TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Irland Dublin Galway

George's Street Arcade og South City Markets var Dublins første viktorianske Shopping Center, bygget til formålet. I 1876 blev Dublin South City Market Selskabet stiftet med en aktiekapital på to hundred tusind pund og en indskudskapital på halvtreds tusind pund, til etablering, vedligeholdelse og administration af et marked i den sydlige del af Dublin. En særlig lov i det irske "Folketing", blev vedtaget, som gav selskabet mulighed for at erhverve den ejendom, som var påkrævet for opførelsen af markedet og for udvidelsen og forbedringen af handelen i de omkringliggende gader. Markedsbygningerne blev tegnet af de britiske arkitekter Lockwood & Mauson og financielt understøttet af velhavende familier med omfattende ejendomsinteresser i byen. -- South City Market blev formelt åbnet af Overborgmester Sir George Moyers i 1881. Åbningen der havde underholdning og frokost ved formanden for markedsselskabet, Joseph Tod Hunter Pime, tiltrak mange borgere. Markedet var ikke i første omgang populær hos de almindelige Dublinborgere, muligvis på grund af anvendelsen af de engelske arkitekter og bygherrer. -- Men kun ca. 10 år efter at markedet blev indviet, skete der en tragedie for South City Markedet, den 27. august 1892, da en massiv bybrand hærgede Dublin og ødelagde hele markedsbygningen og ved et mirakel uden nogen omkom. Men de handlende mistede deres lokaler og for manges vedkommende også deres hjem, men værst var det, at mange af de handlende fik nogle uoverstigelige økonomisk tab på deres varelager og udstyr, som mange ikke havde forsikret. Nogle af brevene fra de handlende, som de sendte til ledelsen af markedet, beretter i detaljer om omfanget af deres økonomiske tab. Brevene er bevaret og kan ses og læses i dag. Der opstod en strøm af offentlig sympati for de handlende og det lykkedes at etablere en fond til hjælp for dem. Centret blev igen opbygget i samme stil, ved hjælp af lokal arbejdskraft og håndværkere og blev genåbnet den 13. september 1894. -- South City Market eller George Street Arcade, som markedet er mere almindeligt kendt under i dag, har eksisteret uafbrudt siden da, trods tidernes økonomiske op og nedture for Dublin og Irland. -- De nuværende ejere, Layden Family Group, overtog markedsejendommen i slutningen af 1992, fra Dublin City Ejendomme. Gennem omhyggelig styring af udlejningen til de handlende, med et mix af butiks- og varetyper, er det lykkedes kontinuerligt, at renovere og vedligeholde bygningen, med stor hensyntagen til den oprindelige victorianske stil. -- South City Marked har aldrig været i en sundere tilstand end i dag. -- Der er omkring halvtreds udlejede butikker, varierende i størrelse fra shoppingcentret Dunnes Stores til små butikker og boder inde i arkaden. Man kan købe alle tænkelige varer fra "High Fashion" til trendy "Funky" varer: Dyre designer sølvsmykker til billigt bijouteri - Avancerede modefrisører til sandsigersker - Her kan man vælge og vrage i varer inden for musik, kunst, bøger, atikviteter, ægte og kopier, "gamle" skilte, frimærker og mønter. Der er cafeer, dagligvarebutikker, special fødevarebutikker osv... Markedet er et unikt sted i Dublin´s shoppingverden, med sin egen helt specielle stemning, hvor det gamle Dublin møder den nye by.

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai. Fed hjemmesid...