TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Irland Dublin Galway

Omkring borgen er der i dag opført en omfattende folkelig park, bestående af over 20 huse og gårde fra middelalderen og fremefter. Parken er især populær blandt familier, turister og skoler. Shannon Heritage, som står for driften af denne park, har gennem årene foretaget de omfattende rekonstruktioner af Irlands historiske huse og bygninger og genskabt dem, så man oplever en generel fornemmelse af 1800-tallets Irland. Husdyr, gamle redskaber, møbler og artefakter vises og landsbyen holdes i live af frivillige, som beboer nogle af husene, hvor der er indrettet nogle butikker, et gammelt bageri, som anvender tørv til ovnenes bagning. I dag er det en stor turistattraktion sammen med borgen, som modtager tusindvis af mennesker hvert år. -- Fotoet viser et lille fisker- husmands bygning. Taget er specielt forstærket med reb hen over tagbelægningen af strå, hvortil der er fastgjort store sten. Husene lå ofte ude ved kysten og her blæser det altid og de enorme storme og orkaner, som ofte hjemsøgte Irland (og stadigt gør), betød, at de fattige familier, måtte sikre deres huse så godt som muligt - man havde meget lidt råd til at få huset ødelagt. Huset i parken, havde en frivillig arbejdende kvinde, som bagte brød og syslede med andre hjemlige gøremål. Tørverøgen bølgede op af skorstenen og lugten fik mig til at tænke på min 6 ugers tur gennem Skotland i 2002, hvor lugten af brændende tørv ofte hang i luften i de landsbyer og huse jeg passerede.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...