TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Irland Dublin Galway

REJSEPLAN. Dag 1: "Check in" i Dublin Heuston station kl. 07:00, hvor dem, som skal med på turen, samles og med guiden stiger på det ordinære InterCity tog til Limerick. Her skiftes til en bus, som tager os på en rundtur i Limerick City, hvorefter turen går til borgen Bunratty og Folk Park Bunratty, som er en middelalderby ved borgen. Bussen tager senere videre til landsbyen Doolin ude ved vestkysten - en smuk tur i det kuperede rå klippekystområde, inden vi skal spise frokost på O'Connors Pub i Doolie. Herefter køres der til de smukke og mejestætiske klipper ved Cliffs of Moher, hvor vi kan gå en tur oppe på de 200 meter høje klipper, med en storslået udsigt ud over Atlanten. Videre går det til Black Head, Burren og Galway Bay, hvor vi har en overnatning i hjertet af Galway City på et 3 stjernet hotel The Imperial. -- Dag 2: Efter en irsk morgenmad, går turen med bus og guide kl. 10:00 afsted op i regionen og den nationale naturpark, Connemara, som er en helt unik smuk tur gennem "The Twelve Bens" bjergkæden i nationalparken. Der gøres holdt forskellige steder for fotografering. Undervejs vil guiden fortælle om det vi ser og oplever. Vores frokost indtages på den berømte pub i landsbyen Leenane, Gaynor´s Pub, som blev anvendt i filmen "The Field", med bl.a. den berømte engelske skuespiller Richard Harris. Fra pubben kører vi videre og ser på de mange smukke landskaber og vender i den smukke by Clifden - Connemara' s "hovedstad" og kører mod Kylemore Abbey, hvor vi skal se og opleve det smukke særprægede kloster og naturen deromkring. Efter et par timer her, vender vi tilbage til Galway via Inagh Valley med Maam Turks Mountain bjergene, hvor den berømte amerikanske instruktør John Ford filmede "The Quiet Man" i 1951. Dagen sluttes af med en betagende tur langs den vilde Atlanterhavskyst og langs kysten af Galway Bay ind til Galway og togstationen, hvor vores InterCity tog til Dublin Heuston station ankommer kl. 20:55. -- Railtours arrangerer turen dagligt (mandag - lørdag). -- Vores 2-dagestur kostede i alt kr. 3535,27. Det er en tur som stærkt kan anbefales - helt fantastisk og alle pengene værd.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...