TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Irland Dublin Galway

Vi havde ud fra turistmateriale, set at shoppingcentret Powerscourt Centre, hvis centrale "gård" ses her. Det er et meget specielt indkøbscenter, beliggende i et elegant georgiansk hus, 59 South William Street, centralt beliggende lige ved Grafton Street og gaderne Coppinger Street og Clarendon Street. -- Huset som det ser ud i dag, er en af de fineste 18. århundredes byhuse i Dublin. Med sin historiske fortid og centrets bevarede arkitektur, fungerer det som en storslået ramme for kunder og ansatte i de over 40 forretninger, som ligger i centret. -- Huset blev bygget som et byhus og kontor for Lord Powerscourt, som var den 3. Richard Wingfield Baron (1730-1788). Bygningen blev tegnet af Robert Mack og er bygget i granit udvundet fra Powerscourt´s ejendom i Wicklow. Huset tog tre år at færdiggøre og kostede £ 80.000. Baronen Powerscourt var kendt i Dublin som "Den Franske Jarl", fordi han havde besøgt Paris og vendte hjem iført den nyeste parisiske mode, som satte gang i en "fransk" trend og som også afspejler sig i bygningen den dag i dag. Richard Powerscourt døde her i 1788 og blev lagt på Lit De´Parade i 2 dage, så offentligheden, kunne få ham at se. I årenes løb skete der ekspansive ændringer med ejendommen. Frans Johnston, arkitekten bag GPO (General Post Office) og St. George's Church, tilføjede tre grupper af bygninger, rundt om gården til brug for flere kontorer. Powerscourt Centret er et fint eksempel på Dublins georgiansk arkitektur. Huset er viser på unik vis overgangen fra rokoko-stil til neo-klassisk under ét tag. Huset er i dag blevet en almindelig del af pensumet for de arkitektstuderende. -- Vi gik lidt rundt i centret, men kunne hurtigt konstatere, at de ca. 40 forretninger, som havde til huse i centret, stort set kun havde meget dyre design- og kunstprodukter til salg. Der var mange fine ting at se, men ikke lige for vores pengepung - der var ligeledes kun ganske få besøgende "kunder" og stedet virkede lidt dødt og personalet ret ligeglade og uengageret. Vi så nok ikke så velbeslået ud, iklædt vores "turisttøj". Centret levede ikke af besøgende som os - såeee... vi var der ikke længe, men gik ud blandt "almindelige" mennesker igen!

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...