost, eller til levende musik og fornem de 800 års historie.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...