TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Irland Dublin Galway

Her på dette kortudsnit af Dublin, ses placeringen af såvel oprørsstyrkerne som de britiske tropper omkring floden Liffey i Dublin under oprøret og de heftige kampe. -- 1.480 mænd blev interneret i England og Wales efter regelen 14B i loven om Det Engelske Forsvars områdebeskyttelseslov fra 1914, hvoraf mange, somf.eks personen Arthur Griffith, intet havde at gøre med opstanden. Interneringslejre som Frongoch blev "Revolutionsuniversiteter" hvor fremtididge ledere som Michael Collins, Terence McSwiney og J.J.O´Connell begyndte at planlægge fremtidens revolutioner. Oprøreslederen Roger Casement blev dømt i London for højforræderi og hængt i Pentonville Fængslet den 3. august 1916. Flere andre ledere af oprøret blev ligeledes dømt og hængt. -- I alt anholdt man 3.430 mænd og 79 kvinder, men de fleste blev løsladt kort efter. I forsøget på at arrestere medlemmer af Kent-familien i County Cork 2. maj, blev en ledende konstabel skudt i en våbenkamp. Richard Kent blev også dræbt mens at Thomas og William Kent blev arresteret. -- En række militærretsdomme begyndte den 2. maj 1916 og medførte at 90 personer blev dømt til døden. Femten af disse fik deres dødsdom bekræftet af den engelske General Maxwell (heriblandt alle 7 underskrivere af Irland´s uafhængighedserklæring) og blev henrettet af en henrettelsespeloton mellem 3. maj og 12. maj (heriblandt også den hårdt sårede Connolly, der grundet en knust ankel, blev skudt bundet til en stol). Ikke alle de henrettede var ledere: Willie Pearse beskrev sig selv som "personlig attáche for min bror, Patrick Pearse": John MacBride der ikke engang havde bemærket ,at der var en opstand, men som havde kæmpet mod briterne i Boerkrigen femten år tidligere. Thomas Kent blev også henrettet for mordet på en politibetjent under ransagningen af hans hus en uge tidligere. Den mest prominente der undgik at blive henrettet var Éamon de Valera, der var kommandant i 3. bataljon i opstandsstyrkerne. -- Påskeopstanden var det første slag der senere kulminerede med "Den Irske uafhængighedskrig" og kan deraf ses som det første skridt mod uafhængigheden. Nogle af de involverede der overlevede opstanden, blev siden politiske ledere mens de døde blev ophøjet til ærefulde martyrer for den efterfølgende irske nation. Deres grave ved Arbour Hill militærfængsel blev gjort til et nationalt monument og uafhængighedserklæringen proklameret under opstanden, blev pensum i landets skoler. Der har årligt været afholdt en mindehøjtidelighed i form af en militærparade, afholdt påskedag, kulminerende med en storartet national fejring af 50-årsdagen i 1966. -- 90-årsdagen for påskeopstanden blev fejret med en militærparade i Dublin påskedag 16. April 2006. Paraden blev overværet af Irlands præsident, Dublins overborgmester, Irlands "Taoiseach" og mange parlamentsmedlemmer der så den passere oprørernes daværende hovedkvarter, General Post Office. Paraden omfattede godt 2.500 personer fra de irske forsvarsstyrker. Paraden startede på Dublin Castle hvorefter den gik over Dame Street og College Green og til G.P.O, hvor præsidenten nedlagde en krans. Det var den første officielle fejring, siden de tidlige 1970´ere.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...